Klage over manglende røntgenundersøgelse i forbindelse med behandling af en kiropraktor

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kiropraktor for hans behandling af den 25. og 27. oktober 2000.

Sagsnummer:

0230001

Offentliggørelsesdato:

20. april 2002

Faggruppe:

Kiropraktorer

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hans behandling af <****> den 25. og 27. oktober 2000.

 

Den 6. september 2000 havde fået en skade på sin ryg i forbindelse med en buskørsel, hvor et sæde væltede bagover, da han satte sig.

Den 25. oktober 2000 blev behandlet af kiropraktor på grund af smerter i den øvre del af ryggen med udstråling til den øvre kant af skulderbladet i begge sider. var tidligere blevet behandlet af kiropraktor .

Den 27. oktober 2000 blev kiropraktor telefonisk kontaktet af en sygeplejerske som oplyste, at i forbindelse med badning om morgenen/formiddagen var faldet eller havde været ved at falde og nu klagede over kraftige smerter i den øvre halvdel af brystkassen. Det blev aftalt, at han blev bragt til klinikken af Falck.

Samme dags aften blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor en røntgenundersøgelse af brystrygsøjlen viste sammenfaldsbrud af 4. brysthvirvellegeme og et muligt let sammenfald af den 3. brysthvirvel.

Klagen
Der er klaget over følgende:

-At kiropraktor ikke undersøgte og behandlede korrekt.

Det er herved oplyst, at der ikke blev taget røntgenbilleder inden behandlingen, og at det senere viste sig, at havde 2 indrykninger mellem skulderbladene.

Nævnets afgørelse af klagen
Kiropraktor har ikke overtrådt lov om kiropraktorer ved sin undersøgelse og behandling af den 25. og 27. oktober 2000. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktor havde foretaget en røntgenundersøgelse af s ryg.

Begrundelse
Det fremgår af journalen og af kiropraktor s udtalelse til sagen, at den 25. oktober 2000 oplyste, at han efter uheldet den 6. september 2000 havde fået tiltagende smerter opadtil i ryggen. Kiropraktor undersøgte med fingrene (palpation), hvorledes led og muskulatur fungerede og reagerede på tryk i det område, hvor angav, at smerterne sad. Endvidere foretog han en banketest med reflekshammeren på ryghvirvlerne i området samt en fjedringstest af leddene i den aktuelle del af rygsøjlen. blev behandlet med massage af musklerne (myofascial trykpunktsteknik).

Det fremgår videre, at den 27. oktober 2000 var stærkt forpint, da han blev bragt til klinikken på en båre. På grund af de stærke smerter var det ikke muligt for kiropraktor at undersøge ham, da han ikke kunne ligge på lejet. Da han var ude af stand til at stå op, var det heller ikke muligt at foretage en røntgenundersøgelse. Kiropraktor bad derfor Falck køre tilbage til videre lægelig udredning.

Nævnet kan oplyse, at den gældende praksis vedrørende røntgenundersøgelse af ryggen er, at en sådan først overvejes, hvis rygbesværet fortsætter ud over 4 uger. Kun i tilfælde, hvor der er mistanke om infektion, andre betændelsesagtige lidelser, knoglebrud eller ondartet sygdom, er der indikation for en røntgenundersøgelse tidligere i forløbet.

Det er nævnets vurdering, at der ikke ved den objektive undersøgelse den 25. oktober 2000 var fund, som indikerede, at der skulle foretages en røntgenundersøgelse. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktor havde foretaget en røntgenundersøgelse af s ryg, dels fordi der var gået 7 uger siden tilskadekomsten, og dels på grund af s alder og den dermed forbundne risiko for knogleskørhed.

Det er nævnets opfattelse, at kiropraktor foretog en relevant undersøgelse af, hvorvidt smerterne stammede fra muskler, led eller knogler, og at han behandlede i overensstemmelse med sit fund.

Det er nævnets vurdering, at behandling med massage af musklerne ikke indebærer risiko for at beskadige led eller knogler i området, heller ikke hos patienter, der lider af knogleskørhed (osteoporose).

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at kiropraktor har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.