Klage over manglende information om bivirkninger i form af hårtab

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> for den skriftlige information vedrørende behandling med Imurel på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske <****> for hendes information af <****> i forbindelse med behandling med Imurel den 21. marts 2000 på <****>.

Den 15. februar 2000 blev undersøgt på , på mistanke om ledegigt. På undersøgelsestidspunktet blev hun behandlet med Piroxicam, som er immunhæmmende medicin.

Den 21. marts 2000 ophørte behandlingen med gigtmidlet Piroxicam, og der blev ordineret behandling med Prednisolon ( middel der anvendes ved blandt andet bindevævssygdomme), indtil behandling med Imurel kunne iværksættes, hvilket var når blodprøverne var i orden. Der blev ordineret information til patienten såvel mundtlig som skriftlig ved sygeplejerske i henhold til afdelingens procedure. Informationen blev givet af afdelingssygeplejerske den 21. marts 2000.

Behandlingen med Imurel blev iværksat den 1. juni 2000 med 50 mg daglig, og ved kontrol af behandlingen den 20. juni 2000 var der ikke oplysninger om hårtab.

Den 22. juni 2000 var til neurologisk tilsyn, hvor hun havde medbragt en stor tot løst hår, som hun havde redt af om morgenen. Afdelingssygeplejerske mente ikke det var foruroligende, og på s spørgsmål, om hun kunne blive skaldet, afkræftede afdelingssygeplejerske dette. Det fremgår af lægejournalen fra den pågældende dag, at bortset fra fortsatte smerter fra leddene var velbefindende og ikke var generet af behandlingen.

Der blev taget blodprøver den 25. juni 2000 og på baggrund af disse blev indlagt akut den 26. juni 2000. Det fremgår af sagens oplysninger, at mødte op med en pose hår, som hun havde tabt. Behandling med Imurel blev stoppet og blev oplyst om, at det store hårtab skyldtes Imurel, og at det var en meget usædvanlig reaktion med hårtab på så lille en dosis.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At lægen ikke gav tilstrækkelig information om Imurels bivirkninger, idet ikke blev informeret om, at Imurel medførte hårtab.

har anført, at hun hverken ved den skriftlige eller mundtlige information blev oplyst om, at Imurel medførte totalt hårtab. Endvidere er det blevet anført, at ca. den 22. juli 2000 henvendte sig til en sygeplejerske, idet hun havde konstateret hårtab, og at sygeplejersken fastholdte, at præparatet ikke medførte hårtab.

Nævnets afgørelse af klagen
Administrerende overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med den skriftlige information vedrørende præparatet Imurel, der blev givet til den 21. maj 2000.

Afdelingssygeplejerske har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med informationen af den 21. marts og den 22. juni 2000.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at speciallæge den 21. marts 2000 vurderede, at skulle behandles med 50 mg Imurel dagligt, og at hun ordinerede såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen ved en sygeplejerske.

Endvidere fremgår det af speciallæge s udtalelse til sagen, at det på afdelingen er sædvane, at det er sygeplejerskerne, der informerer patienterne om behandling og bivirkninger.

Af sygeplejekardex fremgår, at afdelingssygeplejerske den 21. marts 2000 informerede om virkning og bivirkning af Imurel, og at hun samtidig udleverede skriftlig materiale herom. Af den skriftlige information fremgik, at Imurel kunne medføre kvalme, diarre og appetitløshed, og at det kunne hæmme knoglemarvens evne til at danne blodlegemer. Hårtab blev ikke nævnt som bivirkning.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at afdelingssygeplejerske har oplyst til , at lettere hårtab var en mulig bivirkning.

Herudover fremgår det af sygeplejekardex, at var til neurologisk tilsyn den 22. juni 2000, og at hun havde en stor tot løs hår med, som hun havde redt af om morgenen, og at afdelingssygeplejerske fandt, at det ikke var foruroligende. Det fremgår endvidere af afdelingssygeplejerske s udtalelse til sagen, at spurgte, om hun kunne blive skaldet, og at afdelingssygeplejerske afviste dette.

Nævnet kan oplyse, at i lægemiddelkataloget omtales hårtab og skaldethed ikke som en specifik bivirkning ved behandling med tablet Imurel. I omtalen af generelle bivirkninger med cytostatika nævnes blandt andet hårtab og skaldethed som mulige bivirkninger, der er forbigående og afhængige af dosis.

Nævnet kan endvidere oplyse, at større hårtab er en sjældent bivirkning ved behandling med 50 mg Imurel dagligt, idet det er en lav dosis.

Endelig har nævnet oplyse, at en patient, i det omfang denne ønsker det, har krav på information om sin sygdom, herunder mulige komplikationer eller bivirkninger af behandlingen, særligt når der er nærliggende risiko for alvorlige bivirkninger. Informationen skal altid gives forud for behandlingen, og det skal på dette tidspunkt indføres i journalen, at en sådan information er givet.

Nævnet finder, at hårtab, som følge af indtagelse af Imurel, ikke kan anses som en alvorlig komplikation, idet hårtabet er forbigående og alene har kosmetisk karakter.

Nævnet finder på baggrund heraf, at administrerende overlæge og afdelingssygeplejerske har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt fagligt ved informationen af i forbindelse med behandling af Imurel.