Klage over lægers behandling samt sen imødekommelse af aktindsigt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****>, thoraxkirurgisk afdeling, <****>, for hans behandling af <****> den 8. september 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A, <****>, for hendes behandling af <****> den 7. september 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B, anæstesiafdelingen, <****>, for hendes behandling af <****> den 8. september 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****>, thoraxkirurgisk afdeling, <****>, for hans information af <****> og hendes mor <****> den 8. september 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge <****>, <****>, først fremsendte kopi af <****> journal 1½ måned efter, at anmodningen herom var imødekommet.

led siden juli 1997 af leukæmi, og blev behandlet med kemoterapi på s børneafdeling, såvel ambulant som under indlæggelse.

Den 12. juni 1999 blev indlagt på , på grund af genopblussen af leukæmien. Dette havde blandt andet vist sig ved, at der i højre lungesæk var væske, der indeholdt leukæmiceller.

Den 12. juni 1999 blev der anlagt dræn i lungesækken, som først blev fjernet igen den 14. juni 1999. Der indledtes endvidere behandling med kemoterapi og behandling med antibiotika mod infektioner.

Den 27. juni 1999 blev udskrevet til ambulant behandling og kontrol.

fik i den følgende periode flere gange indlagt dræn i højre lungesæk på grund af tiltagende væske. Hun havde således dræn fra den 10. til den 16. juli, den 27. juli og fra den 8. august til den 5. september 1999.

Den 7. september 1999 fik akut smerter i højre side af brystet, og samtidig faldt iltindholdet i blodet. blev tilset af afdelingslæge A, , der ved undersøgelse af hende fandt nedsat luftskift i højre lunge, hvorfor afdelingslæge A ordinerede et akut røntgen af brystkassen, som viste fortsat væske i højre lungesæk (hydrothorax) og som følge deraf en delvis sammenklappet højre lunge.

I journalen er det fejlagtigt anført, at undersøgelsen fortsat viste luft i lungesækken (pneumothorax) på højre side.

Afdelingslæge A ordinerede den 7. september 1999 tilsyn fra thoraxkirurgisk afdeling, der blev udført af læge , som efter konference med thoraxkirurgisk afdeling, , besluttede, at der skulle anlægges et pleuradræn (slange placeret i lungehulrummet for at fjerne væske, blod, luft etc.) i højre lungesæk. Desuden ordinerede læge tilsyn fra narkoseafdelingen, hvilket blev udført af afdelingslæge B, , den 8. september 1999 efter midnat.

Umiddelbart efter start af bedøvelsen med henblik på anlæggelse af drænet den 8. september 1999 kl. 3 udviklede hjertestop. Der indledtes behandling af hjertestoppet, og samtidig anlagde læge dræn i højre lungesæk, der indeholdt væske, men ikke luft under tryk. Hjertefunktionen kom i gang igen, men tilstanden forværredes. blev bevidstløs, og døden indtrådte den 8. september 1999 kl. 17.05.

Ved obduktionen fandtes ingen ansamlinger i lungesækkene.

Under hele det ovenfor skitserede forløb var alment meget dårlig med smerter i maven, åndedrætsbesvær, ernæringsproblemer, infektioner, bakterier i blodet, og bivirkninger af den givne behandling.

Den 28. oktober 1999 havde s forældre en samtale med overlæge , der informerede om s sygdomsforløb og om obduktionen. Under denne samtale anmodede forældrene om en kopi af journalen, hvilket de dog først fik omkring den 18. december 1999 efter at have rykket for den flere gange.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At lægerne anlagde et luftdræn natten mellem den 7. og 8. september 1999.

Det er herved anført, at røntgenbillederne ikke viste tegn på luft ved lungerne.

