Klage over mangelfuld information om prøvesvar og journalføring heraf

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hendes journalføring af behandlingen af den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hendes information af den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, .

Sagsnummer:

0126420

Offentliggørelsesdato:

20. december 2001

Juridisk tema:

Information og samtykke, Journalføring

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes information af <****> den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, <****>.

 

Hændelsesforløb


blev af egen praktiserende læge henvist til gynækologisk ambulatorium, til nærmere udredning. havde hos egen læge fået foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen. Prøven gav mistanke om forstadier til livmoderhalskræft.

Den 13. februar 2001 fik i gynækologisk ambulatorium foretaget en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi), og i den forbindelse udtaget væv til mikroskopisk undersøgelse.

Den 27. februar 2001 mødte i gynækologisk ambulatorium med henblik på svar på de udtagne prøver. 1. reservelæge anbefalede, at der blev foretaget yderligere prøver og foretog en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen og udtog nye vævsprøver.

1. reservelæge har oplyst, at det ikke var muligt at finde en ambulant tid i ambulatoriet, hvorfor hun ville orientere skriftligt angående mikroskopisvaret af de udtagne prøver fra den 27. februar 2001.

Den 28. februar 2001 ringede s mand <***> til 1. reservelæge , gynækologisk ambulatorium og klagede over, at ikke var blevet tilstrækkeligt informeret, og at 1. reservelæge havde sagt, at kunne få mikroskopisvaret pr. brev. Der blev derefter aftalt tid i gynækologisk ambulatorium den 12. marts 2001.

Den 12. marts 2001 blev i gynækologisk ambulatorium orienteret om, at vævsprøverne ikke viste tegn på ondartede forhold.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At lægen den 27. februar 2001 ikke informerede tilstrækkeligt om undersøgelsen og behandlingen, herunder betydningen af svar på de udtagne prøver.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har overtrådt lægelovens §13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af <***> den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, .

1. reservelæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin information af den 27. februar 2001 på gynækologisk ambulatorium, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. februar 2001, at de udtagne vævsprøver fra den 13. februar 2001 ikke viste tegn på ondartede celler, men eftersom skrabet var minimalt skulle prøverne gentages.

Det fremgår endvidere af journalen den 27. februar 2001, at mødte ambulant med henblik på svar på vævsprøverne. 1. reservelæge informerede hende om, at der ikke var fundet tilstrækkeligt væv ved undersøgelsen den 13. februar 2001, og at der derfor skulle foretages en ny vævsundersøgelse. Videre fremgår det, at 1. reservelæge foretog en kolposkopi og udskrab med 4 biopsier.

Nævnet kan oplyse, at hvis der ved en celleprøve fra livmoderhalsen er blevet påvist celler, der giver mistanke om forstadier til livmoderhalskræft, bør prøverne opfølges af vævsprøver, der består af væv skrabet ud af livmoderhalsen og vævsprøver fra livmoderhalsens overflade. Årsagen til at man tager disse prøver er, at celleprøven somme tider viser sig at være falsk positiv, det vil sige, at prøven tyder på, at der er noget galt uden at dette er tilfældet i virkeligheden.

Ifølge s klage spurgte hun 1. reservelæge om, hvad det betød, at celleforandringerne lå i den tunge ende, og fik som svar, at det betød, at de ikke lå i den lette ende. Da derefter bad 1. reservelæge om at uddybe dette svar, fik hun angiveligt ingen yderligere forklaring.

Ifølge 1. reservelæge s udtalelse orienterede hun om, at der i celleprøven foretaget af egen praktiserende læge blev fundet celleforandringer i den lidt "" tungere "" ende ( carcinoma in situ), men at der var tale om forstadier og ikke kræft.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at den 27. februar 2001 fik mangelfuld information om svaret på celleprøven.

Patientklagenævnet finder imidlertid anledning til at kritisere 1. reservelæge s journalføring den 27. februar 2001.

Nævnet kan oplyse, at en celleprøve, der giver mistanke om "" carcinoma in situ "", er det alvorligste forstadie til livmoderhalskræft.

Det er nævnets opfattelse, at der var tale om en information, der havde væsentlig betydning for , hvorfor 1. reservelæge burde have journalført den information, hun gav vedrørende resultatet på celleprøven den 27. februar 2001