Klage over manglende gynækologisk undersøgelse af kvindelig patient med mavesmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for ikke at have iværksat en gynækologisk undersøgelse af <****> den 13. maj 2000 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for ikke at have iværksat en gynækologisk undersøgelse af <****> den 16. maj 2000 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger på <****>, der i perioden fra den 13. til 16. maj 2000 var involveret i den øvrige behandling af <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 13. maj 2000 blev på grund af mavesmerter indlagt på , hvor hun ved indlæggelsen blev undersøgt af læge . Senere samme dag blev hun undersøgt af overlæge A, som fandt tilstanden fuldkommen uændret.

Den 14. maj 2000 var tilstanden uændret, hvorfor læge foretog en ultralydsscanningen af nyrerne suppleret med en ultralydsscanning af hele bughulen.

Kl. 03.00 den 15. maj 2000 blev læge tilkaldt, da havde kraftige smerter i højre side af maven ved afføring. Hun blev senere samme da undersøgt af overlæge B, som vurderede, at det i stedet drejede sig om en betændelse af galdeblæren.

Den 17. maj 2000 fik atter diffuse mavesmerter, og der var nu tegn på bughindebetændelse med slipømhed. En CT-scanning viste væske i bughulen, hvorfor hun blev opereret på mistanke om betændelse af blindtarm eller galdeblære. Der blev ved operationen fjernet en betændt blindtarm.

I efterforløbet var der fortsat en del mavesmerter, og pådrog sig en lettere lungehindebetændelse. Den 31. maj 2000 blev udskrevet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At der ikke blev foretaget en gynækologisk undersøgelse af ved indlæggelsen den 13. maj 2000.

2. At der ikke blev draget behandlingsmæssige konsekvenser af det forhold, at blodprøver ved indlæggelsen viste et forhøjet antal hvide blodlegemer og CRP.

3. At lægerne den 13. maj 2000 iværksatte behandling med Sulfametizol, uden at de med sikkerhed havde konstateret en urinvejsinfektion.

Det er herved anført, at lægerne burde have afventet resultatet af en dyrkning af hendes urin.

4. At der ikke blev draget behandlingsmæssige konsekvenser af det forhold, at der ved en ultralydsundersøgelse den 14. maj 2000 blev påvist væske i bughulen.

5. At der ikke blev fulgt op på det forhold, at der den 15. maj 2000 kl. 03.00 blev rejst mistanke om betændelse i blindtarmen.

6. At der blev iværksat behandling med Pentrexyl og Elyzol, uden at der var stillet nogen sikker diagnose, ligesom behandlingen med Sulfametizol blev indstillet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. maj 2000

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. maj 2000

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at en blindtarmsbetændelse kan udvikle sig på flere forskellige måder. En blindtarmsbetændelse, som endnu ikke har medført komplikationer, er karakteriseret ved højresidige smerter og ømhed med begyndende muskelværn i højre nedre kvadrant. En gynækologisk- eller endetarms- undersøgelse kan hjælpe til diagnostiske overvejelser, men diagnose vil almindeligvis kunne stilles på ydre fund og sygehistorien. En blindtarm, der brister som følge af betændelsestilstand, kan medføre bughindebetændelse, hvilket sædvanligvis sker efter 1- 2 døgn og er markeret af en klar forværring i symptomerne. Bughinden vil således være spændt (peritoneal reaktion), der vil være feber og senere fremkomme påvirkning af nyre og kredsløb. Såfremt blindtarmen brister, men er afgrænset af tarme og bugvæg, hvilket vil føre til en byld (absces), vil symptomerne have stået på i flere dage uden sikker forværring. Der er ofte diarré og blodprøver samt temperatur vil vise tegn på bakteriel infektion. Ultralydsscanning, gynækologisk eller endetarmsundersøgelse er en vigtig del af undersøgelsen, idet udfyldninger ofte lader sig afsløre herved. Det er endvidere muligt herved at afgøre, om der i stedet skulle foreligge en lidelse i de kvindelige kønsorganer.

