Klage over hårdhændet fysioterapeutisk behandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans behandling af <****> i april måned 2001 i <****>.

Den 9. marts 2000 var efter et fald i hjemmet blevet lammet fra halsen og nedefter (tetraplegiker). Efter ophold på og efterfølgende genoptræning på var hun den 22. december 2000 blevet udskrevet til hjemmet til fortsat genoptræning, dels på plejehjemmet s fysioterapiafsnit og dels samtidig hos privat fysioterapeut.

I perioden fra den 27. februar til den 1. juni 2001 blev behandlet hos fysioterapeut .

Den 20. juni 2001 blev indlagt på kirurgisk afdeling, . Ved røntgenundersøgelse blev der påvist et venstresidigt lårbenshalsbrud (fractura colli femoris) af ældre dato.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At fysioterapeut primo april 2001 ikke foretog en korrekt behandling af s venstre ankel.

Det er herved anført, at behandlingen var meget hårdhændet og resulterede i, at anklen blev forstuvet. Det er endvidere anført, at er lam i alle lemmer, hvorfor hun ikke har normal følesans.

2. At fysioterapeut ultimo april 2001 ikke foretog en korrekt behandling af i forbindelse med udstrækningen af hendes ben.

Det er herved anført, at der under udstrækningen lød et smæld fra venstre hofte, som herefter gjorde meget ondt. Ved en røntgenundersøgelse den 21. juni 2001 blev der endvidere fundet et brud på venstre lårbenshals, som blev vurderet til at være ca. 2 måneder gammelt.

3. At fysioterapeut efterfølgende ikke fandt grundlag for at undersøge s klager over smerterne, som var relateret til bruddet på venstre lårbenshals.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Fysioterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af primo april 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut havde beskrevet den faktisk udførte behandling og undersøgelse samt eventuelle aftaler om lægetilsyn i et journalnotat.

Begrundelse
Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse til sagen, at under en behandling gjorde fysioterapeut opmærksom på, at hun mente, at hendes venstresidige spidsfodsstilling var blevet forværret. Han undersøgte dette ved at bøje foden bagover (dorsalflektere), hvorved der hørtes et tydeligt smæld. Ved efterfølgende inspektion og føleundersøgelse (palpation) kunne der ikke konstateres nogen sideforskel på de to bens achillessener, lægmuskler, fodrodsknogler, stabilitet og bevægelighed. Ved den næste behandling kunne der fortsat ikke konstateres sideforskel, bortset fra en let hævelse af den venstre fodryg. Denne hævelse forsvandt i løbet af et par uger.

Nævnet kan oplyse, at det er normalt at undersøge for spidsfodsstilling ved at bagudbøje foden.

Nævnet finder, at fysioterapeut foretog en relevant undersøgelse af s ben.

Selv om det er nævnets vurdering, at den fundne hævelse af fodryggen kunne være en følge af den fysioterapeutiske behandling og muligvis havde sammenhæng med det hørlige smæld, finder nævnet, at dette ikke er ensbetydende med, at fysioterapeut har udvist manglende omhu ved sin undersøgelse, men at dette må betragtes som et hændeligt uheld.

Nævnet finder herefter, at fysioterapeut har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder efter det foreliggende, herunder indholdet af fysioterapeut s arbejdsfortegnelse, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere fysioterapeut s optegnelser vedrørende hans behandling af . Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut i et journalnotat havde beskrevet den udførte behandling og undersøgelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Fysioterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af ultimo april 2001.

Begrundelse
Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse, at hans del af behandlingen af bestod i at vedligeholde hendes evne til at fastholde genstande med venstre hånd (tenodesegreb) samt udspænding og mobilisering af højre skulder, afspænding af nakkemuskulatur og udspænding af benene.

Nævnet kan oplyse, at en udspænding af stramme muskler er en væsentlig del af den fysioterapeutiske behandling af en person med tetraplegi.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er muligt at fastslå en direkte sammenhæng mellem den fysioterapeutiske behandling og bruddet på s venstre lårbenshals.

Nævnet finder herefter, at fysioterapeut har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Fysioterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af i perioden fra ultimo april til juni 2001.

Begrundelse
Det fremgår af fysioterapeut s udtalelse, at han sidst på foråret efter en behandlingspause bemærkede, at s spasticitet over hofterne var tiltaget, og han i stedet for udspænding foretog afspændende bløddelsbehandling over hofterne på begge sider, hvilket fik spasmerne til at lægge sig. Ved en føleundersøgelse uden på tøjet konstaterede han ingen fejlstilling af benene.

Nævnet finder, at fysioteraeut behandlede spasmerne skånsomt med afspændende bløddelsbehandling fremfor udspænding, og da samtidig klagede over smerter fra hofterne, opfordrede han hende til at søge læge, såfremt smerterne vedblev.

Udfra en samlet vurdering finder nævnet, herefter at fysioterapeut har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og nævnet finder, at fysioterapeut relevant henviste til egen læge, da klagede over smerter i hofterne.