Klage over manglende undersøgelse af febrilt 2-årigt barn med symptomer fra mave og tidligere kolostomi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. marts 1999 i vagtlægekonsultationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på børneafdelingen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 21. og den 22. marts 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på børneafdelingen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> for deres journalføring af behandlingen den 21. og den 22. marts 1999.

 

Hændelsesforløb

var tidligere behandlet for mb. Hirschsprung og havde haft kolostomi, som et år forinden var blevet tilbagelagt.

Den 21. marts 1999 kl. 9.45 kontaktede den næsten 3-årige s forældre telefonisk lægevagten i , idet dagen før havde fået feber (over 38), og om natten havde haft opkastninger og dårlig mave. Visiterende vagtlæge fandt, at en nærmere undersøgelse var nødvendig, og det blev aftalt, at skulle komme til vagtlægen på .

Ved den aftalte konsultation kl. 14 blev undersøgt af vagtlæge . Efter foretaget undersøgelse kontaktede han på grund af s hidtidige komplicerede sygdomsbillede telefonisk vagthavende læge , børneafdelingen, , med henblik på en vurdering af s behov for indlæggelse. Vagthavende læge på børneafdelingen foreslog, at forældrene blev tilbudt åben henvendelse, således at familien ved forværring af tilstanden kunne henvende sig direkte til børneafdelingen.

Forældrene konstaterede kl. 17.30 samme dag, at s temperatur var 40,78. Efter telefonisk aftale med vagtlægen henvendte de sig i modtagelsen, .

Reservelæge foretog kl. 18.20 undersøgelse af . Efter at have iværksat yderligere undersøgelser tilkaldte hun læge fra intensivafdelingen og bagvagten ved børneafdelingen.

Behandlingen blev kl. 18.55 overtaget af bagvagten, afdelingslæge . På trods af intensiv behandling udviklede hjertestop (ventrikelflimmer) og døde.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at vagtlæge ikke i forbindelse med konsultationen den 21. marts 1999 indlagde .

2. at lægerne på børneafdelingen den 21. marts 1999 i forbindelse med s konsultation hos vagtlægen vurderede, at det ikke var nødvendigt at se hende.

3. at lægerne på børneafdelingen ikke undersøgte sammenhængen mellem den tilbageopererede kolostomi og s tilstand.

4. at der af journalmaterialet fra er udtaget et notat fra en børnelæge, som udtaler kritik af, at børneafdelingen ikke havde tilset . har oplyst, at ved tidligere henvendelse i sagen har fået oplyst fra , at der i journalmaterialet indgår et sådant notat fra en børnelæge.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

fik den 20. marts 1999 feber. Det følgende døgn blev hun mere præget af sin sygdom, der nu var ledsaget af opkast og tynd afføring, og der blev målt temperatur op til 40.1.

Læge var ifølge journalen opmærksom på, at var mongol, at hun var behandlet for mb. Hirschsprung og havde haft kolostomi, som et år forinden på var blevet tilbagelagt. Vagtlæge noterede videre, at der havde været opkast og tynd afføring, men at der ikke var set blod i afføringen, at temperaturen dagen før var målt til 40,1, og at der var usikkerhed om, hvorvidt hun havde smerter.

Læge fandt ifølge sin udtalelse til sagen, at var vågen, pludrede og kravlede rundt hos sin mor. Han noterede, at huden var rødlig og anførte en "lille mistanke" om skarlagensfeber. Videre noterede han, at der ikke var nakkestivhed, at stetoskopi af hjerte og lunger samt undersøgelse af ørerne (otoskopi) var normal, at maven var blød med pæne tarmlyde, og at operationsarrene var tilfredsstillende. Læge foretog podning fra halsen (Streptest) og noterede, at den var negativ.

I sin udtalelse til sagen anfører læge endvidere, at huden var uden punktformede blødninger (petekkier), og at han konstaterede rest af et brandsår svarende til håndleddet. Videre er anført, at han havde mistanke om, at der kunne være tale om mave-tarm betændelse (gastroenteritis), men at s almentilstand ikke havde en karakter, som i sig selv var indlæggelseskrævende.

Læge konfererede derefter med vagthavende reservelæge på børneafdelingen, idet han var bekendt med, at tidligere var opereret for en tarmlidelse samt var mongol. Forældre blev tilbudt, at de i tilfælde af forværring kunne henvende sig direkte på børneafdelingen.

Det er nævnets vurdering, at der blev foretaget en relevant objektiv undersøgelse, der ikke afslørede alarmtegn, hvorfor beslutningen om yderligere observation var fagligt velbegrundet.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af læge for ikke at have foretaget umiddelbar indlæggelse af .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

Ifølge s moder ville reservelæge ikke se på , da vagtlægen rettede telefonisk henvendelse til afdelingen.

Ifølge notat fra reservelæge om hændelsesforløbet, ifølge det oplyste nedskrevet få dage efter på opfordring af overlæge og bilagt journalen den 15. juni 1999, fremgår, at hun af vagtlægen blev bedt om at tilse , men at hun samtidig fik at vide, at forældrene ikke ønskede barnet indlagt. Hertil svarede hun, at hun kunne tilbyde indlæggelse, men hvis forældrene ikke ønskede dette, kunne hun ikke gøre andet end vagtlægen og undersøge barnet. Reservelæge tilbød, at forældrene kunne henvende sig direkte til børneafdelingen ved behov eller forværring af tilstanden, hvis kunne observeres hjemme, hvilket forældrene og vagtlægen mente, at hun kunne.

