Klage over, at øjenlæge foretog utilstrækkelig undersøgelse for nethindeløsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. maj og 6. juni 2000, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 21. maj 2000 konstaterede lysglimt for venstre øje. Hun ophørte derfor med at bruge sine kontaktlinser, for at se om det ville afhjælpe problemet.

Den 27. maj 2000 vendte lysglimt for venstre øje tilbage efter at have været ophørt midlertidigt.
Samtidig følte en skygge opadtil i venstre synsfelt, og hun oplevede tiltagende lysoverfølsomhed.

På baggrund af disse gener blev henvist til undersøgelse hos øjenlæge den 29. maj 2000. Ved undersøgelse af øjnenes baggrund (oftalmoskopi) fandt øjenlæge intet abnormt og ordinerede kloramfenikol øjendråber, hvilket dog ikke bedrede symptomerne. Tilstanden forværredes derimod, idet synsfeltet på venstre øje blev indskrænket med et stort gråt område opadtil i venstre synsfelt. Desuden var der synsforstyrrelser, således at lige linjer kom til at bue.

Den 6. juni 2000 fandt øjenlæge ved undersøgelse af øjenbaggrunden på venstre side (oftalmoskopi) en dårlig lysrefleks og en smule pigmentforskydninger i centrum, men ingen løsning af nethinden.

På mistanke om betændelsestilstand i nethinden henviste øjenlæge den 6. juni 2000 til for øjensygdomme, hvor blev undersøgt den 28. juni 2000. Der blev konstateret en nethindeløsning på venstre øje, for hvilken blev opereret den 29. juni 2000.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At øjenlæge ved konsultation den 29. maj 2000 ikke foretog en grundig undersøgelse af s øjne.

2. At øjenlæge ved konsultationen den 6. juni 2000 ikke på baggrund af s symptomer henviste hende direkte til .

har oplyst, at hun fik en tid til undersøgelse på for øjensygdomme den 28. juni 2000, og at hun den 29. juni 2000 blev opereret, idet der var konstateret fremskreden nethindeløsning.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt
Øjenlæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 29. maj og 6. juni 2000.

Begrundelse
havde i ugen forinden konsultationen hos øjenlæge haft lysglimt med tiltagende hyppighed og en skygge opadtil for sit venstre øje.

Nævnet kan oplyse, at lysglimtsfornemmelse for øjet i langt størstedelen af tilfældene (83%) er udløst af en afløsning af glaslegemet fra nethinden (bagre hyaloid-løsning). I forløbet af en sådan glaslegemeafløsning kan glaslegemehinden trække et hul i nethinden, hvorved væske kan trænge ind under denne og i løbet af få dage eller uger frembringe en synstruende nethindeløsning (amotio retinae).

Nævnet kan endvidere oplyse, at tiltagende skyggefornemmelse i synsfeltet i løbet af få dage er helt karakteristisk for en nethindeløsning i fremmarch.

Nævnet finder på denne baggrund, at øjenlæge den 29. maj 2000 skulle have iværksat en grundigere undersøgelse af , samt at han skulle have diagnostiseret, at der var tale om nethindeløsning på venstre øje.

har i udtalelse til sagen endvidere anført, at hun ved den anden undersøgelse hos øjenlæge , den 6. juni 2000, oplyste, at symptomerne var blevet værre, samt at synsfeltet på venstre øje nu var stærkt begrænset.

Af øjenlæge s journal fra den 6. juni 2000 fremgår det, at han, på grund af de buede linier beskrev midt i sit synsfelt, og som han konstaterede ved undersøgelse med et amslerkort, fik mistanke om en væskeansamling i nethindens centrale område (central serøs retinopati).

Nævnet kan oplyse, at buede linier imidlertid også ses ved begyndende afløsning af nethindens centrale område, den såkaldt gule plet (macula lutea), i forløbet af en nethindeløsning, og dette er her et alarmsignal om, at læsesynet er truet.

Nævnet finder således, at de buede linier ved undersøgelsen med amslerkort i forlængelse af s forudgående specifikke synsforstyrrelser burde have fået øjenlæge til at undersøge, om der kunne være tale om nethindeløsning.

Nævnet finder, at de symptomer, som havde, er så karakteristiske for nethindeløsning, at øjenlæge foruden betragtning af nethinden (oftalmoskopi) med en stærk samlelinse burde have suppleret øjenundersøgelsen med en oftalmoskopi med speciel spejl-kontaktlinse, det såkaldte Goldmanns 3.-spejl, da man kun med denne type linse kan se de mest perifere dele af nethinden, hvor en nethindeløsning begynder.

Nævnet finder desuden, at såfremt øjenlæge ud fra sin øjenunderøgelse havde stillet diagnosen nethindeløsning, ville være blevet henvist akut til vagthavende øjenafdeling med en væsentlig gunstigere synsprognose til følge.

Nævnet finder på denne baggrund, at øjenlæge ikke har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved sine undersøgelser af den 29. maj og 6. juni 2000.