Klage over tandudtrækning forud for strålebehandling

Tandlæge <****> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med sin behandling af <****> den 14. juni 2000 på <****>s Tandklinik.

Forud for strålebehandling af lymfeknuder på halsen skulle have fjernet otte kindtænder.

Den 14. juni 2000 trak tandlæge på s tandklinik følgende tænder ud: 8, 7+7, 8 og 8, 7 – 7, 8 (visdomstænder og anden store kindtænder i over – og underkæbe). Tandudtrækningerne blev udført i lokalbedøvelse (lokalanalgesi). Under udtrækningerne knækkede rødderne på +7, 7 – 7 og det blev journalført, at de blev fjernet.

Den 23. juni 2000 blev trådene (suturerne) fjernet, og det blev journalført, at der var pæn opheling.

Den 29. november 2000 henvendte sig på s tandklinik, da han havde bemærket blottet kæbeknogle i begge sider af underkæben. Der blev optaget et røntgenbillede (OP= ortopatomogram), som viste efterladte rødder (radices relictae) fra 7 – 7. Den blottede knogle blev fjernet med bor. Den 10. januar 2001 blev der med en tang fjernet resterende blottet knogle.

Der er klaget over, at tandlægen på den 14. juni 2000 ikke foretog en hensigtsmæssig og tilstrækkelig behandling af , herunder at bedøvelsen ikke var tilstrækkelig.

Patientklagenævnet finder anledning til at kritisere tandlæge for hans behandling af den 14. juni 2000 i forbindelse med udtrækning af otte tænder. Nævnet finder ikke anledning til at kritisere den valgte bedøvelsesmetode.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at tandlæge valgte at udtrække de otte tænder under anvendelse af lokal bedøvelse. Det er nævnets opfattelse, at dette valg var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet lokal bedøvelse er en anerkendt tilstrækkelig metode, som også er skånsom for patienten.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ved udtrækning af tre af tænderne ( +7, 7-7) knækkede rodspidserne, som blev siddende i kæben.

Nævnet kan oplyse, at dette ikke er en ukendt komplikation i forbindelse med tandudtrækning, som kræver yderligere tiltag i form af fjernelse, specielt på en patient som skal strålebehandles efterfølgende.

Endvidere kan nævnet oplyse, at formålet med tandudtrækningerne før strålebehandling er at fjerne enhver kilde til infektion, for at undgå komplikationer efter strålebehandlingen, som medfører en nedsat helingstendens i kæbeknoglen som bivirkning til bestrålingen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at rodspidserne blev fjernet. Det er nævnets opfattelse, at dette ikke var tilfældet i underkæben (7-7), idet det af røntgenoptagelser af 29. november 2000 og 10. januar 2001 fremgår, at rodspidserne var af en sådan størrelse, at en nøje klinisk vurdering ved rodspidsfjernelsen burde have medført lokalisering og efterfølgende fjernelse. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Det er nævnets opfattelse, at kontrolrøntgen umiddelbart efter tandudtrækning ikke altid er påkrævet, men på en patient, som skal have terapeutisk strålebehandling, hvor strålefelterne
rammer regionerne, hvor ovennævnte tandudtrækninger har fundet sted med rodspidsfraktur, burde en røntgenoptagelse have været foretaget for verificering af rodspidsfjernelse.