Klage over tvangsfiksering

<****> er en nu 33-årig mand, som siden 1986 har lidt af bipolar affektiv sindslidelse...

er en nu 33-årig mand, som siden 1986 har lidt af bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom.

har været indlagt på psykiatrisk afdeling ca. 50 gange, og har under de fleste indlæggelser været i svære maniske faser, men enkelte gange har han været i let til moderat depressive faser.

s lidelse har tidligere været forsøgt behandlet med stemningsstabiliserende medicin Lithium og Tegretol, samt med antipsykotisk medicin Cisordinol og Seranase, men uden at det har haft en vedvarende stabiliserende effekt på hans tilstand. Det seneste årstid forud for den aktuelle indlæggelse har været vekslende stemningsløftet (hypoman) til manisk.

Aktuelt blev den 4. marts 2001 frivilligt indlagt på , idet han henvendte sig i hospitalets skadestue. Han blev efterfølgende tvangstilbageholdt, og var på tidspunktet for de påklagede hændelser stadigvæk frihedsberøvet. var under indlæggelsen periodevis tvangsfikseret og blev endvidere
tvangsmedicineret.

Den 18. april 2001 udviste en truende adfærd i afdelingen, idet han sparkede ud i luften og var kommanderende overfor medpatienterne. Han truede med at sprænge personalet og hospitalet i luften, og han var meget hurtigtkørende og grænsesøgende, hvorfor han konstant blev skærmet på stuen.

Den 19. april 2001 blev , der igen var truende, skærmet af flere personer. Klokken 10.05 rettede han et spark imod et personalemedlem, hvorfor det blev besluttet, at han skulle bæltefikseres, hvilket skete umiddelbart derefter med anlæggelse af mavebælte. Da efter fikseringen atter sparkede ud efter et personalemedlem, blev der anlagt fodremme på begge fødder.

var den 20. april 2001 atter truende, og den 21. april 2001 var han hurtigt talende. Den 22. april 2001 var motorisk urolig og han blev løsnet til bad og toiletbesøg. Den 23. april 2001 var han hurtigt kørende med talepres. Den 24. april 2001 var indstillet på fortsat frivillig fiksering, men dette synes han senere at have trukket tilbage. Det blev aftalt, at kunne løsnes fra bæltet i forbindelse med toiletbesøg og eventuelt bad, samt at han kunne løsnes af bæltet 2 gange op til en halv time, mens han blev skærmet på stuen. Den 25. april 2001 var mere afdæmpet og det blev aftalt, at han kunne løsnes en halv time 2 gange i døgnet, samt til spisetid og til toiletbesøg. Den 27. april 2001 var faldet meget til ro, og han var ude af bæltet 2 gange af en halv times varighed, samt til spisetid og toiletbesøg. Den 28. og 29. april 2001 var rolig og tiltagende træt. Tvangsfikseringen blev ophævet den 30. april 2001 kl. 10.00.

Den 21. maj 2001 var atter truende, og han forsøgte at sparke en medpatient, samt sætte ild til en anden medpatients hår. Personalet forsøgte at tale til ro, ligesom han blev forsøgt skærmet på stuen, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Kl 19.00 blev herefter på ny tvangsfikseret denne gang med anlæggelse af mavebælte og 1 fodrem.

Den 22. maj 2001 var truende og slog en læge og sparkede et medlem af plejepersonalet, hvorefter han fik anlagt 2 hånd- og fodremme samt fik en beroligende insprøjtning med Nozinan 25 mg. Den 23. maj 2001 var vred og opkørt, og den 25. maj 2001var han opkørt og råbende, men den 26. maj 2001 var han rolig. Den 27. maj 2001 blev løsnet i forbindelse med spisetiderne, til bad og toiletbesøg, samt yderligere 20 minutter kl. 21.30 uden, at det medførte problemer. Den 28. til 30. maj 2001 var vred og truende. Tvangsfikseringen blev ophævet den 31. maj 2001 kl 13.30.

påklagede beslutningerne om tvangsfiksering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 26. juni 2001. Nævnet godkendte beslutningerne om tvangsfiksering og udstrækningen heraf.

For så vidt angår tvangsfikseringen den 19. april 2001 lagde nævnet vægt på, at fremsatte trusler om fysisk vold overfor personalemedlemmer, samt at han sparkede ud efter et personalemedlem.

Vedrørende tvangsfikseringen den 21. maj 2001 lagde nævnet vægt på, at var tiltagende psykotisk, urolig og aggressiv, og at han havde sparket ud efter en medpatient og forsøgt at sætte ild til en medpatients hår.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 19. april 2001 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at var truende overfor personale og medpatienter, og at han rettede et spark imod et personalemedlem.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen, herunder anlæggelsen af fodremme, opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at tale ham til ro og skærme ham med flere personer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at efter anlæggelse af mavebælte, fortsat sparkede ud efter personalet, og at personalet derfor ikke kunne nærme sig ham i nødvendigt omfang.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derimod, at udstrækningen af tvangsfikseringen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at fra den 21. april 2001 var manisk, men at han ikke var truende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 26. juni 2001 for så vidt angår tvangsfikseringen af i perioden fra den 19. til den 21. april 2001, men Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen for så vidt angår perioden fra den 22. til den 30. april 2001.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 21. maj 2001 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at var truende, samt at han forsøgte sparke en medpatient og sætte ild til en anden medpatients hår.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen, herunder anlæggelsen af hånd og fodremme, opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at forinden han blev fikseret med bælte forgæves var forsøgt beroliget, samt at han var forsøgt skærmet på stuen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at slog og sparkede medlemmer af personalet efter anlæggelsen af mavebælte.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derimod, at udstrækningen af tvangsfikseringen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at den 26. maj 2001 var rolig og at han denne dag blev løsnet fra bæltet til spisning, bad og toiletbesøg uden ,at der opstod problemer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den 27. maj 2001 var mere dæmpet, og at han blev løsnet i forbindelse med spisetiderne, til bad og toiletbesøg, samt yderligere 20 minutter kl. 21.30 uden, at det medførte problemer.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 26. juni 2001 for så vidt angår tvangsfikseringen af i perioden fra den 21. til den 26. maj 2001, men Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen for så vidt angår perioden fra den 27. til den 31. maj 2001.