Klage over behandlingen af korsbåndsskade

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans undersøgelse og behandling af <****> den 3. december 1997 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> og overlæge <****> for deres behandling af <****> den 3. marts 1998 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

beskadigede den 3. august 1997 højre knæ, og fik efterfølgende stærke smerter og hævelse i knæet. Hun blev to dage derefter undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor lægerne mente, at ledbåndet ikke havde taget skade.

Da imidlertid fortsat havde gener fra knæet fik hun den 9. september 1997 på ortopædkirurgisk afdeling, , foretaget en kikkertundersøgelse af knæleddet, hvorved det blev konstateret, at forreste korbånd var overrevet.

Den 29. oktober 1997 blev undersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium, , hvor det blev konstateret, at der var betydelig bevægeindskrænkning af knæet, hvorfor der blev iværksat genoptræning med henblik på at opnå normal bevægelighed forud for, at en eventuel operation kunne iværksættes.

Den 3. december 1997 blev ved en ambulant kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, , undersøgt af overlæge , som konstaterede, at der var løshed i knæleddet, hvorfor der blev planlagt operation med henblik på en rekonstruktion af korsbåndet. Denne operation blev den 3. marts 1998 udført af overlæge under supervision af overlæge .

har siden operationen på trods af, at hun har modtaget fysioterapeutisk træning, haft problemer med bevægeindskrænkning og smerter i knæet, hvilket har medført, at der er opstået sammenvoksninger (adhærencer) i knæet, som er blevet løsnet ved flere operationer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 3. august 1997 til den 1. december 1998 ikke undersøgte og behandlede korrekt.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af den 3. december 1997.

Overlæge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af den 3. marts 1998.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 3. december 1997, ortopædkirurgisk afdeling, , at overlæge undersøgte s højre knæ med en såkaldt KLT-tester, som anvendes til at måle løshed i knæet. Ved undersøgelsen fandtes kun let løshed i højre knæ, hvor den største forskel i forhold til det andet knæ var på 3 mm. Overlæge har i journalen anført, at der ved en kikkertundersøgelse af knæet er konstateret overrivning af korsbåndet, og at på denne baggrund skal opskrives til en korsbåndsoperation. Det er i journalen ikke anført, i hvilket omfang var i stand til at bevæge knæet, ligesom resultatet af andre objektive fund ikke er anført.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han ved undersøgelsen ikke fandt sikker signifikant løshed svarende til en korsbåndslæsion, men at dette kunne skyldes, at spændte, og at testen ikke er meget værd, hvis den ikke er tydeligt positiv. Overlæge har endvidere anført, at blev sat på venteliste til en korsbåndsrekontruktion i tilfælde af, at hun i løbet af ca. et halvt år ikke havde effekt af genoptræningen.

Nævnet kan oplyse, at det er normalt i første omgang at forsøge at genoptræne en knæskade af den type som havde pådraget sig, da der derved ofte kan opnås en normal knæfunktion.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er et almindeligt krav, at der skal være opnået normal knæbevægelse og god muskelstyrke, inden der foretages en korsbåndsoperation.

Nævnet skal bemærke, at manglende korsbånd eller en læsion som den, der blev konstateret ved kikkertundersøgelsen den 9. september 1997, ikke kan antages alene at have været årsagen til de smerter eller den bevægeindskrænkning, som angav at have i knæet.

Patientklagenævnet finder herefter, at det var kritisabelt, at overlæge den 3. december 1997 skrev op til en korsbåndsoperation, da der efter nævnets opfattelse ikke var tilstrækkelige kliniske fund til at forvente, at en korsbåndsoperation på det tidspunkt ville kunne forbedre tilstanden.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen fra den 3. marts 1998, at det læderede korsbånd delvist var fastsiddende, og at det gav anledning til en vis stabilitet, hvorfor det ikke blev fjernet. Det fremgår endvidere, at der blev anvendt sigteapparatur ved placeringen af borekanalerne, og at placeringen under operationen er søgt sikret ved gennemlysning.

Nævnet kan oplyse, at de borehuller i knoglerne, som transplantatet skal føres igennem, normalt placeres tæt ved det originale korsbånds tilhæftningssted med henblik på at opnå den bedst mulige placering for det nye korsbånd.

Nævnet skal bemærke, at det fremgår af operationsbeskrivelsen, at der ikke er tegn på såkaldt impingement, hvilket vi sige, at der ikke var tegn på, at korsbåndet ville komme i klemme, når benet blev strakt, og at man således har sikret sig, at borekanalen var placeret tilstrækkeligt langt bagtil.

Nævnet skal endvidere bemærke, at overlæge og overlæge efter placeringen af korsbåndet sikrede sig, at der var god stabilitet i knæet.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at overlæge og overlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med operationen den 3. marts 1998.

DISSENS:

Nævnsmedlem finder ikke grundlag for at kritiserer for hans undersøgelse og behandling af den 3. december 1997 på ortopædkirurgisk afdeling, , da indikationen for korsbåndsrekonstruktionen på tidspunktet for operationens gennemførelse den 3. marts 1998, synes at være i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, på trods af, at dette ikke var tilfældet ved undersøgelsen 3 måneder tidligere.

Nævnsmedlemmet finder derimod, at der er tale om en mangelfuld journalføring, jf. lægelovens § 13, da det i forbindelse med undersøgelsen den 3. december 1997, ikke i journalen blev anført, at tilstanden skulle revurderes efter yderligere 3 måneders genoptræning, ligesom den givne information ikke blev journalført.