Klage over manglende diagnostisering i forbindelse med fund af lungekræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 4. september 1998 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 9. november 1998 til den 10. juni 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på <****>, for deres behandling og information af <****> i perioden fra den 29. juni 1999 til den 14. august 2000.

Hændelsesforløb
I 1979 og 1980 var blevet opereret for smerter og føleforstyrrelser i højre hånd udløst af tryk på nerverne i håndleddet (karpaltunnelsyndrom). I 1982 var blevet opereret for smerter og føleforstyrrelser i højre arm udløst af tryk på nerverne i armhulen (scalenussyndrom) og i 1986 i venstre hånd for karpaltunnelsyndrom.

Den 4. september 1998 fik på kirurgisk dagafdeling på anlagt en venflon i venstre arm i forbindelse med fuld bedøvelse og fik umiddelbart voldsomme smerter i armen. Hun blev derfor efterfølgende henvist til neurologisk undersøgelse.

I perioden fra den 9. november 1998 til den 11. juni 1999 blev ambulant undersøgt på . Der blev ikke fundet tegn på eventuel neurologisk sygdom. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste en plet på højre lunge, og på grund heraf blev henvist til

Den 29. juni 1999 blev ambulant undersøgt på . Der blev taget et nyt røntgenbillede af brystkassen. Den 30. juni 1999 blev der foretaget kikkertundersøgelse af luftrøret og bronkierne (fiberbronkoskopi). Undersøgelsen var normal.

Den 8. november 1999 fik på , foretaget en ny CT-skanning som viste uændret plet på lungen, og der blev planlagt ny kontrol med røntgen af brystkassen 5 måneder senere på .

Den 12. april 2000 fik på , foretaget en ny CT-skanning som viste uændrede forhold, og var til samtale med overlæge den 14. august 2000. Da ønskede at få en sikker diagnose blev det aftalt, at hun blev henvist til thoraxkirurgisk afdeling med henblik på operation.

Den 1. september 2000 blev opereret på thoraxkirurgisk afdeling, . En mikroskopi i forbindelse med operationen viste, at det drejede sig om en kræftknude, som blev fjernet radikalt.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at på kirurgisk afdeling, , efter anlæggelse af venflon, hvor der blev sat en staseslange meget højt på venstre arm, fik føleforstyrrelser i armen,

2. at lægerne på , ikke har iværksat tilstrækkelig behandling af s føleforstyrrelser i armen,

3. at der på , ikke blev iværksat tilstrækkelige undersøgelser og behandlinger af fundet på lungen,

4. at på ikke blev tilstrækkeligt informeret om den usikkerhed, der var om risikoen for, at hun kunne smitte andre, og

5. at man på ikke vil gennemføre den anbefalede kontrol.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Anæstesisygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af den 4. september 1998 på .

Begrundelse
Det fremgår af anæstesijournalen den 4. september 1998 og af anæstesisygeplejerske s redegørelse af 12. april 2001, at skulle i fuld bedøvelse med henblik på skiftning af en vaginalring. Forud for bedøvelsen anlagde sygeplejerske en staseslange midt på venstre overarm og kontrollerede, at der var puls i håndleddet (arteria radialis) og anlagde derefter en venflon på venstre hånd uden tekniske problemer. fik voldsomme smerter i armen, og da staseslangen blev fjernet, havde vedblivende smerter og snurren i armen.

Nævnet kan oplyse, at enhver fuld bedøvelse forudsætter anlæggelse af en adgang til en blodåre (venflon). Den normale procedure for dette er, at der bliver bundet en staseslange rundt om armen i passende afstand fra indstiksstedet, for derved at gøre blodårerne mere blodfyldte og dermed tydeligere. Først efter anlæggelsen af venflonen fjernes staseslangen.

