Fødsler (obstetrik)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> eller overlæge <****> for deres behandling af <****> den 23. december 1998 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 23. december 1998 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

var 29 år og førstegangsfødende, da hun den 23. december 1998 kl. 11.30 som aftalt mødte til overtidsvurdering på fødegangen på . Hun var på det tidspunkt 42 uger henne i graviditetsforløbet.

For at sætte fødslen i gang, blev der foretaget sprængning af fosterhinden med udtømning af klart fostervand.

Kl. 18.35 var begyndt at presse, men der var kun ringe fremgang på grund af korte veer. Jordemoder konstaterede to gange lidt langsom hjerteaktion, der rettede sig efter veen. Der blev etableret overvågning af fostrets hjerteaktion med CTG (apparat, der måler livmoderens sammentrækninger og fosterets puls samtidig på en strimmel). Apparaturet virkede imidlertid ikke, og det blev udskiftet med et andet.

Reservelæge blev tilkaldt, og der blev skiftet til intern overvågning med påsættelse af måleudstyr på fosterets hoved, og der blev påbegyndt ve-stimulerende behandling med drop.

Kl. 19.53 blev overlæge i vagtstuen orienteret om den ringe fremgang, og på fødestuen vurderede overlæge , at der var tegn på iltmangel hos fosteret. Anæstesilægen blev tilkaldt på grund af et forventet dårligt barn.

Reservelæge anlagde blød sugekop med henblik på at forløse fosteret. Sugekoppen sprang af ved første og andet forsøg, hvorefter overlæge overtog og forløste barnet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at jordemoder og lægerne og ikke sikrede, at fødslen blev afsluttet tilstrækkeligt hurtigt, hvilket medførte at blev hjerneskadet som følge af iltmangel.

Nævnets afgørelse af klagen

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre i forbindelse med s fødselsforløb den 23. december 1998.

Reservelæge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med s fødselsforløb den 23. december 1998.

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 23. december 1998, at var gået over tiden, hvorfor hun fik sat sin fødsel i gang. Der blev foretaget hindesprængning kl. 12.30 med udtømning af klart fostervand. Herefter blev der påsat overvågning med CTG, som viste normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at klart fostervand som regel er tegn på, at barnet er velbefindende. Nævnet kan desuden oplyse, at et CTG vurderes på grundlag af basislinie (den gennemsnitlige puls), variationsbredde (udsving på kurven omkring basislinien), accelerationer (korte stigninger i puls) og decelerationer (kortvarige fald i puls).

Det fremgår af journalen, at jordemoder overtog fødselsforløbet kl. 15.20, hvor var i badekar, og det fremgår af journalen, at slappede godt af, vejrtrækningen var fin, og barnets hjertelyd var god.

Det fremgår desuden af journalen, at hjertelyden kl. 18.55 blev beskrevet som værende lidt langsom, hvorfor jordemoder gav ilt til og påsatte overvågning med CTG. Denne viste, at CTG havde ændret sig i forhold til tidligere på dagen. Den gennemsnitlige hjertefrekvens var blevet lidt langsommere, der var små udsving på hjertefrekvenskurven (nedsat variationsbredde), og der var tendens til fald i hjertefrekvens efter veerne (sene decelerationer).

Nævnet kan oplyse, at langsom hjertefrekvens, nedsat variationsbredde og sene decelerationer kan være tegn på iltmangel. Den almindeligste årsag til nedsat variationsbredde er dog, at fosteret sover. Det afgørende er, om der ind i mellem er tegn på aktivitet hos fosteret.

Det fremgår af journalen, at jordemoder kl. 19.10 tilkaldte reservelæge , som vurderede den elektroniske overvågning til at være normal og ordinerede et vestimulerende drop for at fremme fødselsprocessen. Det fremgår endvidere af journalen, at der kl. 19.25 blev påsat en intern registrering ved hjælp af en elektrode på barnets hoved.

Det fremgår af journalen, at kl. 19.53 havde presset i 1 time og 20 minutter, og der var fortsat korte veer og ringe fremgang. Overlæge blev tilkaldt og fandt, at CTG nu viste klare tegn på truende iltmangel.

Det er nævnets opfattelse, at CTG først fra kl. 19.53 var forværret og viste klare tegn på truende iltmangel.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder er forpligtet til at tilkalde en læge, når hun har mistanke om eller finder afvigelser fra det normale fødselsforløb.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder tilkaldte læge de gange, der var behov herfor i s fødselsforløb.

Det fremgår af journalen, at jordemoder anlagde lokalbedøvelse i form af pudendusblokade.

Nævnet kan oplyse, at ved en pudendusblokade giver man en injektion direkte i skeden i nærheden af bækkenet, hvorved man blokerer pudendusnerven, som gør den nederste del af skeden følelsesløs.

Det fremgår af journalen, at der blev anlagt blød sugekop, og den 23. december 1998 kl. 20.15 fødte en slap dreng efter 3 vesynkrone træk med sugekoppen.

Det fremgår af udtalelser fra henholdsvis reservelæge og overlæge , at reservelæge anlagde den bløde sugekop og to gange trak vesynkront, hvor sugekoppen begge gange sprang af. Overlæge foretog herefter en klipning af mellemkødet, anlagde sugekop og forløste barnet.

Det fremgår af journalen af den 23. december 1998, at det nyfødte barn fik en Apgar score på 2 efter 1 minut, 5 efter 5 minutter og 10 efter 25 minutter.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der gives 2 point for hver, således at max. er 10.

På baggrund af ovenstående finder nævnet samlet, at jordemoder , reservelæge og overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.