Klage over åreknudeoperation og bedøvelsen i forbindelse hermed, samt over informationen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke har journalført den information, der blev givet ved forundersøgelsen den 12. maj 1998 på .Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin information til i forbindelse med forundersøgelsen den 12. maj 1998 på .Sygehuslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin operation af den 16. november 1998 på .Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i forbindelse med operationen den 16. november 1998 på .

Sagsnummer:

0128420

Offentliggørelsesdato:

20. november 2001

Juridisk tema:

Information og samtykke, Journalføring

Speciale:

Karkirurgi, Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge<****> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke har journalført den information, der blev givet <****> ved forundersøgelsen den 12. maj 1998 på <****>.

Overlæge<****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin information til <****> i forbindelse med forundersøgelsen den 12. maj 1998 på <****>.

Sygehuslæge<****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin operation af <****> den 16. november 1998 på <****>.

Afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i forbindelse med operationen den 16. november 1998 på <****>.

havde i en ca. 10-årig periode været generet af åreknuder på begge ben.

Den 12. maj 1998 var til forundersøgelse på . Hun blev undersøgt af overlæge. På grundlag af sin undersøgelse fandt overlæge , at der var grundlag for operativ behandling af åreknuderne på begge ben. blev informeret om, hvorledes operationen skulle finde sted, og hun blev endvidere orienteret om de mest almindelige komplikationer til åreknudeoperationer.

udbad sig betænkningstid med henblik på, om hun ønskede at modtage tilbuddet om operation. Efter tre dage meddelte hun telefonisk overlæge, at hun gerne ville opereres.

blev indlagt til operation den 16. november 1998. Operationen blev foretaget i spinalanæstesi (rygmarvsbedøvelse). Spinalanæstesien blev udført af afdelingslæge , som på det tidspunkt var tilknyttet anæstesiafdelingen på med satelitfunktion ved anæstesiafsnittet på . Spinalanæstesien blev anlagt ved anvendelse af en tynd nål, spinalnål G27, som rutinemæssigt anvendes til spinalbedøvelse i anæstesiafdelingen på . Der blev indgivet i alt 2,8 ml af bedøvelsesmidlet Marcain, som rutinemæssigt anvendes ved den pågældende bedøvelsesform. Der er ikke beskrevet komplikationer i forbindelse med bedøvelsen, og der er heller ikke beskrevet umiddelbar smertereaktion eller andre gener i forbindelse med spinalbedøvelsens anlæggelse. s blodtryk var normalt under hele forløbet, ligesom den muskellammelse, der indtræder som følge af bedøvelsen, var af normal varighed.

Operationen blev udført af overlæge, som fjernede blodåren (v.saphena magna) ved en såkaldt stripningsoperation, hvor man ved hjælp af en indført sonde trækker selve blodåren ud. Mindre åreknuder længere nede på benet blev operativt fjernet gennem små indsnit i huden. Operationen forløb ukompliceret.

blev udskrevet den 17. november 1998 i velbefindende. Der havde været et roligt forløb efter operationen. blev medgivet en lang støttestrømpe, som skulle bruges i mindst 14 dage. Hun blev henvist til fjernelse af trådene hos egen læge, og der blev aftalt ambulant kontrol efter 3 måneder.

Den 22. november 1998 henvendte sig i , idet hun lige siden udskrivelsen havde haft smerter på indersiden af den midterste del af venstre lår ved det sted, hvor blodåren var fjernet. Hun blev undersøgt af overlæge, der fandt en strengformet hævelse på det stykke, hvor blodåren var fjernet. Der blev ikke fundet tegn på infektion. Overlæge kunne ikke anbefale behandling ud over almindelige smertestillende præparater.

Ved den aftalte kontrol på den 9. februar 1999, hvor igen blev undersøgt af overlæge, konstaterede denne, at nu var sluppet af med de oprindelige symptomer fra venstre ben, ligesom der ikke var flere åreknuder. Derimod havde , uændret fra den 22. november 1998, trækkende smerter på indersiden af låret, nogenlunde svarende til forløbet af den fjernede blodåre. Overlæge kunne ikke konstatere følelige abnorme forhold eller føleforstyrrelser på stedet.

Spørgsmålet om operation på højre side blev udsat indtil videre.

