Klage over manglende pleje og for tidlig udskrivelse fra sygehus

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker på medicinsk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. juli til den 18. september 2000.

led af en insulin-krævende sukkersyge, nedsat nyrefunktion, forhøjet blodtryk samt haft dårligt hjerte. Hun havde fået pacemaker i 1983 på grund af en syg sinusknude. Det havde været vanskeligt at behandle med blodfortyndende medicin, da hun havde blødningstendens. Desuden havde udviklet nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (myksødem) i forbindelse med behandling med præparatet Cordarone for uregelmæssig hjertefunktion.

blev den 28. juli 2000 indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af neurologiske udfald, og den 12. september 2000 blev hun udskrevet til plejehjem.

Den 18. september 2000 blev indlagt igen på medicinsk afdeling, på grund af tegn på tiltagende hjertesvigt. Efter iværksættelse af medicinsk behandling rettede tilstanden sig hurtigt, og blev samme dag tilbageflyttet til plejehjemmet.

I løbet af den 19. september 2000 blev tiltagende fjern. En tilkaldt vagtlæge målte hendes blodsukker og fandt, at det var lavt, hvorfor samme dag atter blev indlagt på medicinsk afdeling, , hvor hun samme aften afgik ved døden.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At under indlæggelsen på i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000 ikke fik en korrekt pleje, herunder ikke fik tilstrækkelig genoptræning og ikke blev vendt og fik skiftet ble tilstrækkeligt ofte.

Det er herved anført, at under indlæggelsen fik liggesår og lå med afføring i bleen.

2. At administrerende overlæge , , den 12. september 2000 udskrev for tidligt, idet hun den 3. september 2000 havde stærke mavesmerter.

3. At lægerne på ikke foretog en korrekt behandling af den 18. september 2000, herunder udskrev hende for tidligt, idet hun havde voldsomme opkastninger, diarre og faldende blodsukker.

Det er herved anført, at var diabetiker, at hun umiddelbart efter udskrivningen fik kraftige blødninger i afføringen, at hendes blodsukker faldt til 1,4 inden genindlæggelsen samme aften, og at hun afgik ved døden den 19. september 2000.

4. At ikke fik antidepressiv behandling den 4. og 5. september 2000 på medicinsk afdeling, .

Det er herved anført, at familien havde gjort lægerne opmærksomme på, at var deprimeret.

5. At ikke fik ½ Imovane til natten under indlæggelsen på medicinsk afdeling, , i perioden fra den 28. juli til den 5. september 2000.

Det er herved anført, at havde fortalt familien, at hun ikke kunne sove om natten.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De sygeplejersker på medicinsk afdeling, , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Begrundelse
Ifølge klager fik liggesår på grund af manglende vending i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000.

Ifølge afdelingssygeplejerske s udtalelse til sagen, var s bevisthedstilstand meget svingende, hvilket medførte, at hun de første 14 dage efter indlæggelsen var sengeliggende. I denne periode blev hun vendt og lejret hver anden time for at undgå liggesår.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og afdelingssygeplejerske om blev vendt og lejret jævnligt.

Det fremgår af kardex, at blev vendt og lejret den 29. og 30. juli, den 1., 2. og 4. august, og at der efter konstateringen af et trykmærke den 6. august blev fokuseret på både vending og lejring såvel som på tryksårets udvikling i kardexnotaterne den 7. til den 10. august, den 12. til den 17. august, den 19. til den 27. august, den 31. august til den 3. september samt den 11. september 2000.

På denne baggrund finder nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der ikke blev foretaget tilstrækkelig vending af .

Nævnet har videre bemærket, at led af en række alvorlige sygdomme, som hver især medvirkede til en meget langsom sårheling og gav høj risiko for udvikling af tryksår. Det beskrevne sår på hoften opstod i forbindelse med en blæredannelse i sammenhæng med den medicinske behandling, og så snart sårdannelsen blev konstateret, blev der iværksat behandling.

