Klage over hjemmeplejen

Hændelsesforløb I oktober 1997 var <****> flyttet i ældrebolig efter en længere sygdomsperiode...

Hændelsesforløb

I oktober 1997 var flyttet i ældrebolig efter en længere sygdomsperiode, da han var begyndende hukommelsessvækket (dement) som følge af flere blodpropper i den forreste (frontale) del af hjernen. Hans tilstand havde desuden været præget af dårlig hjertefunktion, mangeårig gigtlidelse i ryggen (morbus Bechterew), gangbesvær og tilbageløb fra mavesæk til spiserør (refluks-øsofagitis), og fik således medicin for disse lidelser.

I julen 1999 kontaktede s datter, , hjemmeplejen i for at gøre opmærksom på, at hans egenomsorg i tiltagende grad svigtede.

I løbet af efteråret 2000 bemærkede en hjemmehjælper, at byttede om på dag og nat, at han ikke benyttede det rene tøj, som hun havde lagt frem, og at han spiste sin mad sent, at han ikke barberede sig, og at han glemte at tage sin medicin om morgenen. Flere af hendes kolleger fandt ham endvidere afvisende.

Den 8. oktober 2000 foreslog hjemmehjælperen, at s ressourcer blev kortlagt, og at hans døgnrytme blev undersøgt. Ved denne lejlighed henviste hjemmehjælperen til at tale med hjemmeplejen. Hun overvejede en sådan henvendelse, men undlod dette, da hun mente, at det for hjemmeplejen måtte være indlysende, at faderen var dement og havde behov for hjælp.

Den 3. november 2000 faldt uden for sin dør og blev indlagt på mistanke om knoglebrud. Han sløjede hurtigt af og afgik ved døden den 11. november 2000.Ved den efterfølgende obduktion blev det påvist, at led af lungekræft (storcellet, lavt differentieret adenokarcinom) med spredning (metastaser) dog ikke efter det oplyste i synligt omfang til hjernen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at fra den 8. oktober til den 3. november 2000 ikke fik sin daglige medicin.

2. at ikke blev plejet tilstrækkeligt.

Det er herved anført, at han ved indlæggelsen den 3. november 2000 led af mangel på væske og ernæring og havde tabt sig 12 kg, og at han ikke længere fik leveret aftensmad, fordi han spiste sin frokost sent.

Nævnets afgørelse af klagen

Hjemmesygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af i perioden fra den 8. oktober til den 3. november 2000 i hans bolig. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om, hun havde taget initiativ til, at der var blevet etableret mere hjælp i hjemmet i ventetiden.

Begrundelse

Hjemmesygeplejerske har til sagen oplyst, at fik udleveret medicin i doseringsæsker til 2 uger ad gangen, senest den 23. oktober 2000. Det fremgår af sygeplejekardex, at hjemmehjælpen den 28. september 2000 fandt s medicin i skraldespanden, og da han blev konfronteret med dette, svarede han, at han nok selv skulle bestemme, om han skulle tage piller.

Kommunikationen imellem og kommunen foregik ifølge ledende hjemmesygeplejerske via hjemmehjælperen, og hjemmesygeplejen blev først den 18. oktober 2000 gjort bekendt med, at der var enighed imellem datteren og hjemmehjælpen om, at s tilstand og adfærd var bekymrende. Samme dag rettede hjemmeplejen henvendelse til demenskonsulent med henblik på besøg, som blev aftalt til den 3. november 2000.

har til sagen oplyst, at i januar 1999 havde haft besøg af en demenskonsulent, idet han var dement.

Hjemmeplejen blev ifølge ledende hjemmesygeplejerske først den 1. november 2000 opmærksom på, at ikke spiste sin mad og ikke indtog tilstrækkelig væske. På denne baggrund intensiverede hjemmeplejen sine besøg hos for dagligt, at tilskynde ham til at indtage tilstrækkelig føde og væske. Der var aftalt levering af mad 3 gange ugentligt. Ved den sidste levering den 2. november 2000 lukkede ikke op. Hjemmehjælperne blev ligeledes instrueret i at observere ham. Hensigten hermed var også at få afklaret, i hvilket omfang han var dement med henblik på at planlægge det videre behandlingsforløb. Det var hjemmeplejens opfattelse, at ikke var inhabil, hvad angik hans evne til at varetage sine egne anliggender.

Det er nævnets vurdering, at frem til sin indlæggelse fik sin medicin i det omfang, det var muligt for hjemmehjælpere og sygeplejerske, at overtale ham til det, og at han fik føde og væske i det omfang, det var muligt at påvirke ham til det. Hjemmeplejen tog endvidere omgående initiativ til, at revurdere s tilstand, da det blev klart, at denne var forværret.

Nævnet kan oplyse, at et demensforløb kan strække sig over flere år, og der er et stort spring fra at blive erklæret dement til at komme i en tilstand af ikke at kunne tage vare på sig selv og være til fare for sig selv og sine omgivelser. Det kan være svært at forudse perioden, fra en patient kan klare sig selv nogenlunde godt i hjemmet med støtte fra hjemmeplejen, til hvor patienten pludselig bliver ude af stand til at klare sig selv, idet det pludseligt kan gå hurtigt. Det betyder, at når en sådan situation opstår, skal hjemmehjælperne og hjemmesygeplejersken vurdere, hvornår patienten er inhabil og til fare for sig selv eller andre. Så længe patienten ikke vurderes som inhabil, kan man ikke fratage ham hans selvbestemmelsesret. Heller ikke hvis patienten ikke vil indtage sin medicin eller spise sin mad. Man kan således alene prøve motivere patienten og samtidig holde nøje øje med, hvornår dette ikke længere er forsvarligt.

Nævnet finder, at der ikke er lovhjemmel til at tvinge til at spise, drikke eller til at modtage anden hjælp mod hans ønske, og nævnet finder således, at hjemmesygeplejerske har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at hjemmeplejen den 18. oktober 2000 blev klar over, at sandsynligvis bevægede sig i retning af inhabilitet, hvorfor 14 dage, fra man observerede en stærkt tiltagende udvikling af demens, til der kom en demenskonsulent på besøg, var lang tid at vente, specielt under hensynstagen til, at man først derefter skulle beslutte den videre fremtidsplan for . Nævnet finder således, at det havde været hensigtsmæssigt om, hjemmesygeplejerske havde taget initiativ til, at der var blevet etableret mere hjælp i hjemmet i ventetiden.