Klager over manglende røntgenundersøgelse, siden påvist ankelbrud

Afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 21. juni 2000 på skadestuen, <****>.

faldt den 21. juni 2000 og landede med vægten på højre ankel, hvor der hørtes et ?knæk?. Foden blev behandlet med is.

henvendte sig umiddelbart efter i skadestuen , hvor hun blev undersøgt af afdelingslæge . Han fandt ved sin undersøgelse hævelse over den ydre ankelkno og direkte, men ingen indirekte ømhed ved berøring af denne knogle. Han fandt endvidere helt normale nerve- og karmæssige forhold i foden og ingen tegn på brud.

Afdelingslæge konkluderede efter sin undersøgelse, at der var tale om en almindelig forstuvning ved ydre ankelkno, og han fandt derfor ikke indikation for røntgenundersøgelse.

blev informeret om skadens art, og om såkaldte RICE-forholdsregler, hvilket betyder hvile, afkøling, støtteforbinding og elevation. Hun fik desuden udleveret en folder om forstuvning.

Den 28. juni 2000 blev undersøgt på skadestuen, , efter henvisning fra sin mor, som er læge. På undersøgelsestidspunktet var der hævelse, misfarvning omkring den ydre ankelkno, og der var også ømhed ved direkte berøring af knoglen.

En røntgenundersøgelse af anklen viste et skråt brud i den ydre ankelkno. Bruddet virkede stabilt uden forskydning. blev behandlet med støtteforbinding og måtte støtte med fuld vægt på benet.

Der er klaget over, at afdelingslæge ikke undersøgte tilstrækkeligt og stillede en forkert diagnose.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af den behandling, afdelingslæge gav den 21. juni 2000 på skadestuen, .

Nævnet har lagt vægt på, at afdelingslæge foretog en relevant undersøgelse, herunder med undersøgelse af direkte og indirekte ømhed og nerve- og karforhold, som ikke viste tegn på brud.

Nævnet skal bemærke, at det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis ikke at udføre røntgenundersøgelse, medmindre den kliniske undersøgelse giver mistanke om brud.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til de gjorte fund blev fulgt op med relevante råd om den videre behandling, herunder med anbefaling af hvile, afkøling, støtteforbinding og elevation samt udlevering af skriftligt information om disse råd.

For så vidt angår den stillede diagnose, skal nævnet bemærke, at det kan være særligt vanskeligt at stille en sikker diagnose i tilfælde, hvor der meget hurtigt efter skaden er iværksat isafkøling, kompression og elevation, idet den deraf følgende formindskede hævelse og indre blødning kan betyde en sløring af de sædvanlige kliniske fund.