I udtalelse til sagen præciserer reservelæge , at hun ikke opfattede oplysningerne fra vagtlægen sådan, at forældrene modsatte sig indlæggelse, men at de om muligt helst ville være hjemme.

Reservelæge orienterede ifølge notatet bagvagten afdelingslæge og den afløsende forvagt om aftalen.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge s tilbud om, at kunne blive undersøgt som led i en indlæggelse, hvis vagtlægen skønnede det nødvendigt, og i øvrigt hvis forældrene ønskede indlæggelse, eller hvis de syntes tilstanden blev forværret, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er videre nævnets vurdering, at dette gav mulighed for, at forældrene selv kunne vælge indlæggelse og dermed vurdering af børnelægerne, selv om vagtlægen ikke selv skønnede, at indlæggelse var påkrævet.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af reservelæge for den foretagne behandling af .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

Samme dag kl. 17.30 konstaterede forældrene, at s temperatur var steget til 40.78, og de henvendte sig på hospitalet.

Reservelæge fandt ifølge journalen ved undersøgelse kl. 18.20, at var højfebril, marmoreret, perifert kold og ikke nakke-rygstiv. Maven blev ifølge journalen fundet blød og ikke øm. Reservelæge fandt videre, at havde et udseende som ved blodforgiftning (var septisk), og hun vurderede, at man i den akutte fase måtte prioritere akut livreddende behandling, da der var kredsløbssvigt og risiko for åndedrætssvigt (respirationssvigt). Reservelæge tilkaldte derfor anæstesilæge og bagvagten ved børneafdelingen. Der blev foretaget bloddyrkning og lumbalpunktur, og på grund af udsættende respiration blev der nedlagt rør i luftrøret (foretaget intubation).

Den foretagne lumbalpunktur viste intet unormalt (normal spinalvæske), og der blev akut udtaget blodprøver til undersøgelse.

Behandlingen af blev kl. 18.55 overtaget af bagvagten, afdelingslæge , som var i tilkaldevagt fra hjemmet. Af udtalelse fra afdelingslæge fremgår, at ved indlæggelsen var højfebril, dårligt perfunderet (med dårlig blodcirkulation), fjern og med udsættende åndedræt. Man opfattede som præget af blodforgiftning (septisk) og foretog alle relevante blodprøver. Da vejrtrækningen var utilstrækkelig, blev hun afslappet med medicin (sederet) og behandlet i respirator (ventileret). s blodtryk var meget lavt og i perioder umåleligt, og da hun ikke reagerede på infusion af saltvand, blev der startet infusion af Dopamin og efterfølgende Noradrenalin (blodtryksstimulerende medicin). havde i hele forløbet ustabilt kredsløb (kardio-vaskulært ustabil).

reagerede kortvarigt på behandlingen med blodtryksstimulerende medicin, men hun fik på ny lavt blodtryk, hvorfor doserne af blodtryksstimulerende medicin konstant måtte øges, indtil hun udviklede hjertestop (ventrikelflimmer) og døde.

Af afdelingslæge s udtalelse fremgår videre, at i de 10 timer, hvor var i behandling, var hendes tilstand kritisk, og nærmere undersøgelse af hendes tarm kunne ikke foretages, da hun var så ustabil.

Af journalen fremgår videre, at der i modtagelsen blev givet Penicillin G i meningitisdoser, som indsprøjtning i musklen. Efter anlæggelse af drop blev der tillige givet Ceftriaxone, og senere blev der endvidere givet Gentamycin og Flagyl på grund af mistanke om en sygdomsproces i bughulen med (anaerobe bakterier)

Afdelingslæge s behandling rettede sig således mod at genoprette cirkulation og vejrtrækning, og behandlingen skete i samarbejde med intensivafdelingen.

Det er nævnets vurdering, at behandlingen fulgte de almindelige retningslinier herfor.

Tarmfunktionen og maven i tiden efter tilbagelægningen af stomien var i journalen flere gange beskrevet som normal, herunder også ved ambulant konsultation 3 dage før den aktuelle sygdom. var blevet undersøgt, og maven var fundet blød uden udfyldninger både hos vagtlægen og af modtagende børnelæge på .

Det er nævnets vurdering, at der således på dette grundlag ikke var baggrund for at antage, at den tidligere tarmsygdom var af afgørende betydning.

Det er videre nævnets vurdering, at det uanset øvrige symptomer i den foreliggende situation var genopretningen af kredsløbsfunktion, der havde første prioritet.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af reservelæge og afdelingslæge , idet den foretagne undersøgelse og behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

De læger, der var involveret i undersøgelse og behandling af , har ikke overtrådt lægeloven ved deres journalføring.

Begrundelse

Ifølge s forældre er der af journalmaterialet udtaget et notat fra en børnelæge, som udtaler kritik af, at børneafdelingen ikke havde tilset i forbindelse med henvendelsen fra vagtlægen.

Administrerende overlæge har til sagen udtalt, at han ikke er bekendt med et sådant notat, og at afdelingens ledelse under ingen omstændigheder tillader, at der fjernes materiale fra journalen, uanset indholdet.

En gennemgang af journalen giver ikke anledning til at antage, at der mangler dokumenter.

Nævnet finder på baggrund af det foreliggende materiale ikke grundlag for at fastslå, at der fra journalen er bortkommet et notat, som skulle indeholde kritik af, at børneafdelingen ikke tilså hos lægevagten.