Klage over ukorrekt behandling af infektion i ben, svampelidelse i tunge, indstik i blodåre og manglende henvisning til sårskift

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****> der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 20. februar til den 3. marts 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****> der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 24. februar til den 14. marts 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den sygeplejerske der behandlede <****> den 23. februar 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende oversygeplejerske <****> på anæstesiologisk afdeling, til orientering.

Hændelsesforløb

Den 20. februar 2000 kl. cirka 19.00 henvendte sig til skadestuen på , idet hun efter en ferierejse til Sri Lanka havde fået hævelse og smerter i højre ben.

blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor hun blev tilset af reservelæge. På baggrund af en objektiv undersøgelse fandt han tegn på betændelse i et sår samt mistanke om blodprop i benet (dyb venøs trombose). Reservelæge iværksatte behandling med antibiotika og blodfortyndende medicin. Endvidere ordinerede han ultralydsundersøgelse af højre ben med henblik på afklaring af, om der var tale om en blodprop i benet.

Ultralydsundersøgelsen af højre bens kar viste, at der ikke var tegn på blodprop.

Den 22. februar 2000 blev tilset af overlæge , som fandt, at betændelsen i benet var udgået fra såret på bagsiden af benet, og at der var aftagende hævelse. Han ændrede behandlingen med antibiotika, idet medicinen fremover skulle gives i form af tabletter.

Den 23. februar 2000 blev atter tilset af overlæge , der konstaterede, at der var tilkommet flere blæredannelser på bagsiden af låret, og på denne baggrund blev antibiotikabehandlingen igen givet ved indsprøjtning i blodårene. Dosis blev endvidere øget til penicillin 5 mio IE x 3. fandt, at det drejede sig om diffus betændelse i underhuden (erysipelas).

Den 24. februar 2000 blev tilset af overlæge fra medicinsk afdeling, der konstaterede, at der tilkommet svamp på tungen, hvorfor der blev iværksat behandling med svampemiddel (mixt. Mycostatin 1 ml x 4).

Af sygeplejeplanen fremgår det, at droppet til indgift af antibiotika den 23. februar 2001 lå i underhuden. Det fremgår, at kanylen blev fjernet, og at en ny blev anlagt, som var velfungerende.

Den 28. februar 2000 blev tilset af overlæge , der fandt, at infektionstallene havde vist faldende tendens, og at dyrkningssvar af bakterier viste, at det drejede sig om streptokokker og stafylokokker (aureus). Desuden blev der fundet coli-lignende og coryneformet stave. På baggrund heraf foreslog han, at den antibiotiske behandling skulle suppleres med Gentamycin.

Overlæge foretog endvidere sårtilsyn samme dag, hvor han noterede, at huddefekten formentlig skulle dækkes med hudtransplantation, og at dette indgreb skulle foretages på en plastikkirurgisk afdeling, når betændelsestilstanden var bragt i ro.

Den 29. februar 2000 blev overflyttet til medicinsk afdeling, og den antibiotiske behandling blev suppleret med Gentamycin.

Under den fortsatte indlæggelse på den medicinske afdeling faldt infektionstallene yderligere, og blev tiltagende mobil og medicinen ændredes til tabletter.

Den 1. marts 2000 ændredes behandlingen af svamp i svælget fra mix. Mycostatin til tablet Diflucan 50 mg x 3, idet der ikke havde været tilstrækkelig effekt af den primære behandling.

Den 14. marts 2000 blev udskrevet fra medicinsk afdeling, til fortsat behandling hos egen læge.

Den 21. marts 2000 blev tilset af speciallæge i hudsygdomme, som følge af henvisning fra egen læge. Speciallægen fandt ved sin undersøgelse, at der ville blive behov for transplantation af dele af sårene, hvorfor speciallægen henviste til sårcentret på .