Den 25. marts 1999 blev undersøgt af overlæge, idet hun fortsat havde smerter på indersiden af venstre lår. På grundlag af sin undersøgelse fandt overlæge, at operationen som sådan havde været vellykket, og han fandt ikke nogen forklaring på de fortsatte smerter. blev medgivet præparatet Brufen, som erfaringsmæssigt har god effekt på smerter efter åreknudeoperationer.

Der var dog kun god effekt af Brufen de første par dage, hvorefter smerterne vendte tilbage. Dette meddelte telefonisk overlæge, som tilrådede ultralydsbehandling hos fysioterapeut.

Den 13. juni 2000 blev igen undersøgt af overlæge i . Ud over smerterne på indersiden af venstre lår, var der nu også smerter, der gik ned omkring og under knæet. Endvidere var der urofornemmelse i venstre ben.

Da overlæge ikke kunne finde en forklaring på symptomer, henviste han hende til nærmere undersøgelse hos speciallæge i neuromedicin, overlæge .

kom til undersøgelse hos overlæge den 12. oktober 2000. Han foretog en grundig neurologisk undersøgelse og fandt, at der var lette føleforstyrrelser svarende til en påvirkning af fibre i en del af nerven benævnt n. peroneus superficialis. Da man i forbindelse med operationen intetsteds havde været i nærheden af disse nervefibre, konkluderede overlæge , at der ikke kunne være tale om en operationsskade. Da området med nedsat følsomhed svarer til påvirkningen af den 5. lænderod, anså overlæge , at der var mulighed for, at dette kunne være sket i forbindelse med anlæggelse af spinalanæstesien. Han fandt ikke holdepunkter for diskusprolaps på det pågældende niveau, en tilstand, som ellers ville have kunnet forklare symptomerne.

På det foreliggende grundlag fandt overlæge , at det var indiceret at foretage nærmere udredning med blandt andet MR-scanning af hvirvelsøjlens lændedel.

Der er klaget over, at overlæge ikke udførte operationen for åreknuder den 16. november 1998 korrekt.

Der er endvidere klaget over, at overlæge ikke i tilstrækkeligt omfang forud for operationen blev informeret om risikoen for tilstødende komplikationer m.v.

Der er endeligt klaget over, at den spinale anæstesi ikke blev udført korrekt.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af afdelingslæge s anlæggelse af spinalanæstesi den 16. november 1998.

Nævnet har lagt vægt på, at spinalanæstesien ifølge journalen blev anlagt med en tynd nål (27 G), og der blev indsprøjtet lokalbedøvelsesmidlet Marcain 0.5%, 2,8 ml, hvilket nævnet finder er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af anæstesiskemaet fremgår, at der ikke var tekniske problemer ved anlæggelsen, og at der ikke blev observeret gener eller smerter ved anlæggelsen.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at der ikke ved de efterfølgende kontrolundersøgelser blev konstateret føleforstyrrelser.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af overlæge s udførelse af operationen den 16. november 1998.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge ved operationen via venstre lyske kom ind på åren saphena magna, hvorefter denne blev fritlagt kuperet og ligerettet. Herefter deltes saphena magnas indløb i åren vena femoralis, hvorefter den ligerettedes og blev gennemstukket. Saphena magna fritlagdes ved knæleddet og venen blev strippet fra lysken og ned til knæet. Der blev herefter lukket med Vicryl 2-0 og Dermalon 4-0 og mindre stiksår blev dækket af airstripplastre.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af den information, modtog forud for operationen.

Nævnet har lagt vægt på, at det af overlæges udtalelse til sagen fremgår, at ved forundersøgelsen den 12. maj 1998 blev informeret om de mest almindelige komplikationer, men at den komplikation efterfølgende fik, er af så usædvanlig karakter, at denne ikke blev nævnt, idet det ikke er afdelingens politik at informere om meget sjældne komplikationer.

Patientklagenævnet finder imidlertid grundlag for kritik af overlæges journalføring af den givne information.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fra forundersøgelsen den 12. maj 1998 alene fremgår, at overlæge informerede om, at tilstanden var fuldstændig ufarlig, idet var misinformeret herom. Det fremgår ikke af journalen, hvilken information der i øvrigt blev givet om indgrebet.