Klage over utilstrækkelige målinger af øjentrykket

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hendes behandling af <****> den 12. oktober 2000.

Hændelsesforløb

var blevet opereret for grå stær på venstre øje i januar 1996 og på højre øje i april 1997. Herefter blev frem til den 12. oktober 2000 undersøgt af speciallæge i øjensygdomme 7 gange.

Ved undersøgelsen den 12. oktober 2000 målte speciallæge et tryk i s øjne på 12/12 mm.

Den 14. december 2000 blev undersøgt af en anden speciallæge, der konstaterede et tryk i øjnene på 17/17 mm, og ved undersøgelse den 2. januar 2001 konstaterede speciallægen efterstær, hvorfor blev henvist til en laserklinik.

Den 1. februar 2000 blev atter tilset af speciallægen, der konstaterede en trykøgning på højre øje til 42 mm. Speciallægen iværksatte behandling i form af øjendråber, og den 9. februar 2001 var trykket faldet til 19 mm. Imidlertid konstaterede speciallægen samme dag en hesteskoformet rift i nethinden på højre øje. fik herefter foretaget laserbehandling på .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , idet hun ikke målte trykket i øjnene.

Det er herved anført, at efterfølgende blev undersøgt af en anden speciallæge, der målte trykket i øjnene, og at han konstaterede, at det var for højt, hvorfor blev henvist til laserbehandling. Endvidere skal bruge øjendråber dagligt.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. oktober 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at i perioden fra november 1994 til 12. oktober 2000 i alt blev tilset af speciallæge 12 gange, og at speciallæge cirka hver anden gang målte øjentrykket. Den 12. oktober 2000 målte øjentrykket til at være 12 mm på begge øjne.

Det fremgår videre af journalen, at øjentrykket i hele perioden lå mellem 12 og 15 mm.

Nævnet kan oplyse, at for at øjet konstant kan holde sin runde form og derved blandt andet sikre en skarp billeddannelse med brændpunktet præcist på nethinden, er det nødvendigt med et vist konstant tryk i øjet. Dette tryk sikres ved en hårfin balance mellem mængden af væske, der dannes inde i øjet og den mængde væske, der forlader øjet igen gennem et afløb af ganske fine åbninger, der er beliggende i øjet mellem hornhinden og regnbuehinden (den såkaldte kammervinkel). Øjentrykket hos de fleste voksne mennesker ligger mellem 15 og 20 mm.

Det fremgår endvidere af journalen, at den 14. december 2000 blev tilset af en anden speciallæge, der målte trykket i begge øjne til at være 17 mm. Ligeledes fandt speciallægen ved en undersøgelse den 2. januar 2001, at trykket i øjnene var 17 mm. Imidlertid konstaterede speciallægen, at havde fået efterstær på højre øje, hvorfor speciallægen henviste til en YAG- laser membranektomi.

Nævnet kan oplyse, at ved efterstær forstås en uklarhed af øjenlinsens bageste kapsel. Denne kapsel efterlades ved operation for grå stær til støtte for den kunstige linse, som indsættes bag pupillen til erstatning for den brydningsstyrke, der går tabt ved fjernelse af den uklare linse. Dette behandles med såkaldt YAG-laser, hvor der ”skydes” et hul i den uklare linsekapsel.

Det fremgår videre af journalen, at atter blev tilset af speciallægen den 1. februar 2001, hvor speciallægen fandt, at trykket i højre øje var steget til 42 mm, hvorfor han iværksatte behandling i form med tryknedsættende øjendråber. Ved kontrol den 9. februar 2001 fandt speciallægen at trykket var faldet til 18 mm.

Nævnet kan oplyse, at det kan forekomme, at de løsrevne vævsstumper, der fremkommer ved behandling med YAG-laser, kan sætte sig i afløbet, hvorved trykket stiger betydeligt. Såfremt trykket i øjet stiger, kan synsnerven tage skade, fordi blodforsyningen til nervetrådene nedsættes. Der kommer da i synsfeltet blinde områder, som er blivende, og derfor er det vigtigt at tilstanden opdages hurtigst muligt.

Endelig fremgår det af journalen den 9. februar 2001, at speciallægen konstaterede en ”hestesko-rift” i højre øjes nethinde, hvorfor blev henvist til med henblik på foretagelse af laserfotokoagulation.

Nævnet kan oplyse, at det er en velkendt, men sjælden komplikation, at der efter en YAG-laser membranektomi ses rifter i nethinden.

Nævnet finder herefter, at speciallæge ved konsultationen den 12. oktober 2000 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt, idet hun foretog måling af øjentrykket og fandt, at det var normalt. Der fandtes således ikke forhold på undersøgelsestidspunktet, der indikerede de efterfølgende opståede komplikationer.