Den 29. marts 2000 blev undersøgt på sårcentret, , og man fandt, at der var grundlag for at foretage revision af såret samt hudtransplantation. Denne operation blev foretaget den 31. marts 2000.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke foretog en tilstrækkelig behandling af s ben, idet hun havde en infektion i benet.

2. At lægerne ikke behandlede s svamp på tungen korrekt.

3. At en anæstesisygeplejerske stak forkert, således at injektionen foregik i åren under huden.

Det er anført, at det har medført, at efterfølgende fik årebetændelse.

4. At lægerne ikke på et tidligere tidspunkt henviste til specialister i sårheling.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af s højre ben i perioden fra den 20. til den 29. februar 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på medicinsk afdeling, der var involveret i behandlingen af s højre ben i perioden fra den 29. februar til den 14. marts 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at ved indlæggelsen den 20. februar 2000 blev tilset af reservelæge, der foretog en objektiv undersøgelse. Han fandt, at højre ben var hævet til over knæet med øget varme og rødme. Endvidere konstaterede han et 2,5 x 2,5 cm stort cirkulært sår lokaliseret på bagsiden af underbenet. Derudover var der dyb ømhed af lægmuskulaturen og ømhed langs blodårene til midt på låret.

Videre fremgår det af journalen, at reservelægen konkluderede, at der var infektion i såret samt mistanke om blodprop i benet. Han påbegyndte behandling med antibiotika (Penicillin 1 mio IE x 3 samt Diclocil 1 g x 3) og blodfortyndende medicin samt ordinerede ultralydsundersøgelse. Ultralydsundersøgelsen afkræftede mistanken om blodprop.

Ligeledes fremgår det af journalen, at blev tilset af overlæge den 22. februar 2000, der konstaterede at der fortsat var et behandlingskrævende sår på bagsiden af underbenet, som fortsat skulle revideres og skiftes. Da overlæge fandt, at s tilstand generelt var forbedret, og at hævelsen var aftagende, ændrede han den antibiotiske behandling, således at den nu skulle gives i tabletform. Endvidere noterede han, at nu kunne begynde mobilisering.

Herudover fremgår det af journalen, at overlæge den efterfølgende dag tilså , hvor han konstaterede tiltagende blæredannelse på bagsiden af låret samt fortsat høje infektionstal. Som følge heraf genoptog han den antibiotiske behandling i form af insprøjtning samt ordinerede medicinsk tilsyn, idet han fandt, at der var tale om en svær infektion af underhuden i hele benet.

Af journalen fremgår videre, at overlæge den 28. februar 2000 tilså , og at han konstaterede, at infektionstallene havde vist faldende tendens, og at dyrkningssvar viste streptokokker og stafylokokker.

Endelig fremgår det af journalen, at den 29. februar 2000 blev overflyttet til medicinsk afdeling med henblik på at få infektionen bragt i ro.

Nævnet finder, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af s højre ben har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet der blev iværksat relevant behandling i form antibiotika.

Det fremgår af journalen, at den 29. februar 2000 blev overflyttet til medicinsk afdeling til fortsat antibiotisk behandling af såret på højre ben, og at den antibiotiske behandling blev suppleret med Gentamycin, idet dyrkningssvar tydede på en svær infektion.

Endvidere fremgår det af journalen, at overlæge den 1. marts 2000 tilså , hvor han konstaterede, at infektionstallene var faldende, men at der fortsat var store blærer, hvorfor han ordinerede tilsyn fra sårgruppen fra ortopædkirurgisk afdeling.

Ligeledes fremgår det af journalen, at den 3. marts 2000 var i bedring, og at hun blev tilset af sårgruppen, der foreslog behandling med Flamazine creme til såret. Denne behandling blev iværksat.

