Klage over manglende konstatering af kræftsvulst i højre halvdel af tyktarmen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 13. og den 19. juli 2001 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <****>, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

 

Hændelsesforløb

, der var 63 år, henvendte sig den 13. juli 2001 til speciallæge , , idet hun på baggrund af undersøgelse foretaget i var blevet anbefalet at lade sig nærmere undersøge.

fik den 19. juli 2001 af speciallæge foretaget kikkertundersøgelse af tyktarmen. Lægen skrev samme dag i brev til s praktiserende læge, at der var foretaget koloskopi uden fund af blødningskilde, og han anbefalede på baggrund af prøverne kontrol af hæmoglobin i august måned og herefter eventuelt videre undersøgelser.

Den 10. august 2001 blev undersøgt på efter henvisning fra egen læge, idet denne havde konstateret fortsat lav hæmoglobin og påvirket levertal. Ved undersøgelsen den 10. august 2001 kunne der føles en udfyldning nedadtil i højre del af bughulen, og ved undersøgelse i tarmen, såkaldt rektaleksploration, var der sort afføring på handsken, hvilket tydede på blødning. Ved undersøgelse den 29. august 2001 på blev beskrevet som udtalt ikterisk, dvs. med udtalt gulsot og ømhed i leveregionen. Der var i mellemtiden foretaget røntgenundersøgelse af tyktarmen, som havde vist en svulst. Den 31. august 2001 blev overført til , til operation for tyktarmskræft i den opadstigende del af tyktarmen, dvs. den del af tyktarmen, der ligger efter tyndtarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.at speciallæge ved sigmoideoskopiundersøgelsen overså en kræftsvulst ved tyktarmen og ikke iværksatte yderligere undersøgelser.

Nævnets afgørelse af klagepunktet
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse af .

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge , at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

havde forud for undersøgelsen hos speciallæge i nogen tid været træt, og hun havde ved blodprøveundersøgelse i fået påvist blodmangel og forhøjede værdier for flere leverenzymer.

Ifølge speciallæge s journal kom til koloskopi på grund af anæmi. Ved konsultationen den 13. juli 2001 fandt speciallæge normale forhold ved sin kliniske undersøgelse, og han planlagde kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) og anførte endvidere i journalen, at de forhøjede leverblodprøver burde undersøges, selvom det ikke drejede sig om større afvigelser.

Den 19. juli 2001 foretog speciallæge kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen, som viste normale forhold. Lægen skrev herefter til s praktiserende læge angående fortsat udredning.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge burde have gået videre i udredningen med kikkertundersøgelse af den resterende del af tyktarmen (koloskopi), eventuelt suppleret med kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), da havde symptomer i form af træthed og en ret udtalt blodmangel med hæmoglobin på 5,9 mmol/liter.

Nævnet kan oplyse, at den hyppigste årsag til blodmangel ved patienter i den aldersgruppe er en blødning fra mave-tarm kanalen. Og det kan tilføjes, at netop træthed og blodmangel ikke sjældent er de eneste symptomer på kræft i den første del (højre side) af tyktarmen. Der behøver således ikke at være afføringsændringer i disse tilfælde.

Det er videre nævnets vurdering, at speciallæge alternativt kunne have overladt den videre undersøgelse til s praktiserende læge, men han burde i så fald overfor have givet udtryk for, at videre udredning var påkrævet, og at denne udredning burde foregå relativt hurtigt (få uger). Den konstaterede leverpåvirkning burde også have tilskyndet hertil, uanset at den ikke var meget udtalt.

Speciallæge skrev på baggrund af undersøgelsen til s læge, at han havde foretaget koloskopi uden fund af blødningskilde. Videre anførte han, at der var fundet let anæmi, normalt antal hvide blodlegemer, blodplader og stigning af sænkningsreaktion, samt at øvrige parametre var normale. Speciallæge foreslog kontrol af hæmoglobin i august måned, og såfremt den stadig var faldende eller lå lavt, blev der foreslået videre udredning.

Nævnet finder, at det var faktuelt forkert, at der var foretaget koloskopi. Den praktiserende læge blev derved efterladt i den tro, at hele tyktarmen var undersøgt og fundet normal. Det er nævnets vurdering, at forslaget om hæmoglobin kontrol på denne baggrund i første omgang kunne være rimeligt nok.

Speciallæge anførte ikke i brevet til egen læge, at der forelå forhøjede tal, der tydede på en leverpåvirkning.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af speciallæge , idet den foretagne behandling ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er videre nævnets vurdering, at speciallæge må indskærpes i fremtiden at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde.