Indberetning af manglende tandbehandling og mangelfuld journalføring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra marts 1993 til juni 2000, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 1. oktober 1976 til juni 2000, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Hændelsesforløb
gik i perioden fra august 1974 til juni 2000 til regelmæssig undersøgelse og behandling 1 til 2 gange om året hos tandlæge , hvor der jævnligt blev foretaget tandrensning, og der blev fremstillet et mindre antal sølv- og plastfyldninger.

I 1993 fik fjernet en visdomstand i venstre side af overkæben (+8).

I juni 2000 konstateredes det, at den første lille kindtand i venstre side af overkæben (+4), var meget løs. Tandlæge s vurderede, at tanden var knækket svarende til den nederste 1/3 af tandens rod, og at nabotanden manglede knogle til samme niveau. Tandlæge foreslog, at de to tænder skulle erstattes med en fast bro med de to nabotænder som bropiller.

opsøgte en anden tandlæge for at få en andens vurdering af forholdene, og denne tandlæge fandt, at havde udtalt parodontose med et større knogletab og fordybede tandkødslommer.

Sundhedsstyrelsens indberetning
Sundhedsstyrelsen har indberettet tandlæge s diagnosticering og behandling af s parodontose.

Sundhedsstyrelsen har endvidere indberettet tandlæge s journalføring.

Nævnets afgørelse af indberetningen
Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved hans behandling af i perioden fra marts 1993 til juni 2000.

Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977, ved hans journalføring af behandlingen af i perioden fra 1. oktober 1976 til juni 2000.

Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdom så tidligt som muligt. Patienterne kan med rette forvente, at en tandlæge undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, samt at mulige behandlinger bliver foreslået.

Det er nævnets vurdering, at det fremgår af det mellemrums røntgenbillede (bite-wing), som blev optaget den 23. marts 1993, at de små og store kindtænder i venstre side (+4, 5, 6, 7, 8 og -4, 5, 6, 7) var påvirket af et patologisk knogletab på mellem 1 og 4 mm.

Det fremgår ikke af journaloplysningerne, at de sygelige forholdene blev registreret med mål af tandkødslommernes dybde, eller at der blev foretaget behandling til bedring af tilstanden. Det fremgår endvidere ikke af tandlæge s journal, at der ved de regelmæssige undersøgelser blev konstateret parodontose eller informeret om sådanne fund.

Det er nævnets vurdering, at det på røntgenbillede optaget den 2. juni 2000 kunne ses, at knogletabet var forøget væsentligt svarende til de to små og de to store kindtænder i venstre side af overkæben. Den konstaterede løsning af +4 i juni 2000, må tillægges knogletabet på ca. 85%, og var næppe forårsaget af en rodfraktur, da tanden på de røntgenbilleder, der blev taget i juni 2000, antydede intakte rodforhold .

Det er videre nævnets vurdering, at der på røntgenbillederne fra 1993 og 2000 ses en vedvarende tilstedeværelse af dybtliggende tandsten, som må formodes at have haft en ugunstig påvirkning af parodontose-forløbet.

Nævnet finder på denne baggrund, at det må antages, at tandlæge ikke har været opmærksom på udviklingen af parodontose, og at hans behandling af således ikke har været i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder endvidere, at tandlæge s ikke i tilstrækkelig omfang har ført journal over behandlingen af . Der er således ikke oplysninger i journalen om den generelle helbredstilstand, herunder eventuelt medicinforbrug, rygevaner og aktuel mundhygiejne. Det fremgår ikke i fornødent omfang, hvilken diagnose der lå til grund for udtrækning (ekstraktion) af visdomstanden i venstre side af overkæben, ligesom der mangler oplysninger om type og mængde af lokalbedøvelse. Røntgenbilledet fra den 23. marts 1993 burde endvidere have resulteret i en journaliseret diagnose.

Nævnet finder herudover, at det i større omfang burde fremgå af journalen, at tænder, tandkød og slimhinder var undersøgt i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser, og om disse undersøgelser havde givet anledning til bemærkninger.