Klage over mangelfuld undersøgelse af albue efter fald

Hændelsesforløb , der var 2½ år gammel, kom til skade med højre arm den 26. maj 2001...

Sagsnummer:

0127409

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2002

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hændelsesforløb <****>, der var 2½ år gammel, kom til skade med højre arm den 26. maj 2001...

Hændelsesforløb

, der var 2½ år gammel, kom til skade med højre arm den 26. maj 2001, da han forsøgte at kravle ud af sin tremmeseng. s forældre tog ham på skadestuen, , hvor den undersøgende læge vurderede, at albuen var forstuvet.

Den 11. juni 2001 kontaktede s forældre den praktiserende læge , som anbefalede forældrene, at se det an i løbet af ugen, og hvis armen ikke blev bedre, skulle de ringe igen.

Den 15. juni 2001 kontaktede s forældre påny den praktiserende læge, hvor blev tilset af anden en læge og herefter henvist til skadestuen på .

blev der foretaget en røntgenundersøgelse af højre albue, som viste et ledskred fortil af spolebensknoglens hoved (caput radii). fik foretaget påpladssætning af ledskreddet i fuld bedøvelse og ved åbent operativt indgreb, da lukket påpladssætning ikke lykkedes.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev tilstrækkeligt undersøgt den 26. maj 2001 på skadestuen på , herunder at man undlod at røntgenfotografere hans arm.

2. At praktiserende læge ved den telefoniske henvendelse den 11. juni 2001 ikke foranledigede, at blev undersøgt.

s forældre har anført, at der er risiko for at får varigt mén som følge af, at der gik 3 uger, førend det blev konstateret, at spolebenet var ude af led.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Skadestuelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 26. maj 2001 i skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår skadejournalen fra den 26. maj 2001, at på vej ud af sin seng formentlig havde forvredet sin højre albue, og at han efterfølgende ikke rigtig ville bruge den højre arm. Skadestuelæge konstaterede ved sin undersøgelse af , at der var let hævelse på udsiden af den højre albue, samt at der var ømhed ved bevægelse af albuen. Der var ikke tegn på ledskred (luksation), og skadestuelægen vurderede, at der var tale om en forstuvning (distorsion).

Det fremgår endvidere af journalen, at der var direkte knogleømhed (ossøs ømhed). Skadestuelæge har anført, at der er tale om en dikter eller skrivefejl, da der ifølge ham ikke var nogen direkte knogleømhed, idet han i sådanne tilfælde altid foranlediger, at der bliver foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at det på mistanke om delvist skred af det lille hoved på spolebenet (subluksation af capitulum radii) ikke er almindelig praksis at foretage røntgenundersøgelse. En sådan tilstand, der er særdeles hyppig årsag til kontakt til skadestuerne i Danmark med børn i alderen ½-3 år, behandles almindeligvis med information om, at albuen spontant vil blive normal inden for få dage, hvorefter barnet vil bruge armen frit på ny. Det er almindeligvis også praksis ved information at sikre, at såfremt dette ikke er tilfældet, skal der foretages fornyet undersøgelse hos en læge.

Nævnet finder på denne baggrund, at skadestuelæge ved sin undersøgelse, vurdering, og behandling af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i forbindelse med telefonkonsultation den 11. juni 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge ved den telefoniske konsultation havde anbefalet s forældre at komme i konsultationen snarest muligt.

Begrundelse


Ifølge læge kontaktede ´s far ham i telefontiden den 11. juni 2001. I forbindelse med samtalen lagde lægen vægt på, at var blevet undersøgt i skadestuen, , hvor man ikke havde fundet tegn på brud eller lignende, men havde vurderet, at der var tale om en forstuvning svarende til albueleddet. ´s far oplyste, at armen stadigvæk var noget hævet og en smule blå. Lægen fandt på denne baggrund, at det ikke var unaturligt, at der fortsat kunne være ømhed svarende til albueleddet og deraf indskrænket brug af armen, idet han vurderede, at der kunne foreligge en mindre blodansamling ved leddet. Lægen anbefalede derfor fornyet kontakt, såfremt generne ikke var svundet i løbet af en uge.

Ifølge s forældre blev det telefonisk oplyst overfor læge den 11. juni 2001, at ikke kunne bøje højre arm mere end 90 grader, og at han brugte armen meget lidt. Lægen tilbød en kort konsultation, men han gav udtryk for, at han fandt det overflødigt.

Nævnet kan oplyse, at en mindre blødning omkring et led i forbindelse med et traume kan give anledning til gener i længere tid og endog senere give anledning til yderligere hævelse, idet blodansamling vil medføre tilløb af yderligere vævsvæske.

Patientklagenævnet finder, at læge ikke har overtrådt lægeloven i forbindelse med den telefoniske konsultation den 11. juni 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge ved den telefoniske konsultation havde anbefalet s forældre at komme i konsultationen snarest muligt.