2. At lægerne ikke ved operationen tog hensyn til den store morfindosis, som havde indtaget.

3. At lægerne ikke informerede s moder, tilstrækkelig om operationen, og hvilke konsekvenser den kunne få.

4. At overlæge først sendte en kopi af s journal ca. 1½ måned efter, at han havde tilkendegivet, at han ville imødekomme s anmodning om aktindsigt.

Det er herved anført, at s moder ved samtale med overlæge den 28. oktober 1999 anmodede om aktindsigt, hvilket han imødekom, og at hun den 16. november 1999 kontaktede , idet hun endnu ikke havde modtaget kopi af journalen. Endvidere har s moder oplyst, at hun den 16. december 1999 endnu ikke havde modtaget kopi af journalen, hvorfor hun atter kontaktede , og at hun omkring den 18. december 1999 modtog kopi af journalen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. september 1999.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge på baggrund af røntgenbilledet, der blev taget den 7. september 1999, havde journalført, at han havde fundet væske i lungesækken (hydrothorax).

Afdelingslæge A, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 7. september 1999.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge A, , på baggrund af røntgenbilledet, der blev taget den 7. september 1999, havde journalført, at der var tale om væske i lungesækken (hydrothorax) og ikke luft i lungesækken (pneumothorax).

Begrundelse
Da den 7. september 1999 blev dårlig med påvirket vejrtrækning og påvirket hjertefunktion, blev der taget et røntgenbillede. Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at der var gendannet væske i højre lungesæk.

Læge har i journalen fra den 8. september 1999 anført, at han ved undersøgelsen fandt luft i lungesækken, hvorfor han ville anlægge dræn. Samme sted er det anført, at læge konfererede dette med thoraxkirurgisk afdeling, .

I udtalelse til sagen fra s moder fremgår det, at læge før indgrebet fortalte , at man ville anlægge dræn i s højre lungesæk for at fjerne luft ved hendes lunge og hjerte.

Læge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han ved undersøgelsen den 8. september 1999 fandt både væske og luft i lungesækken.

Nævnet finder, at læge ikke kan kritiseres for ud fra røntgenbillederne at have vurderet, at der var tale om såvel vand som luft i lungesækken, idet behandlingen for begge er den samme.

Nævnet finder derimod, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde journalført dette den 8. september 1999, således at han også havde angivet, at han havde fundet væske i lungesækken.

I journalen fra den 7. september 1999 har afdelingslæge A, anført, at røntgen af brystkassen fortsat viste luft i lungesæk (pneumothorax) på højre side. Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingslæge A må dette bero på en skrivefejl, idet hun ikke mente luft i lungesækken (pneumothorax), men væske i lungesækken (hydrothorax).

Nævnet finder på denne baggrund, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge A havde sikret sig korrekt journalføring den 7. september 1999.

Nævnet kan oplyse, at uanset om det drejer sig om luft eller væske i lungesækken, er behandlingen udtømning ved anlæggelse af pleuradræn.

Da læge skulle anlægge dræn i s højre lungesæk den 8. september 1999, sikrede han sig en fri lungesæk og anlagde herefter drænet til korrekt placering. Denne anlæggelse af pleuradrænet blev igangsat, efter at hjertestoppet var indtruffet, og imens genoplivning blev forsøgt.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge , har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved anlæggelsen af pleuradræn på den 8. september 1999.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Afdelingslæge B, anæstesiafdelingen, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af , den 8. september 1999.

Begrundelse
Afdelingslæge B satte sig grundigt ind i s sygehistorie, de foreliggende laboratorie- og røntgenundersøgelser samt i den aktuelle indgift af morfin, der var på maksimalt 264 mg morfin i døgnet. Ved valg af måde og medikamenter til fuld bedøvelse af tog afdelingslæge B hensyn til s almentilstand og den morfindosis, der blev givet.

Nævnet kan hertil oplyse, at der ikke knytter sig nogen specielle problemer til at bedøve en patient, som isoleret er i behandling med store doser morfin.