Nævnet kan oplyse, at liggesår opstår på grund af øget tryk på levende væv mellem underlaget og den underliggende knogle og er en konsekvens af, at det trykudsatte væv ikke modtager tilstrækkeligt ilt og næring samt hindrer mangelfuld bortfjernelse af de affaldsstoffer, der dannes i alt levende væv. Der er en lang række disponerende faktorer for udvikling af liggesår, hvoraf kan nævnes nedsat ernæringstilstand og dårligt kredsløb. Såfremt disse faktorer er tilstede kan et liggesår udvikles på mindre end 2 timer. De første synlige tegn på at et liggesår er under udvikling vil være rødme af det udsatte område. Når dette symptom fremkommer, kan der imidlertid allerede være sket henfald af det underliggende hud om muskelvæv, således at lidelsen er mere udbredt end det umiddelbart ser ud til. Hvis der efterfølgende sker et gennembrud af såret gennem overhuden, kan der derfor afsløres en ganske betydelig underliggende sårdannelse.

Ifølge klager blev endvidere ikke skiftet tilstrækkeligt ofte, således at hun kom til at ligge med afføring i bleen.

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingssygeplejerske , kigger personalet altid efter bleen hos patienten i forbindelse med vending og lejring, og den skiftes, hvis den er våd, eller der er afføring.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og afdelingssygeplejerske , om blev skiftet tilstrækkeligt ofte.

Det fremgår af kardex, at der er ført daglige optegnelser over s vandladning og afføring i perioden fra den 29. juli til den 12. september 2000 med undtagelse af den 30. august 2000.

På denne baggrund finder nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der ikke blev foretaget tilstrækkelig skiftning af s ble samt tømning af hendes kateter.

Ifølge klager fik endvidere ikke nok at drikke, og ved flere lejligheder oplevede familien, at hun var meget tørstig, når de besøgte hende.

Det fremgår af kardex, at der er ført jævnlige optegnelser over s ernæring og væskeindtag. Der er således lavet notater herom den 28., 30. og 31. juli, den 1., 3., 4., 5., 8., 9., 10., 17., 18., 20., 22. og 23. august, den 25. august til den 3. september, 6., 9. og 10. september 2000.

På denne baggrund finder nævnet det ikke tilstrækkelig godtgjort, at ikke fik tilstrækkeligt at drikke.

Det er herefter nævnets vurdering, at s ernæring og væskeindtag blev relevant observeret, samt at der blev foretaget relevante reguleringer heraf.

Ifølge klager fik ingen genoptræning under sin indlæggelse i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000.

Ifølge udtalelse til sagen fra administrerende overlæge , var under indlæggelsen præget af svær bevisthedspåvirkning uden mulighed for reel genoptræning. I den sidste del af indlæggelsen etableredes et modificeret genoptræningsprogram med henblik på at lette plejen af og om muligt bedre livskvaliteten.

Ifølge udtalelse fra afdelingssygeplejerske , var på intet tidspunkt aktiv i mobiliseringen, hvorfor det var nødvendigt at anvende en personlift.

Det fremgår af kardex, at s bevisthedstilstand var meget svingende. Det fremgår således, at der den 29. og 31. juli, den 2., 3., 6., 8. til den 12. august 2000 ikke var nogen reaktion ved tiltale eller vending, den 5. august 2000 var der reaktion ved vending, den 1., 4., 16., 17., 18. og 20. august 2000 var i stand til at svare ja/nej på spørgsmål, og den 13., 14., 19. og 23. august 2000 var der nogen kontakt.

Det fremgår af journalen den 31. august 2000, at var vågnet mere op, hvorfor der blev iværksat genoptræning af hende. Det fremgår videre af journalen den 5. september 2000, at genoptræningen af skulle ske med henblik på at bedre hendes funktionsniveau.

Nævnet finder på denne baggrund, at det som følge af s dårlige bevisthedstilstand under indlæggelsen i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000 ikke var muligt at gennemføre et almindeligt genoptræningsforløb med henblik på, at hun skulle kunne klare sig selv igen. Nævnet finder videre, at der i slutningen af indlæggelsen blev iværksat relevant genoptræning i det omfang, det var muligt ud fra s tilstand.

