Klage over nerveskade og manglende smagssans efter fjernelse af visdomstand

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. februar til den 27. april 2001 på <****>

Hændelsesforløb
fik den 22. februar 2001 af specialtandlæge fjernet – 8 (visdomstanden i venstre side af underkæben).

Den 1. marts 2001 blev der fjernet tråde (suturer), og det blev oplyst, at tungen var uden følelse i venstre side.

Den 15. marts og den 19. april 2001 var der kontrol på grund af den nedsatte følsomhed i tungen. oplyste, at smagssansen var nedsat i tungens venstre side.

Den 3. maj 2001 blev henvist af til afdeling for tand – , mund – og kæbekirurgi, .

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At der ved operation af visdomstand blev overskåret eller blokeret nerve til tungen, hvilket har medført delvis følelsesløshed og mistet smagssans.

Nævnets afgørelse af klagepunktet
Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at nerven til tungen (nervus lingualis) under operationen blev beskyttet med en metalske (rougine), og at nerven til underkæben (nervus alveolaris inferior) ikke var synlig i kæben, hvor tanden havde siddet (alveolen).

Det er således i journalen anført, hvorledes vævet ind mod tungen blev beskyttet af standard instrument til dette.

Det er nævnets vurdering, at nerven muligvis har været højt beliggende, idet det er anført, at nerven har været beskyttet.

Af journalen fremgår videre, at rodkomplekset har været fastsiddende og blev fjernet med en del manipulation.

Nævnet kan oplyse, at dette ofte er uundgåeligt, når visdomstanden, som i dette tilfælde, har været kilet ind mod bagfladen af næstsidste tand (-7) i tandrækken.

Det er nævnets vurdering, at trykket fra fjernelsen derfor muligvis har medført en ikke klinisk konstaterbar beskadigelse af nerven.

Nævnet kan oplyse, at dette ikke er en usædvanlig hændelse, men oftest regenerer nervevævet igen, hvilket dog kan være langvarigt.

blev anmodet om at føre dagbog, således at man kunne følge eventuelle ændringer i generne. Der blev endvidere iværksat relevante kontroller med korte intervaller og henvist til specialbehandling.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af specialtandlæge , idet den foretagne behandling af blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.