Det er nævnets opfattelse, at der normalt er tale om en kortvarig procedure, og ikke en langvarig tilstand med et vedvarende kraftigt tryk, der kan være årsag til, at trykbetingede nerveskader kan opstå. Nævnet har videre bemærket, at der ved den senere udredning på neurologisk afdeling ikke blev fundet tegn på nervebeskadigelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at anæstesisygeplejerske den 4. september 1998 har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
De læger på , der i perioden fra den 9. november 1998 til den 10. juni 1999 var involveret i undersøgelsen og behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 9. november 1998, at klagede over, at hun siden anlæggelse af staseslange den 4. september 1998 havde følt, at hele venstre arm var tung og sovende, samt at det snurrede lidt i venstre hånds 4. og 5. finger. Symptomerne forværredes, når hun løftede armen op, men bedredes igen, når armen blev taget ned. Den objektive undersøgelse viste, at konstant havde nedsat følesans på tommelfingersiden af venstre underarm og alle fingrene, og at hun ved tryk på indersiden af venstre overarm samt ved udadføring (abduktion) i skulderleddet fik føleforstyrrelser (paræstesier) i underarmen og alle fingrene. Endvidere blev der fundet nedsat følesans på indersiden af højre ben, læg og fod. For at undersøge årsagen til disse symptomer blev der bestilt blodprøver og en nerveledningsundersøgelse (EMG), ligesom der på grund af mistanke om lammelse som forårsages ved tryk på pulsåren (scalenussyndrom) blev der bestilt en røntgenundersøgelse af thorax.

Det fremgår af journalen den 31. marts 1999, at nerveledningsundersøgelsen viste normale forhold, og at der således ikke var tegn på venstresidigt karpaltunnelsyndrom eller scalenussyndrom. Der blev efterfølgende bestilt en røntgenundersøgelse af venstre skulder, og da der ved denne undersøgelse blev fundet en plet i højre lunge, blev der bestilt en CT-scanning af dette område.

Det fremgår af journalen den 10. juni 1999, at symptomerne i armen ikke var blevet forværret, og blev på grund af røntgenresultatet henvist til lungemedicinsk undersøgelse.

Det fremgår af overlæge s redegørelse af 18. januar 2001, at undersøgelserne viste, at ikke havde nogen neurologisk sygdom.

Nævnet kan oplyse, at det er usædvanligt, at anlæggelse af staseslange medfører længerevarende klager over føleforstyrrelser. Tilfælde af trykbetinget nerveskade opstår oftest efter et flere timer varende kraftigt tryk.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er muligt ved medicinsk eller kirurgisk behandling at bedre tilstanden. Selv i de tilfælde, hvor der findes lammelser og påvises abnormiteter ved nerveledningsundersøgelse ses ofte en spontan, gradvis bedring, som kan medføre fuld helbredelse.

Nævnet finder, at der ikke ved den objektive undersøgelse eller ved nerveledningsundersøgelsen var tegn på en nervebeskadigelse, hvorfor der ikke var mulighed for behandling af s venstre arm.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på , har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
De læger på , der var involveret i undersøgelsen og behandlingen af i perioden fra den 29. juni 1999 til den 14. august 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 29. juni 1999, at blev undersøgt på , idet der på neurologisk afdeling, , i højre lunge var fundet en fortætning i nærheden af lungehinden med småforkalkninger samt en central hulhed (kaverne). Den 30. juni 1999 blev der foretaget en kikkertundersøgelse af luftvejene (fiberbronkoskopi). Ved undersøgelsen blev der ikke fundet nogen synlig tilstoppelse eller svulst, men slimhinden viste på begge sider moderate tegn på betændelse, hvorfor der blev taget prøver til undersøgelse for bakterier.

Nævnet kan oplyse, at en kikkertundersøgelse af en forandring, som er beliggende tæt på brystvæggen, vanskeligt kan nås med bronkoskopet, hvorfor den sjældent giver nogen diagnostisk afklaring.

Det fremgår videre af journalen den 6. juli 1999, at blev sat i en 7 dages behandling med Penicillin, da der var fundet bakterier i skyllevandet fra bronkierne, og da hun havde hoste og opspyt. Der blev ikke fundet celler, der gav mistanke om kræft.

Videre fremgår det af journalen den 27. august 1999, at blev informeret om, at der ikke var fundet tegn på ondartet sygdom eller på tuberkulose. En røntgenundersøgelse samme dag viste uændret en plet på ½ x ½ cm opadtil i højre lunge. havde på det tidspunkt ikke længere symptomer fra lungerne. Der blev aftalt røntgenkontrolundersøgelse 3 måneder senere.