Nævnet finder på denne baggrund, at de sygeplejersker på medicinsk afdeling, , der var involveret i plejen af i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Administrerende overlæge , har ikke overtrådt lægeloven ved at udskrive den 12. september 2000 fra medicinsk afdeling, .

Begrundelse
Af kardex i perioden fra den 28. juli til den 12. september 2000 fremgår det, at var svært invalideret og hæmmet af sine blodpropper i hjernen.

Det er nævnets vurdering, at der ud fra det foreliggende ikke var reelle muligheder for egentlig genoptræning, hvilket betød, at hendes væsentligste behov var pleje. Nævnet finder på denne baggrund, at det var relevant at arbejde frem mod overflytning til et plejehjem.

Det fremgår af journalen, at , på baggrund af sin klage over mavesmerter den 9. september 2000, blev undersøgt den 10. og 11. september 2000, hvor man fandt maven udspilet, men blød og uøm, og der kunne høres normale tarmlyde. Der blev endvidere foretaget undersøgelser i form af blodprøver og en ultralydscanning. Det blev vurderet, at der havde været en blodprop i hjertet 9 dage før udskrivelsen den 12. september 2000, men at det ikke begrundede fortsat indlæggelse på sygehus.

Nævnet finder på denne baggrund, at administrerende overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udskrivelse af den 12. september 2000.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Overlæge , medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling, herunder udskrivelse af den 18. september 2000.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 18. september 2000, at indlæggelsen samme dag skyldtes dårlig hjertefunktion, der blev behandlet med vanddrivende medicin, og havde god effekt af behandlingen. Der blev endvidere anført normale blodsukker-værdier i journalen, og i kardex blev der registreret en opkastning. Det fremgår videre af journalen, at overlæge skønnede, at kunne udskrives til plejehjemmet inden for samme døgn, og plejehjemmet skulle instrueres i at følge tilstanden med vejning.

Det er nævnets opfattelse, at opkastninger ikke definitivt kan være grundlag for fortsat indlæggelse.

Nævnet finder, at overlæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udskrivelsen, idet hans vurdering var baseret på, hvordan s tilstand ville udvikle sig. Nævnet finder videre, at overlæge ikke kunne have forudset, at tilstanden ville blive forværret.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen herunder udskrivningen af .

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt
De læger på medicinsk afdeling, , som var involveret i behandlingen af den 4. og 5. september 2000 har ikke overtrådt lægeloven ved at undlade at give hende antidepressiv behandling.

Begrundelse
Det fremgår af sygeplejekardex og journalen i perioden fra den 3. til den 5. september 2000, at var vekslende vågen, og at hun var grådlabil.

Nævnet kan oplyse, at grådlabilitet ses hyppigt efter apopleksi uden at være udtryk for egentlig depression. Omvendt kan patientens erkendelse af apopleksi rimeligt give anledning til tristhed, som ikke nødvendigvis skal behandles med medicin.

Det fremgår af journalen den 4. september 2000, at man løbende observerede s tilstand og på baggrund heraf vurderede behandlingen af hende.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på medicinsk afdeling, , som var involveret i behandlingen af den 4. og 5. september 2000, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt
De læger på medicinsk afdeling, , som var involveret i den medicinske behandling af , i perioden fra den 28. juli til den 5. september 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af journalen i perioden fra den 28. juli til den 5. september 2000, at var meget svær at komme i kontakt med, og den 11. august 2000 er det anført i journalen, at den manglende opvågning måtte konkluderes at være en følge efter apopleksien. Det fremgår videre af journalen, at var mere vågen i slutningen af august 2000, og i starten af september 2000 faldt mistanken på den ændrede døgnrytme. Det fremgår af journalen fra den 4. september 2000, at der herefter blev ordineret sovemedicin Imovane.

Det er nævnets vurdering, at der næsten aldrig kan være tale om absolut indikation for at ordinere Imovane, men det er en af de medicinske behandlinger, man kan forsøge, hvis en patient udvikler ændret døgnrytme med at sove om dagen og være vågen om natten.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.