Klage over utilstrækkelig smertedækning ved udtrækning af tand

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge for hendes behandling af i perioden fra den 7. til den 9. august 2001 i Kommunale Tandpleje.

Sagsnummer:

0229801

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 7. til den 9. august 2001 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb


Den 7. august 2001 henvendte sig i Kommunale Tandpleje på grund af tandpine i +04 (første mælkekindtand i venstre side af overkæben). Tandlæge konstaterede, at der var betændelse omkring tanden, som tillige var løs, og valgte på denne baggrund at trække tanden ud.

Den 8. august 2001 ringede s forældre til Tandplejen, da der stadig var hævelse i ganen. Tandlæge vurderede, at man skulle se tiden an, idet hævelsen normalt vil forsvinde af sig selv efter tandudtrækning.

Den 8. august 2001 havde den praktiserende læge ordineret penicillin til , og den 9. august 2001 ringede s forældre på ny til Tandplejen og oplyste, at fortsat havde ondt på trods af behandlingen med penicillin. Forældrene talte med en klinikassistent, som rådede dem til at se tiden an og lade penicillinen virke.

Den 10. august 2001 henvendte familien sig på tandklinikken i Kommunale Tandpleje, da der fortsat var hævelse i venstre side af ganen, og var forpint. Under anvendelse af lokalbedøvelse og lattergas udtømte en tandlæge betændelsesvæske fra hævelsen, og der blev givet recept på penicillin.

Den 13. august 2001 kontaktede tandlæge telefonisk s forældre og fik oplyst, at han på dette tidspunkt havde det godt.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At tandlæge den 7. august 2001 valgte at trække en tand ud på på trods af, at det ikke var muligt at bedøve ham tilstrækkeligt.

s forældre har anført, at tandlægen burde have henvist deres søn til klinikken for børnetandpleje på , hvor man kan benytte lattergas.

2. At tandlæge den 7. august 2001 overså hævelsen i s gane.

s forældre har anført, at det umiddelbart efter hjemkomsten blev konstateret, at hævelsen havde en størrelse som en 2-krone.

3. At tandlæge ved s forældres telefoniske henvendelse den 8. august 2001 henviste dem til at se tiden an, selvom det blev oplyst, at var stærkt forpint og havde høj feber.

4. At tandlæge ikke reagerede på s forældres telefoniske henvendelse den 9. august 2001, hvor det blev oplyst overfor klinikassistenten, at egen læge havde ordineret penicillin, at havde store smerter, og at hævelsen ikke var blevet mindre.

Nævnets afgørelse af 1., 2., 3., og 4. klagepunkt


Tandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af fra den 7. til den 9. august 2001 i Kommunale Tandpleje.

Begrundelse


Det fremgår af journalen fra Kommunale Tandpleje, at det den 9. november 2000 blev konstateret, at havde fået karies i +04, som blev behandlet med fyldningsterapi den 30. november 2000.

Den 7. august 2001 henvendte sig i Tandplejen, da han ikke havde sovet om natten på grund af tandpine i +04. konstaterede ifølge journalen, at der var betændelse (inflammation) omkring tanden, som tillige var løs. Tanden blev trukket ud i lokalbedøvelse, og det blev journalført, at bedøvelsen ikke virkede ?helt?, da der var betændelse omkring tanden.

Nævnet kan oplyse, at der alt efter kariesangrebets omfang, som bivirkning kan opstå akut betændelse i tandens nerve, der efterfølgende kan brede sig til det omkringliggende tandkød og tandknogle. Resultatet heraf kan være kraftige tandsmerter, løsning af tanden og betændelse i det omkringliggende væv (tandkød og tandbærende knogle). Den enkelte situation afgør, om tanden skal trækkes ud eller forsøges rodbehandlet.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant at trække tanden ud, da det blev konstateret, at der var smerter, at tanden var løs, og at der var betændelse i det omkringliggende væv.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er almindelig kendt, at det kan være svært at bedøve en tand, der er om omgivet af betændelse.

Ifølge journalen øgede tandlæge således også doseringen af lokalbedøvelsesmidlet, Septanest fra 1,8 ml til i alt 2,3 ml., men der blev ikke brugt lattergas, da klinikken ikke var udstyret med dette behandlingsmiddel.

Videre kan nævnet oplyse, at der ikke er lovkrav om, at en tandklinik skal være udstyret med lattergas, og at flere kommuner ikke har anskaffet lattergas, men udelukkende klarer sig med lokalbedøvelse.

Herudover kan nævnet oplyse, at betændelsen i langt de fleste tilfælde forsvinder efter tandudtrækningen, hvorfor yderligere behandling almindeligvis ikke er nødvendig. Der anvendes således normalt kun antibiotika, når der er tale om større hævelser (abscesdannelse) i mundhulen, feberlignende tilstande, eller hos patienter, som lider af andre sygdomme, der fordrer antibiotika i forbindelse med behandlingen.

Det er nævnets opfattelse, at selve teknikken ved tandudtrækningen ikke var årsag til den efterfølgende betændelsesansamling i ganen. Betændelsesansamling opstod som følge af, at der samtidig med at væske fra de udvidede kar blev opsamlet i bindevævet, skete der en tillukning af lymfekarrene, hvorved afløbet fra området bliver forhindret. Derudover kan bakteriernes smitteevne samt patientens modstandskraft have påvirket situationen.

Tandlæge har oplyst, at der ikke var en decideret betændelsesansamling ved tanden ved undersøgelsen den 7. august 2001.

Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke er godtgjort, at tandlæge ved undersøgelsen den 7. august 2001 overså en hævelse i s gane.

Den 8. august 2001 ringede s forældre ifølge journalen til Tandplejen, da de ikke kunne forstå, at der stadig var hævelse lokalt i ganen. Tandlæge oplyste, at man skulle se tiden an, da hævelsen normalt svinder af sig selv, når tanden er trukket ud.

Tandlæge har oplyst, at hun ikke ved den telefoniske henvendelse fik oplyst, at havde høj feber, og det fremgår ikke af journalen, at hun fik denne oplysning.

Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke er godtgjort, at tandlæge ved henvendelsen den 8. august 2001 fik oplyst, at havde høj feber.

Den 9. august 2001 ringede s forældre på ny til Tandplejen og oplyste, at fortsat havde ondt, selvom egen læge havde ordineret penicillin dagen før. Da tandlæge denne dag arbejdede på en anden klinik, talte forældrene med en klinikassistent, som anbefalede dem at se tiden an og lade penicillinen virke. Der blev aftalt kontrol til den 14. august 2001, og såfremt det ikke blev bedre, skulle familien henvende sig igen. Tandlæge blev umiddelbart efter underrettet telefonisk om forløbet af klinikassistenten, og noterede det i journalen.

Tandlæge har oplyst, at hun skønnede, at forældrene var tilfredse med at have talt med klinikassistenten, hvorfor hun ikke selv henvendte sig til dem.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med tandudtrækningen og vurderingen af de efterfølgende opståede problemer.