Forsinket afsendelse af erklæring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for at have forhalet afgivelsen af sin lægeerklæring til <****> Kommune vedrørende <****> jf. lægelovens § 8, stk. 1 og 3.

havde i flere år været i behandling i Distriktspsykiatrien under .

Den 17. maj 1999 anmodede Kommune overlæge om en speciallægeerklæring vedrørende til brug for en afklaring af berettigelse til førtidspension.

Imidlertid fik netop i sommeren 1999 iværksat en ny behandling med lægemidlet Orfiril, der forventedes at stabilisere hendes tilstand. På den baggrund afgav overlæge den 6. september 1999 en statuserklæring til Kommune samt et medfølgende brev, som forklarede, at en vurdering af den igangsatte behandling først ville kunne vurderes efter måneders behandling. blev ligeledes orienteret herom.

Den 11. januar 2000 aftalte overlæge med , at hun kunne udfærdige en speciallægeerklæring på baggrund af s aktuelle tilstand. På grund af betydelige organisatoriske og bemandingsmæssige problemer i Distriktspsykiatrien i , blev erklæringsudstedelsen udskudt og blev på et tidspunkt overgivet til en kollega, som i september 2000 afgav den ønskede erklæring.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At overlæge forhalede afgivelsen af en speciallægeerklæring til Kommune. Det er hertil anført, at erklæringen har betydning for s ansøgning om førtidspension, og at den manglende udfærdigelse har belastet s psykiske tilstand.

Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1 og 3 ved at have forhalet afgivelsen af sin lægeerklæring til Kommune vedrørende .

Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3 fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentlig brug om de lægelige iagttagelser, som hun er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af hende undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.
Den forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder vedrørende generelle helbredsoplysninger, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid, i tilfælde af at lægen ikke ønsker eller ikke har mulighed for at fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Nævnet kan videre oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales, jfr. § 7 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 angående almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at Kommune den 17. maj 1999 anmodede om en speciallægeerklæring vedrørende , og at overlæge accepterede at udfærdige en sådan, men at hun, grundet en opstart af en stabiliserende behandling med lægemidlet Orfiril, først kunne udtale sig om s tilstand efter 3-4 måneder. Dette blev meddelt Kommune i en statusattest samt medfølgende brev af 6. september 1999.

Nævnet har videre lagt vægt på, at den begærede speciallægeerklæring herefter først blev udfærdiget i september 2000, ca. et år efter udfærdigelsen af ovennævnte statusattest.

Overlæge har oplyst, at hun havde aftalt med , at erklæringen skulle udfærdiges efter en samtale i januar 2000 på baggrund af hendes nuværende tilstand. Overlæge s arbejdsvilkår blev imidlertid ændret markant i marts 2000, inden hun nåede at udfærdige erklæringen, hvorfor den ikke blev udfærdiget som lovet. Efter sommeren 2000 overdrog hun imidlertid opgaven med at udfærdige speciallægeerklæringen til en kollega, hvorefter den blev udfærdiget i september 2000.

Kommune har oplyst, at de den 7. september 1999 modtog en statusattest samt et medfølgende brev, hvoraf fremgår, at overlæge i første omgang havde udfærdiget en statusattest af 6. september 1999, idet virkningen af behandlingen med Orfiril endnu ikke kunne vurderes. Kommune har endvidere oplyst, at overlæge i den efterfølgende periode blev rykket adskillige gange, senest den 4. september 2000.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge unødigt har forhalet udfærdigelsen af speciallægeerklæringen vedrørende i perioden fra januar til september 2000. Nævnet finder i den forbindelse, at vanskelige personaleforhold siden foråret 2000 på ikke er en omstændighed, som kan undskylde forhalingen.