Klager over, at vagtlæge gav indsprøjtning med Petidin til patient mod hoste

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 1. februar 2000 i lægevagten i <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de vagtlæger, der i øvrigt var involveret i behandlingen af <****> den 1. februar 2001 i lægevagten i <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 1. februar 2001 kl. 2.17 henvendte sig telefonisk til vagtlæge A, lægevagten i , på grund af kraftig hoste, som han havde forsøgt at dæmpe med Panodil. blev henvist til at møde i lægevagten i med henblik på at blive undersøgt.

Kl. 4.17 blev undersøgt af vagtlæge B i lægevagten i . Denne gav en indsprøjtning med 1,25 ml Petidin i en muskel. Desuden blev der ordineret Kodeinsaft til senere afhentning på apotek.

Kl. 21.37 henvendte sig på ny telefonisk til lægevagten. Vagtlæge C foreslog ham at blive nærmere undersøgt i lægevagten i , hvilket han ikke ønskede.

Kl. 22.07 henvendte sig atter telefonisk til lægevagten. Vagtlæge D tilbød ham undersøgelse i lægevagten i . På grund af en mistanke om lungebetændelse som følge af en virusinfektion (mycoplasma) satte overlæge D ham i behandling med Erythromycin.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlægen den 1. februar 2001 kl. 2.15 tilbød undersøgelse hos lægevagten i til trods for, at han havde kraftige hosteanfald.

har anført, at han på grund af hosteanfaldene var ved at køre i grøften, og at han kastede op under køreturen. Endvidere har oplyst, at der er 31 km til .

2. At vagtlægen gav en indsprøjtning, hvorefter han skulle køre hjem igen.

3. At vagtlægen den 1. februar 2001 kl. 22.30 tilbød undersøgelse hos lægevagten i til trods for, at han havde synsforstyrrelser og 40,6 i feber.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 1. februar 2001 i lægevagten i .

Begrundelse

Det fremgår af vagtlæge As redegørelse af 9. marts 2001, at kontaktede ham på grund af voldsom hoste. Vagtlæge A kunne ikke ud fra sygehistorien vurdere årsagen til hosten, men kunne ikke udelukke lungebetændelse og henviste til vagtlægen i . Vagtlæge A vurderede på baggrund af oplysningerne om tilstanden og patientens alder, at det var forsvarligt, at selv sørgede for transport til lægevagten på .

Nævnet kan oplyse, at en patient har krav på sygebesøg, hvis det drejer sig om en tilstand, hvor den visiterende læge skønner det uforsvarligt at vente med undersøgelse hos egen læge i dagtiden, og hvis det skønnes uforsvarligt eller umuligt at blive transporteret til vagtklinikken.

Nævnet finder, at der, da henvendte sig telefonisk på grund af kraftig hoste uden feber, ikke var nogen helbredsmæssig risiko forbundet med transport til vagtklinik.

På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge A har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. februar 2001 i lægevagten i .

Begrundelse

Det fremgår af vagtlæge Bs redegørelse af 13. marts 2001, at havde kraftig hoste samt smerter i bryst og mavemuskler i forbindelse med hosteanfaldene. Der var ikke feber, og vagtlæge B fandt ingen sygdomstegn ved den objektive undersøgelse. Han orienterede om, at det drejede sig om en virusinfektion, og at den eneste behandling var hostedæmpende medicin af morfinlignende art, der samtidig virkede smertestillende. Da der ikke i konsultationen fandtes hostedæmpende midler, gav han en indsprøjtning med 1,25 ml Petidin i en muskel. Efter en halv times observation fandt vagtlæge B det forsvarligt, at kørte hjem.

Nævnet finder efter det oplyste, at det var relevant at stille diagnosen virusinfektion og at skrive recept på hostedæmpende medicin.

Nævnet finder imidlertid, at det var kritisabelt at behandle med indsprøjtning af Petidin udelukkende med hostedæmpende formål til en godartet lidelse, specielt da vagtlæge B måtte vide, at efterfølgende skulle køre egen bil ca. 30 km.

Nævnet kan herved oplyse, at virkningstiden af en sådan indsprøjtning skønsmæssigt er 2-3 timer, og at , selvom han intet frembød under en halv times observation, ikke kunne betragtes som trafiksikker i det næste par timer. Det er således ikke muligt efter en halv time at fastslå, om en patient er i stand til at køre bil under ugunstige forhold.

På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge B ikke har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Vagtlægerne C og D har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af den 1. februar 2001.

Begrundelse

Det fremgår af læge Cs redegørelse af 18. maj 2001, at telefonisk havde oplyst, at han følte sig forvirret (konfus), og havde høj feber og hosteanfald ledsaget af sortnen for øjnene. Han havde taget det dobbelte af den ordinerede dosis hostesaft, men vagtlæge C fandt ikke dette foruroligende i betragtning af hans vægt. Hun tilbød ham ny vurdering i lægevagten i , men han ønskede i stedet at afvente konsultation hos egen læge næste morgen, hvilket vagtlæge C fandt lægeligt forsvarligt.

Det fremgår af læge Ds redegørelse af 21. marts 2001, at atter telefonisk kontaktede lægevagten, idet han havde fortrudt og alligevel gerne ville undersøges, hvilket blev arrangeret. Vagtlæge D har til sagen oplyst, at han ikke erindrer eller har noteret noget om, at ikke mente sig i stand til at komme til konsultationen i .

Det er nævnets vurdering, at det ikke er lægeligt uforsvarligt, at en voksen mand med feber og begyndende lungebetændelse vil være i stand til at køre bil i en halv times tid. Ligeledes ville en udsættelse af undersøgelse og behandling til næste dag hos egen læge heller ikke indebære nogen risiko.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlægerne C og D har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.