Indberetning af mangelfuld kariesbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra 21. marts 1994 til den 20. juli 1998, jf. lov om tandlæger § 12.

gik til undersøgelse og behandling hos tandlæge i perioden fra den 21. marts 1994 til den 20. juli 1998.

Der blev foretaget undersøgelse ca. én gang om året, og der blev instrueret i tandbørstning og mundhygiejne.

I forbindelse med akutte problemer fra tilbageværende visdomstænder blev i maj 1999 behandlet af en anden tandlæge, som blandt andet konstaterede, at der var store kariesangreb i de to visdomstænder i overkæben. Ved en generel undersøgelse af tandsættet i juni 1999 konstaterede samme tandlæge 16 kariesangreb, som gav anledning til behandling, idet blandt andet to tænder måtte rodbehandles.

Sundhedsstyrelsens indberetning
Sundhedsstyrelsen har indberettet tandlæge s diagnosticering og behandling af s karies.

Nævnets afgørelse af indberetningen
Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved hans behandling af i perioden fra 21. marts 1994 til den 20. juli 1998.

Begrundelse
I den periode, hvor blev behandlet af tandlæge , blev der ikke foretaget fyldningsbehandling, og der blev ikke taget nogen røntgenbilleder.

Der blev ved undersøgelsen hos s nye tandlæge i perioden fra maj til august 1999 blandt andet taget røntgenbilleder af visdomstænderne i overmunden og taget to bite-wing røntgenbilleder af sidetænderne i over- og underkæbe.

Det er nævnets opfattelse, at røntgenbillederne viser, at der var fyldningskrævende karies i et større antal tænder. Da der ikke foreligger nogen røntgenbilleder i tandlæge s journalmateriale, er det vanskeligt efterfølgende at dokumentere udviklingsforløbet af de omtalte kariesprocesser. Det fremgår dog af de røntgenbilleder, som blev optaget fra maj til august 1999, at flere af kariesangrebene et år efter sidste undersøgelse hos tandlæge , var store. Det drejer sig om angrebene i 8+ (visdomstanden i højre side af overkæben), +8 (visdomstanden i venstre side af overkæben), -5 (anden lille kindtand i venstre side af underkæben), - 6 (første store kindtand i venstre side af underkæben) og -7 (anden store kindtand i venstre side af underkæben).

Det er endvidere nævnets opfattelse, at disse angreb var så store, at de må have været tydelige ved den sidste kliniske undersøgelse hos tandlæge den 20. juli 1998. Der ses desuden, især i venstre side, kariesangreb svarende til tændernes flader mod tandmellemrummene (approksimalfladerne). Sådanne angreb kan være svære at erkende ved en almindelig klinisk undersøgelse, men vil være tydelige på røntgenbilleder med henblik på diagnostik af karies og parodontitis (bite-wing røntgenoptagelser).

Nævnet finder, at det i det konkrete tilfælde er kritisabelt, at tandlæge ikke fandt anledning til at tage sådanne røntgenbilleder.

Nævnet kan oplyse, at bite-wing røntgenoptagelser giver mulighed for at diagnosticere kariesangreb på tændernes flader mod tandmellemrummene på et tidligere tidspunkt. Hvis en patient har og har haft en lav kariesaktivitet og en god mundhygiejne, behøver man ikke at foretage denne røntgenundersøgelse særligt hyppigt, men det er ikke det samme, som at det aldrig er nødvendigt.

Tandlæge har ikke taget bite-wing røntgenoptagelser på noget tidspunkt i de 5 år, han behandlede , og han har ikke indhentet journalmateriale fra s tidligere tandlæge med henblik på at få et overblik over tidligere sygdomsforekomst.

Nævnet kan oplyse, at formålet, med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge, er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet finder, at ovennævnte fem kariesangreb burde have været registreret af tandlæge ved direkte inspektion eller ved hjælp af røntgenbilleder, og at der burde have været gjort tiltag til behandling.

Det er således nævnets vurdering, at såfremt tandlæge havde konstateret de kliniske tydelige kariesangreb, havde han erkendt, at der var behov for at tage bite-wing røntgenoptagelser.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt standard i forbindelse med behandlingen af .