Nævnet finder, at den valgte medicinering ved indledning af bedøvelsen synes at være rimelig, specielt når man tager hensyn til, at kort tid forinden var blevet bedøvet på samme måde, og der yderligere var sket en reduktion af indsovningsdosis.

Nævnet kan oplyse, at kombinationen af et hvilket som helst indsovningsmiddel og samtidig overtryksventilation hos en patient altid medfører en nedsættende (deprimerende) virkning på patientens kredsløb. Hvis patientens reserver er yderst få, kan kredsløbspåvirkningen være ret udtalt.

Nævnet finder, at det var korrekt at føre et rør ned i luftrøret (intubere) og overtryksventilere for at undgå opgylpning af maveindhold til lungerne (aspiration).

Reserverne hos var dog yderst få, og obduktionen af hende bekræftede en svær påvirket hjertefunktion på grund af leukæmiske (kræft) infiltrater, både i hjertemusklen og i hjertesækken.

Nævnet finder, at det ikke havde været muligt at forudse s reaktion på behandlingen, særligt henset til, at kort tid forinden uden problemer havde været fuldt bedøvet.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge B, anæstesiafdelingen, , har levet op til almindelig anerkendt faglige standard ved sin fulde bedøvelse af den 8. september 1999.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af og hendes pårørende den 8. september 1999.

Begrundelse
Ifølge udtalelser til sagen fra læge samt s moder, var s moder til stede under det thoraxkirurgiske tilsyn, og hun blev informeret om, at der skulle anlægges dræn i s højre lungesæk. Hun blev ligeledes ifølge begge udtalelser informeret om baggrunden herfor.

havde flere gange tidligere fået anlagt dræn i lungesækken, herunder var det sidste dræn kun fjernet få dage før, og anlæggelsen var også tidligere foretaget i fuld bedøvelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at og hendes pårørende var bekendt med det, der skulle foregå, såvel ved oplysninger fra læge i den konkrete situation som ved oplysninger fra tidligere anlæggelser af dræn i s lungesæk.

Nævnet kan oplyse, at konsekvenserne af en drænanlæggelse i form af alvorlige komplikationer er uhyre sjældne.

s komplikationer indtrådte, før anlæggelsen af drænet blev påbegyndt.

Nævnet finder herefter, at læge , , har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved med informationen af og hendes pårørende den 8. september 1999 i forbindelse med anlæggelse af dræn i højre lungesæk.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt
Overlæge , , har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling, ved først at sende kopi af s journal 1½ måned efter, at anmodningen om aktindsigt var imødekommet.

Begrundelse
Patientklagenævnet kan oplyse, at en anmodning om aktindsigt skal imødekommes eller afslås inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende institution/sundhedsperson. Såfremt dette ikke kan efterkommes, skal institutionen/sundhedspersonen underrette personen, der har fremsat anmodningen, om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

I den foreliggende situation var anmodningen om aktindsigt fremsat under mødet den 28. oktober 1999, og anmodningen blev imødekommet den samme dag.

s moder fik ved henvendelser den 16. november og 16. december 1999 at vide, at journalen ikke var på afdelingen, men at den snart ville blive fundet og sendt til hende.

Overlæge , , har i udtalelse til sagen oplyst, at s journal i en periode var udlånt til thoraxkirurgisk afdeling, hvilket forsinkede fremsendelsen af kopi til familien.

Nævnet finder, at lægerne har svaret relevant på henvendelserne fra s moder, og at udlånet af journalen til thoraxkirurgisk afdeling, som havde været involveret i behandlingen af , var relevant.

Nævnet finder endvidere, at der ikke gik uforholdsmæssigt lang tid fra anmodningen om aktindsigt blev fremsat, og til kopi af journalen blev fremsendt.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at vurdere behandlingen, som er foregået i s sekretariat i forbindelse med den lange ekspeditionstid, idet nævnet kun kan behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af sundhedsfaglige personer inden for sundhedsvæsenet. Dette følger af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.