Klage over utilstrækkelig information ved udvidet operativt indgreb på storetå

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information til <****> i forbindelse med behandlingen den 10. november 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling §7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 10. november 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

blev født med medfødte deformiteter i form af en ekstra lillefinger på venstre hånd, en ekstra højresidig storetå og deformitet i form af udadbøjning og korthed af 1. storetå på højre fod. I 1977 fik han fjernet det ekstra storetåanlæg, og i 1978 blev der foretaget plastisk operation på højre storetå. I 1979 blev han på ny opereret, denne gang med opsplitning af bindevævshinden (fasciotomi) og forsøg på at udrette storetåens led (redressation). I 1991 blev der forsøgt ledudretning med gips. I 1994 fik han fjernet yderligere 2 anlæg på højre fod.

I 1999 blev tilbudt en stivgørelsesoperation i storetåens mellemled (interphalangealled) samt forlængelse af strækkesenen (ekstensorsenen) i storetåen. Denne operation blev udført den 10. november 1999.

Ved en kontrol den 20. januar 2000 angav , at der de seneste dage inden skruefjernelsen havde været sekretion fra spidsen af tåen. Der blev dyrket bakterier fra sekretet, som viste hæmolytiske streptokokker, der kunne behandles med penicillin.

Ved kontrol den 16. marts 2000 var tåen helet, og der blev ikke fundet tegn på infektion. Der var dog betydelige belastningssmerter, en udtalt forfodsspredning og øget belastning af storetåens grundled. fik derfor anbefalet aflastende fodindlæg.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At forud for operationen den 10. november 1999 ikke blev informeret om risikoen for eventuelle varige komplikationer eller bivirkninger forbundet med indgrebet.

2. At lægen ikke foretog en korrekt behandling af , hvorved han mistede arbejdsevnen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin information til forud for operationen den 10. november 1999, jf. §7.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 16. februar 1999 samt af overlæge s redegørelse af 15. december 2000, at der over for var stillet en operation i udsigt, som alene skulle omfatte forlængelse af fodens strækkesene, stivgørelse af storetåens mellemled samt midlertidig fiksation hen over grundleddet. I redegørelsen er det anført, at var informeret om, at formålet hermed var at oprette en bøjet stilling i storetåens mellemled.

I operationsbeskrivelsen fra den 10. november 1999 er det anført, at overlæge fjernede yderligere 1 cm af storetåens grundstykke for at kunne modvirke den svært opadførte stilling (dorsale luksation) i storetåens grundled. Indikationen herfor var, at han allerede ved forundersøgelsen den 16. februar 1999 fandt svær nedpresning af ledhovedet på 1. mellemfodsknogle i storetåens grundled og voldsom hammertådannelse i fikseret stilling.

Der er intet i journalen eller sagens øvrige akter, som indikerer, at der ved de tidligere operationer blev fjernet noget af storetåens grundstykke. Røntgenbillederne fra fra juni 1994 eksisterer ikke længere, men ifølge røntgenbeskrivelsen viste billederne 5 normalt udviklede tæer, som angiveligt ikke blev udsat for operative indgreb i perioden herfra og til den 10. november 1999. Af røntgenbilledet fra den 4. januar 2000 fremgår det, at der er efterladt i alt ca. 12 mm af storetåens grundstykke, den resterende del er fjernet.

Nævnet finder det herefter godtgjort, at der ved operationen den 10. november 1999 blev foretaget en omfattende fjernelse af inderste del af storetåens grundstykke og hermed ledforbindelsen i storetåens grundled, foruden den del, der var nødvendig for at lave stivgørelsen af mellemleddet.

Det er således nævnets opfattelse, at overlæge ved operationen den 10. november 1999 foretog et betydeligt mere omfattende operativt indgreb, end var informeret om, idet en fjernelse af ledforbindelsen i storetåens grundled almindeligvis medfører varige følger for storetåens fortsatte funktion.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin information til forud for operationen den 10. november 1999.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. november 1999. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde foretaget en operation, som tillige vedrørte storetåens grundled, herunder det meget dybtstående ledhoved på 1. mellemfodsknogle, og at han samtidig havde fikseret opadført stilling i storetåens grundstykke.

Begrundelse
Det fremgår af overlæge s redegørelse til sagen, at formålet med operationen den 10. november 1999 alene var at udrette en bøjet stilling i storetåens mellemled med deraf følgende tryk på spidsen af storetåen og på oversiden af mellemledet.

Af journalen fremgår det, at overlægen til opretning i selve mellemleddet foretog en stivgørelses-operation med anvendelse af en længdegående skrue indsat fra spidsen af tåen.

Nævnet kan hertil oplyse, at det ved denne type stivgørelsesoperationer er en almindelig anerkendt procedure at udrette en bøjet stilling i storetåens mellemled ved at indsætte en længdegående skrue fra spidsen af tåen.

Af røntgenbillederne fra den 4. januar 2000 fremgår det, at skruen, der er relativt kort, tilsyneladende har sluppet sit tag i den resterende del af grundstykket. Forløbet var på dette tidspunkt i øvrigt kompliceret af infektion, som blev behandlet ved af fjerne AO-skruen, oprense såret lokalt og give antibiotika afstemt efter dyrkningsbestemmelse af infektionsbakterien. Ved den afsluttende kliniske undersøgelse blev der ikke længere fundet tegn på infektion, stivgørelsen var helet og uøm, og der var opnået den ønskede korrektion.

I forbindelse med operationen fandt overlæge det nødvendigt at korrigere fejlstillingen i storetåens grundled for at kunne opnå den ønskede udretning af mellemleddet. For at opnå dette resultat, foretog han en fjernelse af den inderste del af grundstykket og ledforbindelsen.

Nævnet kan hertil oplyse, at denne type indgreb har været almindelig i forbindelse med operationer for knystproblemer (hallux valgus) eller stivhed og slidgigt i storetåens grundled (hallux rigidus). Man er dog blevet tiltagende opmærksom på de komplikationer, der kan være herved i form af nedsat eller manglende stabilitet i storetåen ved gangafvikling, risiko for sekundær fejlstilling m.v. Man vælger derfor i dag ofte at foretage stivgørelse i mellemleddet sammen med en flytning af den lange strækkesene til yderste ende af 1. mellemfodsknogle til opløftning af denne (såkaldt Jones's operation til behandling af hammertåsstilling i storetåen) i det omfang, der er fleksibilitet i rodleddet. Alternativt kan operatøren også vælge en kileoperation opadtil i mellemfodsknoglen til opadføring (dorsal kileosteotomi).

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge den 10. november 1999 foretog operationen af s højre fod i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde foretaget en operation, som tillige vedrørte storetåens grundled, herunder det meget dybtstående ledhoved på 1. mellemfodsknogle, og at han samtidig havde fikseret opadført stilling i storetåens grundstykke.