Klage over manglende røntgenundersøgelse af kraniet efter trafikuheld

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 6. til den 10. april 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på skadestuen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 12. april 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****>, lægevagtskonsultationen på <****>, for hans undersøgelse og behandling af <****> den 16. april 2001.

 

Hændelsesforløb

Den 6. april 2001 blev indlagt på efter et trafikuheld, hvor han som bagsædepassager var blevet slynget ud af en bil. Han kunne ikke huske selve ulykkestilfældet, men klagede over ondt i ryggen. Den 10. april 2001 blev han udskrevet i velbefindende.

Den 12. april 2001 henvendte sig på skadestuen, , på grund af hovedpine og periodevis svimmelhed. Der blev fundet ømhed på begge sider af halshvirvelsøjlen, og han blev tilrådet smertestillende håndkøbsmedicin og informeret om at henvende sig igen, hvis hovedpinen blev værre, eller der opstod andre gener.

Den 16. april 2001 blev undersøgt af vagtlæge , lægevagtskonsultationen på , på grund af hovedpine og feber. blev anbefalet at se tiden an.

Den 17. april 2001 blev indlagt på børneafdelingen, , på mistanke om hjerneblødning. En undersøgelse af rygmarvsvæsken viste tegn på meningitis, og han blev sat i behandling herfor. En CT-scanning af kraniet den 18. april 2001 viste, at der var brud på undersiden af kraniet. På grund af tegn på væskeophobning i hjernen blev han behandlet med kunstig ventilation og vanddrivende medicin. Han blev udskrevet den 25. april 2001.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne på i perioden fra den 6. til den 10. april 2001 samt den 12. april 2001 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af , herunder at de ikke fandt grundlag for at foretage røntgenundersøgelse eller scanning af hans kranium.

2. At vagtlægen den 16. april 2001 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser og ikke foranstaltede videre behandling for .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. til den 10. april 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på skadestuen, , der var involveret i behandlingen af den 12. april 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. april 2001, at ved ankomsten til skadestuen var vågen og klar med Glasgow Coma Score på 15.

Nævnet kan oplyse, at Glasgow Coma Score er en undersøgelse for bevidsthedsniveauet, og at 15 er det højeste tal, hvilket tyder på, at hjernen ikke er påvirket.

Det fremgår videre af journalen, at puls og blodtryk var normal. klagede over smerter i ryggen, men en røntgenundersøgelse af rygsøjlen og bækkenet viste ikke tegn på brud. En røntgenundersøgelse af brystet viste brud af højre kraveben. En CT-scanning af brystet viste kvæstelse af højre lunge og det nederste af venstre lunge. Ved CT-scanning og ultralydsundersøgelse af maven blev der ikke fundet tegn på blødning eller kvæstelse af organerne.

Det fremgår videre af journalen den 7. april 2001, at ikke kunne huske selve ulykkestilfældet. Ved en neurologisk undersøgelse blev der fundet normale forhold. Det fremgår af journalen den 8. april 2001, at stadig klagede over ondt i ryggen, men klagerne var dog aftagende. Han havde ingen øvrige klager. En røntgenkontrolundersøgelse af lungerne den 9. april 2001 viste stort set normale forhold.

Nævnet finder, at under indlæggelsen gentagne gange blev undersøgt, og at der blev fundet normale forhold for så vidt angik bevidsthedsniveau, puls og blodtryk samt ved neurologisk status. Der var ingen abnorme fund vedrørende hovedet, ligesom ikke havde gener fra hovedet.

Nævnet kan oplyse, at det på et sådant grundlag er almindelig praksis ikke at foretage hverken røntgenundersøgelse af kraniets knogler eller CT-scanning af hjernen. Der foretages almindeligvis udelukkende røntgenundersøgelser eller CT-scanning af kraniet eller hjernen, hvis der er klinisk mistanke om en behandlingskrævende læsion.

Det er nævnets vurdering, at der hverken var indikation for at foretage røntgenundersøgelse af kraniets knogler eller CT-scanning af hjernen, da under indlæggelsen ikke frembød symptomer fra kraniet eller hovedet eller andre tegn på læsion af regionen.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 12. april 2001, at havde været kortvarigt bevidstløs lige efter ulykken den 6. april 2001 og havde få minutters glemsel (amnesi) omkring begivenheden. Siden havde der været let hovedpine, som var blevet forværret den 11. april 2001. Derudover havde der indimellem været svimmelhed, men i øvrigt ingen klager.

Det fremgår videre af journalen, at en overlæge fra neurologisk afdeling sammen med en reservelæge fra medicinsk afdeling foretog en klinisk undersøgelse af . Der blev ved undersøgelsen ikke fundet tegn på skade af centralnervesystemet, ligesom der ikke blev fundet nakkestivhed. blev anbefalet at henvende sig på ny, såfremt hans symptomer blev forværret.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med almindelig praksis ikke at foretage yderligere undersøgelser, da der ved den kliniske undersøgelse blev fundet normale forhold.

Det er nævnets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at de symptomer, som frembød i skadestuen den 12. april 2001, kunne skyldes en begyndende hjernehindebetændelse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at lægerne på skadestuen, , den 12. april 2001 har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge , lægevagtskonsultationen på , har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af den 16. april 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 16. april 2001, at klagede over hovedpine, men at der ved undersøgelsen ikke blev fundet nakke-rygstivhed. Derimod virkede han febril, og han var rød i svælget (fauces). En prøve for streptokokker i halsen var negativ, og der var intet abnormt at høre på lungerne. Vagtlæge konkluderede, at det formentlig drejede sig om en virusinfektion og valgte at se tiden an.

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse til sagen, at til undersøgelsen var ledsaget af et kvindeligt familiemedlem, som ønskede ham akut undersøgt med en røntgenundersøgelse eller scanning af kraniet. Vagtlæge fandt efter sin undersøgelse, at der ikke var mistanke om en lidelse i hjernen (intracerebral), men at var psykisk påvirket af ulykken, hvorved hans fætter var blevet dræbt. Vagtlæge foreslog, at familien den efterfølgende dag diskuterede eventuelle yderligere undersøgelser med egen læge.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at kranietraumer, som resulterer i brud i bunden af kraniet, kan forårsage hjernehindebetændelse (meningitis) i efterforløbet på grund af den passage, som hermed er skabt.

Nævnet finder, at 2 gange tidligere var blevet vurderet på hospital, uden at der havde været mistanke om kranielæsion, og at der ikke forelå en klinisk tilstand, som i sig selv krævede en akut vurdering med henblik på for eksempel en CT-scanning af hjernen. De sædvanlige tegn på brud i kraniet forelå ikke, og hverken s symptomer eller den kliniske undersøgelse pegede på infektion i centralnervesystemet, idet der ikke var nakke-rygstivhed, ingen almenpåvirkning, ingen opkastninger eller hudforandringer.

Nævnet finder, at vagtlæge den 16. april 2001 har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.