Sundhedspersoners tavshedsligt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at afdelingslæge <****>, <****>, har brudt sin tavshedspligt ved sin videregivelse af oplysninger om <****> den 5. februar 2001, jfr. lov om patienters retsstilling §23.

Efter straffelovens § 152b, jf. § 152, henhører den endelige vurdering af brud på tavshedspligten under domstolene.

Hændelsesforløb

blev den 29. januar 2001 undersøgt på ambulatorium, , efter henvisning fra , arbejdsmedicinsk klinik, med henblik på udredning af/behandling for kronisk nældefeber, der ifølge det oplyste skulle skyldes vinyl. Det blev oplyst, at havde arbejdet på fra 1995. havde under sin ansættelse på arbejdet i flere forskellige afdelinger. Hun havde været generet af astmaanfald og nældefeber.

På undersøgelsestidspunktet den 29. januar 2001 var ikke længere ansat på , men fik efter det oplyste fortsat nældefeber og astmaanfald, ligesom næsen løb, når hun kom i nærheden af vinyl. Ved undersøgelsens slutning gennemgik afdelingslæge planerne for videre undersøgelse og oplyste, at hun ville kontakte nogle i journalen nævnte læger på og samt endvidere eventuelt kontakte klagers tidligere arbejdsgiver, .

Den 5. februar 2001 sendte afdelingslæge en e-mail til s tidligere arbejdsgiver med henblik på at få tilsendt forskellige prøver til anvendelse ved undersøgelse af . Den 10. februar 2001 sendte klager en telefax til , hvor hun gav udtryk for, at hun ikke ønskede, at hendes tidligere arbejdsgiver, , blev kontaktet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at afdelingslæge den 5. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om til hendes tidligere arbejdsgiver, .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge , , har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23 ved sin videregivelse af oplysninger om til den 5. februar 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. januar 2001, at afdelingsllæge ville kontakte nogle navngivne læger og eventuelt også arbejdspladsen. Det er ikke anført, at gav mundtligt eller skriftligt samtykke til henvendelsen til .

Afdelingslæge har anført, at hun til arbejdsgiveren alene har givet de oplysninger, hun fandt relevante, og at hun uden oplysningerne fra arbejdsgiver ville være ude af stand til at udtale sig i den genoptagne arbejdsskade/erstatningssag.

Nævnet finder, at der blev givet oplysninger af privat karakter, idet det i brevet fra afdelingslæge til arbejdsgiver den 5. februar 2001 blev oplyst, hvilke tests afdelingslægen havde udført på , hvilken type allergi man herefter mente hun havde, og hvordan tilstanden havde udviklet sig.

Nævnet finder desuden, at det var muligt for arbejdsgiver at identificere, hvem oplysningerne drejede sig om, idet det i brevet til den 5. februar 2001 var angivet, at det drejede sig om en person, som havde arbejdet i virksomheden med produktion af i perioden 1996-98, at personen havde ført en arbejdsskadesag, og at prøver til brug for sagen skulle mærkes svarende til s forbogstaver samt fødselsdato. Det findes derfor uden betydning, at afdelingslæge i brevet ikke havde nævnt ved navn.

Nævnet kan oplyse, at der efter lov om patienters retsstilling § 23 som udgangspunkt gælder en tavshedspligt for læger om, hvad de under deres arbejde erfarer vedrørende en persons helbredsforhold. Denne tavshedspligt kan efter lovens § 26, stk. 1 fraviges, såfremt patienten giver samtykke til videregivelse af oplysninger til et andet formål end behandling. Samtykket skal efter lovens § 27, stk. 1 være skriftligt, og det skal indføres i patientjournalen.

Der var her tale om oplysninger givet til et andet formål end behandling, idet oplysningerne blev givet til en personkreds, som ikke bestod af sundhedspersoner, og som ikke var eller ville blive direkte involveret i behandlingen af .

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge har tilsidesat sin tavshedspligt, idet der ikke foreligger et skriftligt samtykke fra til videregivelsen af oplysningerne til arbejdsgiveren.

Nævnet finder det således uden betydning, at s telefax af 10. februar 2001, hvori hun tydeligt gav udtryk for, at hun havde indvendinger imod henvendelsen, først kom frem, efter at henvendelsen til var foretaget.

Nævnet finder det herved videre uden betydning, om afdelingslæge på tidspunktet for henvendelsen til arbejdsgiver den 5. februar 2001 antog, at stiltiende havde accepteret henvendelsen til arbejdsgiver.

Formålet med afdelingslæge s henvendelse til arbejdsgiver var at indhente prøver på forskellige præcist angivne produkter til brug ved test af s allergi.

Nævnet finder, at denne indhentelse af information kunne have været gennemført uden at udlevere personlige oplysninger til arbejdsgiver, som ikke kan antages at have haft nogen saglig interesse i oplysningerne.