Tvangsbehandling med Rivotril underkendt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvist den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i Statsamt den 23. marts 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at beslutningen om anvendelse af Rivotril til antipsykotisk behandling ikke kan godkendes.

Sagsnummer:

0128009

Offentliggørelsesdato:

26. april 2005

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvist den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> Statsamt den 23. marts 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at beslutningen om anvendelse af Rivotril til antipsykotisk behandling ikke kan godkendes.

er en nu 25-årig mand, der efter skoletiden har ernæret sig med vekslende ufaglærte jobs, men aktuelt lever af bistandshjælp og bor alene i en lejlighed. Som barn havde i en periode kontakt med børnepsykiatrisk afdeling og blev behandlet med Fenemal. Som voksen havde en enkelt gang inden aktuelle indlæggelse været indlagt i psykiatrisk afdeling, nemlig fra september til oktober på Psykiatrisk Hospital i . Under denne indlæggelse fandtes klart psykotisk, og man vurderede, at diagnosen var skizofreni. påbegyndte kort før udskrivelsen behandling med det antipsykotiske middel Risperdal (risperidon) i doseringen1 mg x 2 dagligt. Ved udskrivelsen var der planlagt fortsat kontakt med det såkaldte OPUS-projekt, og i det videre forløb fandt man her præget af tankeforstyrrelser, koncentrationsbesvær og anspændthed.

blev aktuelt tvangsindlagt den 7. februar 2001 på farlighedskriterium på psykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Hospital, . Fra den 9. februar 2001 var tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. Forud for indlæggelsen havde talt om, at han var Gud eller djævelen, ligesom Gud var vred på ham, fordi han talte med de døde. mente, at andre var ude efter ham, og han havde modtaget oplysninger fra en kendt amerikansk skuespiller. Kort før indlæggelsen havde optrådt truende over for moderen.

Under indlæggelsen fandt man, at var psykotisk med hallucinationer og vrangforestillinger, præget af tankeforstyrrelser og en fornemmelse af, at hans tanker kunne aflæses af andre.

Fra den 13. februar 2001 blev konkret tilbudt behandling med antipsykotisk virkende medicin i form af mixtur Cisordinol 10 mg dagligt, senere 20 mg dagligt, men var vedvarende afvisende over for dette.

Tvangsbehandling blev derfor besluttet den 23. februar 2001, dette på såvel fare- som behandlingsindikation. Der blev besluttet tvangsbehandling med mikstur eller injektion Cisordinol (zuclopenthixol) 10 mg x 2 dagligt samt medicin mod eventuelle bivirkninger samt tablet Rivotril (clonazepam) 2 mg x 2 dagligt.

Overlæge har i brev af 24. juli 2001 oplyst, at der den 23. februar 2001 primært blev ordineret mikstur Cisordinol men at der i forbindelse med s akutte affekttilstand ved informationen om beslutning om tvangsbehandling blev givet injektion Cisordinol. Samme aften overgik man til miksturbehandling, som efterfølgende tog under verbal protest.

Det blev samme dag besluttet, at en eventuel klage over beslutningen om tvangsbehandling ikke skulle have opsættende virkning. Dette blev begrundet med, at i forbindelse med beslutningen om tvangsbehandling havde indtaget en truende attitude, ligesom han havde begået hærværk mod afdelingens udgangsdør.

ønskede at klage, og klagen blev den 23. marts 2001 behandlet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i Statsamt. Nævnet godkendte tvangsbehandling med mikstur Cisordinol 10 mg x 2 dagligt, subsidiært injektion Cisordinol 10 mg x 2 dagligt samt eventuel medicin mod bivirkninger, idet dosis skulle justeres inden for almindeligt doseringsinterval afhængig af effekt og eventuelle bivirkninger. Nævnet godkendte endvidere tvangsbehandling med tablet Rivotril 2 mg x 2 dagligt. Nævnet fandt endvidere, at s klage burde have været tillagt opsættende virkning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk/sindssygelig tilstand, præget af blandt andet hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem ca. 10 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

For så vidt angår Cisordinol finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

For så vidt angår beslutningen om tvangsbehandling med Rivotril finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn imidlertid, at beslutning om anvendelse af dette i den daglige løbende behandling af den psykotiske tilstand ikke kan godkendes.

Nævnet har lagt vægt på, at Rivotril ikke er et antipsykotisk middel men et middel der anvendes i angstdæmpende og beroligende øjemed og som oftest supplerer den egentlige antipsykotiske behandling.

For så vidt angår opsættende virkning finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn endvidere, at s klage burde have været tillagt opsættende virkning.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ved meddelelse om beslutning om tvangsbehandling reagerede ved at løbe ud af rummet sparke på afdelingens yderdør. Ved den efterfølgende fysiske overmanding fandtes først højt grinende og dernæst grædende. Han fandtes endvidere uden sygdomsindsigt og vedvarende anspændt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der ikke blev givet opsættende virkning med baggrund i s eksplosivitet, de 14 dage varende observationer af en svært forpint psykotisk tilstand og de mange observationer, der lå forud for aktuelle tvangsindlæggelse på fareindikation.

Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at omgående gennemførelse af behandlingen på beslutningstidspunktet var nødvendig for ikke at udsætte s liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge at udsatte andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet den 23. marts 2001 af Det Psykiatriske Patientklagenævn i Statsamt men ændrer afgørelsen for så vidt angår godkendelse af Rivotril som antipsykotisk behandling.