Klage over manglende afspritning af hud i forbindelse med blodprøvetagning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere bioanalytiker A for hendes behandling af <***> den 9. november 2000 i <***>.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere bioanalytiker B for hendes behandling af <***> den 30. marts 2001 i <***>.

Sagsnummer:

0127430

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2002

Faggruppe:

Bioanalytikere-hospitalslaboranter

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere bioanalytiker A for hendes behandling af <***> den 9. november 2000 i <***>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere bioanalytiker B for hendes behandling af <***> den 30. marts 2001 i <***>.

 

Hændelsesforløb


<***>, der lider af en kronisk tarmsygdom (morbus Crohn), og er i behandling med immunforsvarsnedsættende medicin, fik i november 2000 og marts 2001 udtaget blodprøver i <***>.

Klagen


Der er klaget over følgende:

At personalet i forbindelse med blodprøvetagning undlod at rengøre <***>´s arm/hud med alkohol eller lignede præparat.

<***> har anført, at han er meget modtagelig for infektioner, da han får immunforsvarsnedsættende medicin.

Afgørelse af klagen


Bioanalytiker A har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af <***> i november 2000 i <***>.

Bioanalytiker B har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af <***> i marts 2001 i <***>.

Begrundelse

Det fremgår af de udfærdigede instruktioner og procedurer omkring blodprøvetagning fra vene i <***>, at afspritning af patientens arm kun foretages, hvis patienten selv beder om det.

Det er nævnets vurdering, at der ikke foreligger undersøgelser som dokumenterer, at der er øget risiko for komplikationer, specielt i form af infektioner, ved blodprøvetagning uden forudgående afspritning.

Nævnet finder derfor, at den foreliggende procedure, hvor afspritning før blodprøvetagning ikke foretages, medmindre patienten anmoder herom, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig praksis.

Ifølge <***> bad han begge gange om at få afsprittet sin arm inden blodprøvetagning, hvilket imidlertid blev afvist af bioanalytikerne.

Ifølge bioanalytiker A vil hun foretage afspritning, hvis en patient ønsker det. Dersom hun har undladt at efterkomme en sådan anmodning, må det bero på en sproglig misforståelse.

Ifølge bioanalytiker B, siger hun til en patient, som ønsker afspritning, at det ikke er laboratoriets procedure, men ønsker patienten en sådan afspritning, vil hun naturligvis efterkomme ønsket.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <***> og bioanalytiker A og B om, hvorvidt <***> fik afslag på anmodning om at få afsprittet armen inden blodprøvetagning. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at <***> fik afslag på anmodning om at få afsprittet armen inden blodprøvetagning.