Klage over operation af et spastisk lammet barn samt information i tilknytning hertil

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. august 2000 til den 25. januar 2001 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans information af <****>s forældre forud for operationen den 28. august 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

, som havde været spastisk lammet fra fødslen, var fulgt i , siden 1990. Der havde tidligere været foretaget flere indgreb med forlængelse af achillessener, hasemuskler og lyskemuskler med mere for at forbedre funktionsevnen.

Den 3. februar 2000 blev vurderet i , af afdelingslæge , ortopædkirurgisk afdeling. Han konstaterede ved sin undersøgelse, at fik ondt i ryggen, når han spændte den del af hoftebøjerne, der kaldes rectus femorismusklen ud, og fandt indikation for operativ løsning af senerne.

Ved en undersøgelse den 11. maj 2000 gennemgik afdelingslæge mekanismen ved rectusstramning overfor forældrene og anbefalede operativ løsning af rectus femorismusklen på begge sider.

Den 28. august 2000 foretog afdelingslæge et operativt indgreb. Såvel operationen som forløbet umiddelbart efter blev beskrevet som ukompliceret.

s moder kontaktede afdelingen ved brev af 1. december 2000, hvor hun påpegede, at s funktion var blevet gradvist værre.

Afdelingslæge iværksatte herefter træning ved fysioterapeuter på .

Afdelingslæge så igen den 25. januar 2001, hvor han fandt, at hun havde genvundet noget af sin funktion i lårmusklen, men ikke tilfredsstillende. Da han fortsat fandt behov for specifik optræning for at bedre funktionerne, kontaktede han telefonisk en fysioterapeut på , med henblik på yderligere intensivering af træningen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At afdelingslæge ikke foretog en korrekt operation, idet s tilstand efter operationen er blevet forværret.

Det er herved anført, at hun fortsat har rygsmerter, samt at hun efter operationen har fået smerter i knæene og ikke længere kan gå selvstændigt med rollator. Endvidere er det oplyst, at operationen har gjort mere handicappet.

2. At afdelingslæge ikke informerede om de risici, der var forbundet med operationen.

Det er herved anført, at der i forbindelse med operationen blev informeret om, at operationen var uden negative følger.

3. At lægerne endnu ikke har iværksat specifik træning og intensiv genoptræning til trods for, at det fremgår af journalen, at det var overordentlig nødvendigt.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med operationen af den 28. august 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 3. februar 2000 var til undersøgelse i , og at hun blev tilset af afdelingslæge, ortopædkirurgisk afdeling. Afdelingslæge foretog en undersøgelse, der viste udtalt stramning af den del af hoftebøjerne, der kaldes rectus femoris. Afdelingslægen vurderede, at denne tilstand kunne give hoftesmerter, risiko for smerter i ryggen ved stillingsskift samt knæsmerter som følge af træk på knæskallerne. På baggrund heraf fandt han indikation for operation.

Nævnet kan oplyse, at en operation, hvorved der foretages seneløsning kan medføre bedre bevægelighed i lænd, hofte og knæ, når det drejer sig om spastisk betinget forkortning af rectus femoris..

Det fremgår endvidere af journalen, at afdelingslæge den 28. august 2000 foretog en operation af , hvorved han foretog seneløsning af rectus femoris på begge sider.

Nævnet finder, at afdelingslæge den 28. august 2000 gennemførte operationen i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet han havde konstateret stramning af de såkaldte rectus femoris muskler/sener.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Afdelingslæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved den information han gav forud for operationen den 28. august 2000. Nævnet finder imidlertid, at det ville have været hensigtsmæssigt, om havde informeret om risikoen for svækkelse af knæstrækkemuskulaturen.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at afdelingslæge den 11. maj 2000 tilså i , hvor han gennemgik mekanismen ved rectusstramning med forældrene.

Det fremgår endvidere af afdelingslæge s udtalelse til sagen af 1. maj 2001, at han ikke informerede om risikoen for svækkelse af knæstrækkefunktionen efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at det af litteraturen herom fremgår, at et operativt indgreb kan medføre svækkelse af udstrækningsevnen af knæet og dermed standfunktionen. De anførte referencer fra litteraturen baserer sig imidlertid på personlige oplevelser hos kirurger, der er eksperter på området, og der foreligger ingen faglig statistisk opgørelse, som kan præcisere, hvor hyppigt en sådan tilstand observeres. Dog må svækkelse af knæets udstrækningsevne på grund af et operativt indgreb anses for værende en sjælden komplikation.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund efter et samlet skøn over de foreliggende omstændigheder, herunder at alternativet til den foretagne operation må antages at have været tiltagende kontraktur af knæleddene og dermed standfunktion, ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans information af s forældre forud for oprationen den 28. august 2000. Særligt under hensyn til, at det af journalen fremgår, at s mor i forbindelse med undersøgelse på den 3. februar 2000 over for afdelingslæge havde udtrykt betænkelighed ved at samtykke til den af ham anbefalede operation, finder nævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge specifikt havde informeret om risikoen for svækkelse af knæstrækkemuskulaturen.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af efter operationen den 28. august 2000.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 10. november 2000, at afdelingslæge undersøgte , og at han fandt, at der var behov for specifik træning ved fysioterapeut.

Endvidere fremgår det af afdelingslæge s udtalelse af 18. september 2001, at han i december 2000 iværksatte specifik genoptræning ved fysioterapeuterne på . Træningen gik således specifikt på styrkelse af lårmusklen, og dermed knæets evne til fuld udstrækning.

Det fremgår endvidere af afdelingslæge s udtalelse af 1. maj 2001, at han efter at have undersøgt den 25. januar 2001 telefonisk kontaktede en fysioterapeut på med henblik på yderligere intensivering af træningen.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet han på baggrund af fundene den 10. november 2000 vurderede, at der var behov for iværksættelse af specifik fysioterapi, hvorfor han tog initiativ hertil. Endvidere fulgte han løbende udviklingen, og da han fandt, at træningen ikke havde givet et tilfredsstillende resultat, kontaktede han atter fysioterapien på .