Det er nævnets opfattelse, at diagnosen blindtarmsbetændelse i visse situationer kan stilles uden gynækologisk eller endetarms- undersøgelse, men ved senkomplikationer og ved afgrænsning overfor andre sygedomme er undersøgelserne vigtig ved akutte sygdomstilfælde i maveregionen.

Det fremgår af sagen, at i gennem tre dage havde haft ukarakteristiske symptomer, uden at der blev foretaget en gynækologisk eller endetarms- undersøgelse.

Det er nævnets opfattelse, at der burde have været foretaget en gynækologisk undersøgelse, og nævnet finder, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at en sådan ikke blev foretaget.

Nævnet finder, at overlæge A og overlæge B har handlet under almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af henholdsvis den 13. og den 16. maj 2000, idet de med deres erfaring burde have foretaget eller ordineret en gynækologisk undersøgelse med henblik på at afgrænse de mulige diagnoser som kunne være årsag til symptomerne.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt

De læger på kirurgisk afdeling, der den 13. og 14. maj 2000 var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. maj 2000, at der ved indlæggelsen blev ordinere blodprøver og senere samme dag blev der ordineret en undersøgelse af urin- og tarmindhold for bakterier. Resultatet af urinundersøgelsen viste tegn på en urinvejsinfektion med hvide blodlegemer og blod i urinen, hvorfor der blev påbegyndt behandling med Sulfametizol. Undersøgelsen af blodprøver viste tegn på infektion (forøget C-rekativt protein).

Nævnet kan oplyse, at man ved infektion af ukendt årsag almindeligvis behandler med antibiotika ud fra en vurdering af udgangspunktet for infektionen, idet der ikke er tid til at afvente dyrkningssvar.

Det fremgår af journalen den 14. maj 2000 endvidere, at læge fandt, at det forhøjede antal hvide blodlegemer samt det forøgede CRP-niveau i blodet skyldtes mave- og tarminfektionen, hvilket blev underbygget af, at der ved ultralydsscanningen blev fundet sparsom væske i bughulen.

På denne baggrund finder nævnet, at der blev relevant blev fulgt op på blodprøver og dyrkning af urinen, og nævnet finder videre, at det var relevant at behandle med Sulfametizol.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. maj 2000.

Begrundelse
De fremgår af journalen den 14. maj 2000, at der ved ultralydsscanningen blev der fundet sparsom væske i bughulen, hvilket læge vurderede kunne skyldes en mave- og tarminfektion (gastroenterit), idet samtidig havde flere gange afføringer, først i form af diarré siden mere fast.

Nævnet kan oplyse, at væske i bughulen normalt ikke ses ved en ultralydsscanning, med mindre der er mere end 250 ml. Væsken kan forekomme som følge af irritative tilstande, som for eksempel mavekatar eller blindtarmsbetændelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at det var relevant at fortsætte med at observere tilstanden og ikke at tage behandlingsmæssige konsekvenser af det forhold, at der ved en ultralydsscanningen var blev påvist sparsomt væske i bughulen.

Nævnets afgørelse af 5. og 6. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 15. maj 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. maj 2000, at læge ved sin undersøgelse af fandt ømhed over galdeblæren samt længere ned i maven, hvorfor hun vurderede, at smerterne kunne skyldes blindtarmsbetændelse, og besluttede, at skulle faste til den følgende dag.

Det fremgår af journalen endvidere, at da om morgenen blev undersøgt af overlæge B, havde hun fortsat ømhed over galdeblæren ned mod højre side af maven. Han fandt imidlertid ingen tegn på betændelse af bughinden, hvorfor han vurderede, at det formentlig drejede sig om en betændelse af galdeblæren. Han ændrede derfor den antibiotiske behandling til Pentrexyl og Elyzol, hvorefter smerterne svandt noget, men maven var fortsat udspilet.

Nævnet finder, at det på baggrund af diagnose var relevant at ændre den medicinsk behandling, og nævnet finder, at s symptomer ikke entydig pegede i retning af blindtarmsbetændelse.