Klage over manglende speciallægeerklæring efter undersøgelse samt manglende indkaldelse til fornyet undersøgelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for ikke at have afgivet lægeerklæring den 28. oktober 1999 til <****> om <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. november 2000 til den 13. januar 2001, i <****>.

Den 28. oktober 1999 var til undersøgelse hos speciallæge i psykiatri med henblik på udfærdigelse af en erklæring til . Den 2. februar 2000 meddelte i et brev til , at man endnu ikke havde modtaget speciallægeerklæringen fra lægen, og at man den 11. januar 2000 havde rykket for svar.

Ved brev af 22. november 2000 anmodede forsikringsselskabet speciallæge om at udfærdige en lægeerklæring vedrørende .

Den 22. februar 2001 foretog speciallæge en undersøgelse af med henblik på udfærdigelse af lægeerklæringen til .

Efterfølgende udfærdigede speciallæge en speciallægeerklæring af 11. marts 2001 på baggrund af undersøgelsen og det journalmateriale, som havde medsendt.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge i forbindelse med en undersøgelse af den 28. oktober 1999 ikke udfærdigede en erklæring vedrørende erhvervsevnetab.

2. At lægen ikke indkaldte til en undersøgelse i perioden fra den 22. november 2000 til 13. januar 2000 i forbindelse med udfærdigelse af en erklæring til hendes forsikringsselskab.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3 i forbindelse med en undersøgelse af den 28. oktober 1999, idet han ikke udfærdigede en erklæring vedrørende erhvervsevnetab.

Begrundelse
Patientklagenævnet kan oplyse, at en speciallæge, når han på opfordring af en rekvirent udfærdiger en speciallægeerklæring, i forbindelse med undersøgelsen skal gøre nødvendige notater med henblik på efterfølgende at udfærdige den ønskede erklæring. Ved udstedelse af en erklæring for en patient, som lægen i øvrigt ikke kender og ikke efterfølgende skal behandle, udgør den udfærdigede erklæring den efterfølgende journal.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at erklæringen aldrig efterfølgende blev udfærdiget.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge burde have udfærdiget en speciallægeerklæring i forbindelse med undersøgelsen af den 28. oktober 1999.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved ikke at indkalde til en undersøgelse i perioden fra den 22. november 2000 til den 13. januar 2001 med henblik på udfærdigelse af en erklæring til forsikringsselskabet . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge ved modtagelsen af anmodning af 22. november 2000 om speciallægeundersøgelse havde orienteret om, hvornår undersøgelsen kunne finde sted.

Begrundelse
Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han indkaldte til undersøgelse inden for tidsrammen på 3 måneder og efterfølgende afgav lægeerklæring til .

Patientklagenævnet kan oplyse, at der ved modtagelse en anmodning om en speciallægeundersøgelse og efterfølgende lægeerklæring, kan være ventetid på undersøgelsen. Det er dog normalt, at speciallægen vil finde en tid til undersøgelsen og orientere patienten herom. Er det derimod ikke muligt at finde en tid, vil lægen almindeligvis orientere patienten herom, således at denne eventuelt kan få undersøgelsen udført hos en anden speciallæge.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han modtog anmodningen om en speciallægeundersøgelse fra ved brev af 22. november 2000. Han orienterede imidlertid først om anmodningen den 18. februar 2001, hvor han foranledigede, at hun kunne få en tid til konsultation.

Nævnet finder på denne baggrund, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge ved modtagelsen af anmodning om speciallægeundersøgelse, havde givet besked om, hvornår denne kunne finde sted, herunder orienteret hende om ventetiden.