Klage over utilstrækkelig undersøgelse af patient med mistanke om en blødning imellem hjernehinderne

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 21. til den 26. marts 2001 på, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 21. til den 26. marts 2001 på <****>.

Hændelsesforløb

Den 21. marts 2001 blev på grund af mistanke om, at han havde en hjernehindeblødning, indlagt på, . Han havde 8 dage tidligere pludseligt mærket et smæld imellem skulderbladene, og havde efterfølgende fået kvalme og hovedpine.

fik i forbindelse med indlæggelsen foretaget en CT- scanning, som viste, at der ikke var tegn på en akut blødning. Det blev besluttet, at han skulle have taget en rygmarvsprøve. Han havde den følgende dag fortsat hovedpine, men det blev antaget, at det var mest sandsynligt, at smerterne kunne henføres til en lidelse i rygsøjlen, hvorfor han ikke fik taget en rygmarvsprøve.

Den 23. marts 2001 forelå røntgenbilleder, som viste, at havde sammenfald af nakkehalshvirvlerne. Det blev besluttet, at smertebehandlingen skulle fortsætte endnu et døgn, og at der skulle tages en rygmarvsprøve, hvis smerterne ikke lettede.

Den 26. marts 2001 blev udskrevet, uden at der under indlæggelsen var blevet taget en rygmarvsprøve. Han havde ved udskrivelsen stadig smerter, og blev udstyret med en halskrave og henvist til behandling hos en gigtlæge.

Den 2. april 2001 blev indlagt på med en stor blødning i hjernen. Han blev samme dag overført til , hvor han blev opereret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At under indlæggelsen fra den 21. marts til den 26. marts 2001 ikke fik taget en rygmarvsprøve eller foretaget en scanning med kontrast.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i forbindelse med indlæggelsen fra den 21. til den 26. marts 2001 på .

De øvrige læger, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 21. til den 26. marts 2001 på , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at ved indlæggelsen den 21. marts 2001 kl. 10.45 klagede over, at han den 13. marts 2001 pludseligt havde fået et smæld mellem skulderbladene, og at han siden havde haft hovedpine og kvalme. blev undersøgt af reservelæge samt overlæge , der fandt, at var klar og vågen, og at den neurologiske undersøgelse var normal. Det blev planlagt, at skulle udredes for hjernehindeblødning (SAH), hvilket medførte, at han skulle have foretaget en akut CT-scanning, samt efterfølgende have taget en rygmarvsprøve.

CT-scanningen blev samme dag udført og beskrevet af reservelæge , , , som konkluderede, at der ikke var tegn på blødning, og undersøgelsen blev efterfølgende kontrolleret af overlæge .

Nævnet kan oplyse, at formålet med en CT-scanning i tilfælde, hvor patienten har symptomer, der kan tyde på en blødning imellem hjernehinderne, først og fremmest er at udelukke, at der er en blødning. Nævnet kan endvidere oplyse, at en supplerende CT-scanning med anvendelse af kontrast ikke giver yderligere sikkerhed for, at der ikke er en blødning. En sådan supplerende undersøgelse kan endvidere ikke anvendes til at udelukke en udposning på en hjernepulsåre som årsag til en eventuel blødning.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet det ikke i uoverensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge og overlæge ikke foretog en CT-scanning med kontrast.

Det fremgår af journalen, at den 21. marts 2001 om eftermiddagen blev undersøgt af 1. reservelæge , der ordinerede, at han dagen efter skulle have taget en rygmarvsprøve, samt røntgenbilleder af rygsøjlen og brystkassen.

1. reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at hun på baggrund af s upåvirkede almentilstand og af, at CT-scanningen viste normale forhold, fandt det forsvarligt at vente med at tage rygmarvsprøven til den følgende dag. Hun opfattede det som sandsynligt, at smerterne stammede fra rygsøjlen (thorakalt facetledssyndrom).

Det fremgår af journalen, at overlæge i forbindelse med stuegang den 22. marts 2001 var enig med 1. reservelæge i, at der sandsynligvis var tale om smerter, som udgik fra nakkeryghvirvlerne.

Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge ved stuegangen den 23. marts 2001 på grundlag af røntgenbilleder, der viste meget svære slidgigtforandringer i nakken, skønnede, at det fortsat var sandsynligt, at s hovedpine og smerter stammede herfra.

Den 24. marts 2001 kl.4.00 blev tilset akut af reservelæge , da han fortsat havde hovedpine. Reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at var oppegående og fuldstændig klar og vågen, og at hun ikke fandt grundlag for at ændre i det planlagte udredningsprogram, herunder rygmarvsprøven.

Ifølge journalen fandt overlæge ved stuegangen den 26. marts 2001, at fortsat var smerteforpint, men han var oppegående og sad i dagligstuen. Han blev ved udskrivelsen forsynet med en halskrave og henvist til videre behandling hos en gigtlæge.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han fandt, at s symptomer i forløbet tvangfrit kunne forklares med de svære slidgigtforandringer i nakkehvirvelsøjlen.

Nævnet kan oplyse, at nakkerygstivhed, samt pludseligt indsættende smerter af den type, som er beskrevet i s tilfælde, kan være tegn på, at en patient har en mindre blødning imellem hjernehinderne, som alene kan diagnosticeres ved en rygmarvsprøve.

Det er nævnets opfattelse, at en rygmarvsprøve ikke nødvendigvis skal udføres i den akutte situation.

Patienklagenævnet finder på denne baggrund grundlag for at kritisere, at overlæge ikke sørgede for, at der blev taget en rygmarvsprøve i forbindelse med s indlæggelse i perioden fra den 21. til den 26. marts 2001 på .
Nævnet finder derimod ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 21. til den 26. marts 2001 på .