Klage over utilstrækkelig psykiatrisk behandling og journalføring heraf i forbindelse med behandlingsdom

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den maj 1999 til den 4. maj 2000 på psykiatrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Den 4. maj 1999 blev ved en kongelig resolution benådet for en dom, som han havde modtaget for nogle seksuelle overgreb. Benådningen var dog betinget af, at han blandt andet undergav sig sexologisk behandling på en psykiatrisk afdeling med sexologisk ekspertise.

Overlæge fra psykiatrisk afdeling, , modtog kort tid efter meddelelse om s sag. På et visitationsmøde blev det vurderet, at der på afdelingen ikke var den nødvendige sexologiske ekspertise, hvorfor skulle henvises til en sexologisk klinik Det blev aftalt, at en socialrådgiver skulle informere Kriminalforsorgen og den sexologisk klinik herom samt i journalen notere, hvad der var sket i sagen. Overlæge underrettede om beslutningen.

Socialrådgiveren blev imidlertid langtidssygemeldt og fik ikke foretaget de aftalte tiltag i sagen, som blev overdraget til en kollega. Denne fandt ikke s sag.

Overlæge blev først opmærksom på, at der intet var foretaget i sagen, da den 4. maj 2000 på ny blev meldt til politiet for seksuelle overgreb, og der i den forbindelse skulle udarbejdes en mentalerklæring.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At overlæge i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000 ikke foretog en korrekt behandling af .

Det er hertil anført, at overlægens samtaler med var meget korte og overfladiske.

2. At overlæge i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000 ikke førte journal over behandlingen af .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000 på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af sagen, at i maj 1999 af Kriminalforsorgen blev henvist til behandling på psykiatrisk afdeling, , med henblik på mulig bedring af hans psykiatriske tilstand, herunder specifikt sexologisk behandling for at forebygge kriminelt recidiv.

Af overlæge s udtalelse til sagen fremgår det, at han efter en vurdering af henvisningen ikke fandt, at man på psykiatriske afdeling, , havde den fornødne sexologiske ekspertise til at behandle , hvorfor det blev besluttet, at han skulle henvises til behandling på en sexologisk klinik.

Det er herefter nævnets opfattelse, at henvisningen fra psykiatrisk afdeling, , til specialafdelingen på den sexologiske klinik var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Endvidere fremgår det af overlæge s udtalelse til sagen, at det på et møde i forsommeren 1999 blev aftalt, at en socialrådgiver skulle informere Kriminalforsorgen og den sexologiske klinik om henvisningen af til behandling på . Videre fremgår det dog, at hverken socialrådgiveren eller dennes efterfølger fik foretaget de aftalte tiltag i sagen.

Nævnet kan hertil oplyse, at psykiatrisk behandling i forbindelse med retslige sanktioner kan give anledning til uklarhed og vanskeligheder vedrørende præciseringen af, hvem der har ansvaret for hvad. Det er dog i sidste ende altid Kriminalforsorgen, som bærer det endelige ansvar for, at betingelserne for en betinget benådning bliver overholdt.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at overlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Overlæge har overtrådt lægeloven ved ikke at have journalført sin behandling af i perioden fra maj 1999 til den 4. maj 2000, jf. § 13, stk. 2.

Begrundelse
Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at han efter Kriminalforsorgens henvisning af til psykiatrisk behandling foretog en lægelig visitation med henblik på videre henvisning af til behandling på en sexologisk klinik. Herudover havde overlæge to kortvarige samtaler med .

Nævnet kan hertil oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 fremgår, at læger blandt andet er forpligtet til at føre ordnede optegnelser i forbindelse med patientkontakter, når der henvises til undersøgelse og/eller behandling hos anden læge, laboratorium eller sygehus. Det følger videre af cirkulæret, at læger generelt bør registrere enhver kontakt med patienten, bortset fra helt overfladiske kontakter.

Endvidere kan nævnet oplyse, at det er særlig vigtigt at kunne dokumentere kontakter til en patient i forbindelse med behandling med baggrund i retlige sanktioner, idet lægen i tilfælde af patientens vilkårsovertrædelse ofte vil blive anmodet om en lægelig udtalelse vedrørende behandlingsforløbet.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge burde have journalført såvel visitationen og begrundelsen for viderevisitationen som de to efterfølgende samtaler med for at kunne dokumentere hvilken information, havde fået, og hvad der var aftalt vedrørende viderevisitationen til med henblik på behandling af hans psykiske lidelse.