Klage over vagtlæges behandling af udslået tand

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 31. juli 2001 i lægevagten på .

Sagsnummer:

0127418

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2002

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 31. juli 2001 i lægevagten på <****>.

Hændelsesforløb


, der var 9 år, henvendte sig den 31. juli 2001 kl. 22.06 sammen med sin far i lægevagten på , idet hun var faldet og havde slået to fortænder i overmunden ud. Den ene af de udslåede tænder, som var en blivende tand, var medbragt.

blev undersøgt af vagtlæge , der ikke fandt andre skader end de udslåede tænder +1 og +2 (fortænderne i venstre side af overkæben). Han anbefalede, at tanden blev opbevaret i mælk til den følgende morgen, hvor kunne opsøge egen tandlæge.

Klagen


Der er klaget over følgende:

At læge ikke foretog tilstrækkelig undersøgelse af , og at han ikke tilkaldte en vagttandlæge.

Klager har anført, at flere tandlæger siden har oplyst, at tanden burde have været sat fast med det samme.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i lægevagten den 31. juli 2001. Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde kontaktet skadestuen, , med henblik på at undersøge, hvilke tandlæger der kunne kontaktes i en situation som den foreliggende.

Begrundelse


Det fremgår af vagtlægenotatet, at læge undersøgte og konstaterede, at fortænderne i venstre side af overkæben var slået ud. Han anbefalede, at den medbragte blivende tand blev opbevaret i mælk til den følgende morgen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en tand bør sættes tilbage i kæben umiddelbart efter, at den er slået ud. Hvis tanden ikke sættes på plads med det samme, vil dens evne til at indhele afhænge dels af, hvordan tanden opbevares, og dels af, hvor lang tid der går, inden tanden sættes på plads. Tanden bør opbevares, således at den ikke tørrer ud, og dette kan være i spyt (i munden), i mælk eller i andre ikke så tilgængelige opløsninger. Hvis sidstnævnte opbevaringsmetode benyttes, skal tiden, hvor tanden opbevares uden for munden, begrænses til højst to timer. Hvis tanden sættes på plads senere, må det forventes, at muligheden for tandens overlevelse begrænses væsentligt, idet der vil ske en fysiologisk ?opløsning? af tandens rod i løbet af en periode, som kan strække sig fra måneder til år.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at læge anbefalede, at s tand blev opbevaret i mælk.

Det fremgår af udtalelse fra læge , at han var vidende om, at man på skadestuen, , har noteret et antal telefonnumre på tandlæger, som er villige til at yde akut tandlægebehandling.

Patientklagenævnet finder, at læge ikke har overtrådt lægeloven ved sin behandling af , selv om det må antages, at en tandlæge ville have valgt at sætte tanden på plads med det samme. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde kontaktet skadestuen, , med henblik på at undersøge, hvilke tandlæger, der kunne kontaktes i en situation som den foreliggende.