Af journalen fremgår det videre, at behandlingen med Gentamycin den 7. marts 2000 ophørte, og at fik ordineret tabletbehandling. Den 14. marts 2000 blev udskrevet, og der blev ordineret kontrolblodprøver samt nye prøver den 17. marts 2000, idet blodprøverne herefter skulle ses af egen læge med henblik på den videre penicillinbehandling. Endvidere skulle hun fortsætte med at indtage 2 forskellige antibiotika (Penecilling og Disclosil)

Nævnet finder, at de læger på medicinsk afdeling, der var involveret i behandlingen af s højre ben har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet den antibiotiske behandling blev fortsat og reduceret i takt med at s tilstand blev forbedret, og herefter blev udskrevet til fortsat antibiotisk behandling.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge og overlæge , medicinsk afdeling, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af s svampelidelse på tungen den 24. februar og den 1. marts 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 24. februar 2000 blev tilset af overlæge fra medicinsk afdeling, der fandt, at havde svamp på tungen. På baggrund heraf ordinerede hun svampemiddel i form af mikstur Mycostatin.

Det fremgår videre af journalen, at overlæge den 1. marts 2000 tilså , og at han fandt, at behandlingen med Mycostatin ikke havde den ønskede effekt, hvorfor han ændrede den svampemedicinske behandling til tablet Diflucan 50 mg x 1. dagligt i en uge.

Nævnet finder, at overlæge og overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af s svampelidelse, idet der blev iværksat relevant behandling samt planlagt løbende kontrol.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Den anæstesisygeplejerske der anlagde droppet den 23. februar 2000 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende sygeplejerske på anæstesiologisk afdeling, til orientering.

Begrundelse

Det fremgår af plejeplanen, at en sygeplejerske den 23. februar 2000 konstaterede, at droppet ikke længere lå korrekt placeret i venen, hvorfor vedkommende tog initiativ til, at der blev anlagt en ny kanyle. Efter anlæggelse af den ny kanyle blev det sikret, at den fungerede, idet sygeplejersken lod harmløs infusionsvæske gennemløbe.

Nævnet kan oplyse, at et drop relativt let kan glide ud af den korrekte placering, hvorved kanylens spids enten vil placere sig i den omkringliggende væv eller helt glide ud. I tilfælde hvor kanylespidsen er placeret i den omkringliggende væv, vil den ikke kunne fungere korrekt og skal udskiftes.


Endelig kan nævnet oplyse, at årebetændelse kan opstå på mange forskellige områder, men ikke ved, at en injektion foregår uden for åren for eksempel i underhulen.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling der var involveret i behandlingen af har ikke overtrådt lægeloven ved ikke at henvise til specialist i sårbehandling.

De læger på medicinsk afdeling der var involveret i behandlingen af har ikke overtrådt lægeloven ved ikke at henvise til specialist i sårheling.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at havde 2 behandlingskrævende lidelser, dels et urent sår på underbenet, som skulle behandles kirurgisk, og dels en infektion i benet udgående fra såret, som skulle behandles medicinsk.

Endvidere fremgår det af journalen, at overlæge den 28. februar 2000 tilså , hvor han noterede, at der kunne være behov for, at blev henvist til en plastikkirurg, når infektionen var bragt i ro.

Endelig fremgår det af journalen, at blev udskrevet den 14. marts 2000, hvor hun var i bedring, men fortsat var i antibiotisk behandling. Der var således mulighed for ved udskrivelsen, at såret yderligere ville ophele, idet man planlagde supplerende blodprøvesvar, som skulle ses af egen læge med henblik på videre penicillinbehandling.

Nævnet kan oplyse, at man sædvanligvis ikke behandler et sår med betændelse i et ben, idet man afventer, at betændelsen i benet er forsvundet, hvorefter såret behandles. Undtagelsen herfra, er, hvis patienten får en svær livstruende infektion, som kræver umiddelbar kirurgisk behandling.

Nævnet finder, at ikke havde en livstruende infektion, hvorfor det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man afventede behandlingen af infektionen i benet, førend man planlagde lokal sårbehandling, herunder kirurgisk behandling og eventuel plastikkirurgisk hudtransplantation.