Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 30. marts 2001 om tvangsfiksering af på <***> samt anvendelse af beroligende medicin.

Sagsnummer:

0127903

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2001

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 30. marts 2001 om tvangsfiksering af <****> på <***> samt anvendelse af beroligende medicin.

 

er en 51-årig mand, uddannet journalist. Han havde efter ansættelse ved forskellige dagblade de seneste år arbejdet som freelance journalist, hvilket økonomisk havde medført, at hans lejlighed i juli 2000 gik på tvangsauktion.

havde gennem adskillige år i perioder af op til ½ år varighed, vekslende med mere neutrale perioder på op til 1 års varighed, været præget af øget energi og aktivitet, rastløshed, koncentrationsbesvær og nedsat søvnbehov.

havde første gang i marts 1999 været kortvarigt tvangsindlagt på behandlingsindikation udfra en mistanke om sindssygdom med vrangforestillinger. I forløbet under indlæggelsen blev imidlertid ikke fundet sikkert psykotisk, om end hans funktionsniveau blev fundet vekslende og hans situationsfornemmelse indimellem svigtende med inadækvate reaktioner til følge.

Aktuelt blev den 22. november 2000 indlagt på psykiatrisk afdeling, i en tilstand præget af depressiv forstemning, og han blev sat i behandling med antidepressiv medicin. Herefter blev s tilstand ændret, således at han i løbet af februar måned 2001 blev tiltagende usamlet, grænseoverskridende og foretagsom, ligesom han var ude af stand til at overholde udgangsaftaler.

I slutningen af februar 2001 måtte overflyttes til lukket afsnit på psykiatrisk afdeling, hvor han fremstod præget af en mani, vredladen, rastløs, irritabel med urealistisk selvovervurdering og et noget grandiost præg. blev forsøgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin, men tog kun denne i perioder, af hvilken grund han flere gange udviste aggressiv og voldsom adfærd over for personalet, som han flere gange slog og sparkede efter.

Den 7. marts 2001 fremtrådte fortsat aktiv og foretagsom med talrige gøremål på trods af hvilke han dog havde udgang 2 timer om eftermiddagen. Efter tilbagekomsten ønskede yderligere udgang med henblik på alkoholindtagelse, hvilket blev ham nægtet. Såvel ved aftenstuegang som senere på eftermiddagen fremtrådte latent aggressiv og vredladen.

Selvom blev søgt skærmet på sin stue, kom det til en episode, hvor han gik så tæt på en sygeplejerske og i den forbindelse var så højtråbende og vredladen, at sygeplejerske kaldte alarm.

blev derefter fastholdt og ført til sin stuen, men var herunder så svært affektspændt samtidig med, at han fortsat forulempede den pågældende sygeplejerske og spyttede efter hende, at han blev fundet til fare for sine omgivelser, og han blev derfor bæltefikseret kl.18.15.

Kl. 18.45 var fortsat truende og ville ?smadre? den pågældende sygeplejerske.

Kl. 22.00 indtog ifølge journalen frivilligt via munden beroligende medicin Serenase 10 mg som mikstur, idet der efter hans egen opfattelse var tale om tvang. Bæltefikseringen blev ophævet kl. 22.20.

klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>, som derefter i afgørelse af 30. marts 2001 godkendte, at han den 7. marts 2001 fra kl. 18.15 til kl. 22.20 var tvangsfikseret, samt at han samme dag kl. 22.00, fik beroligende medicin Serenase som mikstur, idet nævnet fandt betingelserne herfor opfyldt.

Nævnet lagde således vægt på, at - uanset der var afgivet modstridende oplysninger fra ham og overlægen på psykiatrisk afdeling - fremtrådte aggressivt og truende overfor et personalemedlem. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at var forsøgt skærmet og talt til ro, men at hans tilstand efter det oplyste var af sådan en karakter, at der var risiko for, at andre kom til skade, og at det - som situationen udviklede sig - var nødvendigt, at han blev bragt til ro med henblik på en bedring af tilstanden.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 7. marts 2001 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at var sindssyg, præget af vrangforestillinger af storhedskarakter, rastløshed, irritabilitet og vredladenhed, ligesom han, ifølge det oplyste, flere gange tidligere i indlæggelsesforløbet havde udvist aggressiv og voldsom adfærd over for personalet, som han havde slået og sparket efter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at forinden fiksering med bælte forgæves var forsøgt beroliget og ført til sin stue, samt ved fysisk magt forsøgt fastholdt, under hvilken han var uændret om muligt tiltagende vredladen, udskældende og truende overfor personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ligeledes, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt herved lagt vægt på, at bæltefikseringen blev ophævet efter ca. 4 timer, hvor efter at have indtaget beroligende medicin igen var rolig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for anvendelse af beroligende medicin i behandlingen af den 7. marts 2001 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe ham til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at - trods bæltefikseringen knap 4 timer forinden - fortsat var voldsomt opkørt, vredladen, højtråbende og truende overfor personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at trods bæltefiksering fortsat i nogen tid herefter var urolig og truende, og at det derfor måtte anses af væsentlig betydning for en bedring af hans tilstand, samt for at afkorte bæltefikseringsperioden, at han kl. 22.00 blev tilbudt beroligende medicin Serenase 10 mg i miksturform, som han efter personalets opfattelse indtog frivilligt, ifølge egen opfattelse ved tvang.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at ordinationen af Serenase opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Serenase er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel til anvendelse i beroligende øjemed, ligesom den besluttede dosering i miksturform er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 30. marts 2001 om tvangsfiksering af i knapt 4 timer samt anvendelse af beroligende medicin.