Det fremgår endvidere af journalen den 1. september 1999, at telefonisk kontaktede afdelingen, fordi hun følte sig utryg ved samtalen den 27. august 1999. Hun blev informeret om, at der var set en lille plet opadtil i højre lunge med forkalkning, hvilket var tegn på at den kunne være godartet. Pletten blev fundet uforandret på røntgenbillederne fra den 29. juni 1999 og den 27. august 1999. Overlæge fandt det rimeligt at foretage en ny CT-scanning og at sammenligne røntgenbillederne med billedet fra den 9. december 1998 fra . Overlæge anbefalede, at fremover skulle observeres, først hver 3. måned og herefter hvert ½ år for at se om pletten voksede. Hun blev videre informeret om, at man ikke ville få noget ud af at tage vævsprøve i lungen, men at knuden kunne fjernes, hvis hun fortsat var utryg.

Det fremgår videre af journalen den 16. november 1999, at en ny CT-scanning viste uændrede forhold. skulle møde til ny røntgenkontrol efter 5 måneder. Ved brev af 1. december 1999 til overlæge stillede spørgsmål til behandlingen, idet hun følte sig utryg. Overlæge oplyste i brev af 15. december 1999 om, at det ikke var muligt at foretage en vævsprøve, da pletten ikke kunne ses på sidebilledet af brystkassen. Endvidere, at kunne blive henvist til thoraxkirurgisk afdeling for at få fjernet knuden, hvis hun ønskede det. På grund af kursus ønskede først dette efter den 18. maj 2000.

En CT-scanning fra den 12. april 2000 viste uændrede forhold, og den 14. august 2000 var på ny til samtale med overlæge , som informerede hende om, at pletten var uforandret, og at den sandsynligvis var godartet. Endvidere at den muligvis skyldtes en gammel tuberkulose, som var indkapslet og ikke krævede behandling. Efter s ønske sendte overlæge en henvisning til thoraxkirurgisk afdeling med henblik på at få foretaget en histologisk biopsi.

Nævnet finder, at en plet af den ringe størrelse og den beliggenhed i lungen, som tilfældigt fik påvist i forbindelse med optagelsen af røntgen af lungerne, er vanskelig at diagnosticere.

Nævnet kan oplyse, at vævsprøvetagning gennem huden med en tynd nål (perkutan nåleaspirationsbiopsi) ikke teknisk kunne lade sig gøre, da det ikke var muligt at lokalisere forandringen i 2 planer, og dermed ikke vide, hvor dybt nålen skulle føres ind i lungen for at udhente en celleprøve.

Det er nævnets vurdering, at plettens udseende, herunder form og størrelse ikke gav mistanke om kræft.

Nævnet finder, at det var relevant, at lægerne observerede ved gentagne røntgenundersøgelser herunder CT-scanninger for at kontrollere om pletten voksede (tydende på en ondartet sygdom) eller forblev uændret (tydende på en godartet sygdom).

Nævnet finder det på denne baggrund ikke kritisabelt, at lægerne ud fra de oplysninger der var til rådighed på daværende tidspunkt valgte at observere , uanset at pletten viste sig at være udtryk for en langsomt voksende kræftform.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt
De læger på , der var involveret i informationen af i perioden fra den 6. til den 8. juli 1999, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 6. juli 1999, at der i prøverne fra bronkierne var blevet fundet runde bakterier (kokker), som endnu ikke var artsbestemt, men som var fundet følsomme for Penicillin, og blev sat i behandling hermed. Dagen efter forelå der svar på, at det drejede sig om en sparsom vækst af Neisseria Meningitidis, og den 8. juli 1999 oplyste mikrobiologisk afdeling, , at det ikke var meningokokker, samt at der ikke var grund til forebyggende behandling af familie eller personale.

Nævnet kan oplyse, at meningokokker findes som en del af den normale bestand af bakterier (svælgflora) hos raske personer, og at fundet af meningokokker i svælgfloraen ikke fører til nogen konsekvens hverken med hensyn til antibiotisk behandling af den person som er bærer af dem eller udgør nogen smittefare for personens omgivelser.

Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke er i strid med acceptabel faglig standard at lægerne ikke informere om fundet.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt
Lægerne på , har ikke overtrådt lægeloven ved ikke at henvise til kontrol på .

Begrundelse
Det fremgår af overlæge s redegørelse af 14. februar 2001, at det ikke er sædvane at foretage regelmæssig røntgenkontrolundersøgelse efter en operation for lungekræft, hvor hele svulsten er fjernet, idet der ikke er bevis for, at en sådan kontrol har nogen betydning for det efterfølgende forløb.

Nævnet kan oplyse, at en røntgenkontrolundersøgelse af lungerne kun foretages, hvis patienten har et stærkt ønske derom.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.