Klage over manglende opfølgning på mammografiundersøgelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for sin information af <****> på sin klinik i forbindelse med mammografiundersøgelsen foretaget den 23. september 1999, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritisere reservelæge <****> og overlæge <****> for deres information af <****> den 23. september 1999, på røntgenafdelingen, <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 13. september 1999 henvendte sig til praktiserende læge , idet hun havde fundet en udfyldning i højre bryst. Han fandt ved sin undersøgelse af den samme udfyldning og henviste hende derfor til mammografiundersøgelse på . På s eget initiativ fik hun imidlertid foretaget undersøgelsen på røntgenafdelingen, , idet der her var kortere ventetid for undersøgelsen.

Den 23. september 1999 blev undersøgt af reservelæge på røntgenafdelingen, . Den billeddiagnostiske beskrivelse blev sendt til læge .

Den 1. maj 2000 henvendte sig til praktiserende læge , idet hun havde bemærket vækst af knuden i højre bryst. Hun blev samme dag henvist til med henblik på nærmere undersøgelse.

Undersøgelsen på viste en 4 cm stor svulst i højre bryst, og mikroskopi af knuden viste kræft (invasivt karcinom, formentlig duktalt).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at ikke ved undersøgelsen den 23. september 1999 blev informeret om, at der ved undersøgelsen blev fundet et område, som man anbefalede egen læge at få undersøgt på , med henblik på en biopsi

har anført, at hun på vej ud fra undersøgelsen fik at vide, at man ville informere hendes egen læge, og hun fandt derfor ikke grundlag for at opsøge egen læge, da hun blev ?frikendt? ved undersøgelsen den 23. september 1999.

2. at s læge ikke orienterede sig om hele indholdet af beskrivelsen fra .

har anført, at egen læge ikke kunne forstå, at sygehuset ikke havde fortalt hende, at hun skulle have foretaget en biopsi.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Reservelæge og overlæge har ikke overtrådt lov om patienters resstilling ved deres behandling af den 23. september 1999 på røntgenafdelingen, . Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde sørget for, at det af røntgenbeskrivelsen havde fremgået, at kun havde fået et foreløbigt svar, samt at hun havde sikret sig, at havde forstået dette.

Begrundelse

Ved den kliniske undersøgelse af højre bryst fandt reservelæge i brystvævet ovenover brystvorten på højre side en 3x4 cm stor, lidt kantet, pladeformet fortykkelse. Ved mammografi af det højre bryst fandt reservelæge på højre side ovenover brystvorten et trekantet område med lokaliseret øget bindevæv, som ikke lignede noget ondartet (malignitetssuspekt tumor) og ikke lignede et hulrum (cyste). Ved ultralydsscanning fandt hun forandringer forenelig med bindevævs- og kirteldannelse i brystet (fibroadenomatose).

Det fremgår af reservelæge s udtalelse til sagen, at hun altid oplyser patienterne om, at der er tale om et foreløbigt svar, og at den endelige beskrivelse først fremkommer, når en anden læge har vurderet undersøgelsen. Ifølge fik hun ikke at vide, at det var et foreløbigt svar, og at en anden læge skulle vurdere undersøgelsen.

Overlæge gennemgik efterfølgende billederne og var enig i beskrivelsen men supplerede med en tilføjelse om, at s egen læge blev tilrådet at henvise hende til , så fundet kunne blive vurderet med henblik på, om der skulle tages biopsi, idet der var et område, der adskilte sig fra det øvrige.

Overlæge har i et brev af 20. juni 2000 til praktiserende læge beskrevet afdelingens rutine i forbindelse med mammografiundersøgelse. Det fremgår, at patienterne, efter aftale med de praktiserende læger, får et foreløbigt svar på billederne, men samtidig får at vide, at der efterfølgende vil tilgå den henvisende læge en beskrivelse. Efterfølgende bliver der foretaget en dobbelt granskning, som led i afdelingens kvalitetssikring, og såfremt der er tale om at revidere mammografibeskrivelsen, bliver henvisende læge orienteret herom så han kan videreformidle disse oplysninger til patienten.

Der blev således ved undersøgelsen ikke fundet noget ondartet, hvorfor nævnet finder, at det var korrekt at informere i overensstemmelse hermed. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde sørget for, at det af røntgenbeskrivelsen havde fremgået, at kun havde fået et foreløbigt svar, samt at hun havde sikret sig, at havde forstået dette.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af efter mammografiundersøgelsen den 23. september 1999.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at det er normalt i almen praksis, at læger aftaler med patienten, at denne selv kontakter lægen for at få svaret på en undersøgelse. Mange læger har dog etableret den praksis, at prøvesvar, der kræver opfølgning, lægges for sig med henblik på aktiv kontakt til patienten, såfremt denne mod forventning ikke henvender sig inden for det aftalte tidspunkt. Såfremt der ikke foreligger nogen aftale mellem lægen og patienten, vil det være lægens ansvar at vurdere, om patienten skal kontaktes med henblik på en orientering om prøvesvar.

Det fremgår af sagen, at først henvendte sig til læge den 1. maj 2000. Det fremgår videre af sagen, at læge ikke reagerede på tilføjelsen i beskrivelsen af 23. september 1999. Han hæftede sig efter det oplyste ved diagnosen, som viste en godartet lidelse og ikke nævnte en anbefaling om videre undersøgelser.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han har en aftale med sine patienter om, at de efter enhver undersøgelse skal henvende sig i klinikken med henblik på at få resultatet af undersøgelsen og en eventuel konsekvens heraf. Der er således ikke i hans praksis et kontrolsystem, hvorved lægerne bliver gjort opmærksom på, hvis resultatet af en planlagt undersøgelse enten er bortkommet eller ikke er nået frem. Det fremgår ikke af læge s journal, at han har en aftale herom med .

Ifølge har læge ikke præciseret, at man altid skal henvende sig efter en undersøgelse. Der var ingen aftale mellem hende og læge i denne specielle anledning.

Nævnet finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at der var en aftale mellem og læge om, at hun skulle kontakte ham med henblik på resultatet af undersøgelsen.

Nævnet finder på denne baggrund, at det er kritisabelt, at læge ikke kontaktede med henblik på videre undersøgelse på .