Klage over utilstrækkelig undersøgelse på skadestue af patient med utilpashed, uro i brystet og opkastning

<****> henvendte sig på skadestuen, <****>, den 21. december 2000...

henvendte sig på skadestuen, , den 21. december 2000, hvor hun blev undersøgt af reservelæge A.

Det fremgår af udtalelse fra reservelæge A, at han undersøgte den 21. december 2000 kl. 03.06. oplyste, at hun de sidste 2-3 døgn havde følt sig utilpas og kastet noget op, samt at hun det sidste døgns tid havde haft uro i brystet med yderligere opkastninger. Desuden at smerterne og uroen mest var lokaliseret nedadtil i midtlinien. Hun var om aftenen (den 20. december 2000) taget hjem til sine forældre, hvor hun var blevet dårligere og havde herefter kontaktet 112, hvorefter hun var blevet kørt på skadestuen.

Reservelæge A kontaktede den medicinske mellemvagt, reservelæge B og forelagde denne situationen og et elektrokardiogram (EKG) taget samme dag. Reservelæge B vurderede, at der ikke forelå en situation, som krævede yderligere medicinsk udredning. Ifølge udtalelse fra reservelæge B vurderede reservelæge A, at der ikke var behov for et medicinsk tilsyn, da der kunne være tale om en organisk lidelse. Han havde derfor anmodet om tilsyn fra organkirurgisk afdeling. Reservelæge A så herefter ikke .

Ifølge udtalelse fra reservelæge C blev der samme dag klokken ca. 04.00 rekvireret tilsyn fra abdominalkirurgisk afdeling. På baggrund af undersøgelsen af vurderede reservelæge C, at symptomerne kunne skyldes problemer i mavesækken (syrerelateret gastrit) eller eventuelt maveinfektion, hvorfor hun ordinerede behandling med syreneutraliserende lægemiddel Pantoloc i 14 dage.

Ifølge skadejournalen blev og hendes far informeret om, at såfremt der opstod vedvarende opkastninger, specielt ved tegn på blødning eller forværring af smerter, skulle søge læge.

Samme nat den 21. december 2000 kl. 07.22 blev indbragt på skadestuen, , med uopretteligt hjertestop.

Dagen efter den 22. december 2000 kl. 11 blev der afholdt retslægeligt ligsyn, hvor det blev besluttet at foretage retslægelig obduktion, som fandt sted den 27. december 2000 på . Ved obduktion blev dødårsagen ikke endelig fastlagt, men det kunne ikke udelukkes, at en påvist lungebetændelse (pneumonia bronchialis lobi inferioris pulmonis sinistri) kunne have været medvirkende årsag til dødens indtræden.

Klagen
Der er klaget over følgende:



At lægerne på skadestuen, , den 21. december 2000 i tidsrummet mellem kl. 03 og 05 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af og derfor vurderede tilstanden forkert.


Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med hans behandling af på skadestuen, , den 21. december 2000.

Reservelæge B har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med hendes behandling af på skadestuen, , den 21. december 2000.

Reservelæge C har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med hendes behandling af på skadestuen, , den 21. december 2000.

Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om reservelæge C havde foretagt yderligere udredning af , inden der kunne træffes beslutning om udskrivning.

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med hans udarbejdelse af instruks for visitationen på skadestuen, .

Nævnet finder imidlertid, at det ville være hensigtsmæssigt om ansvarsfordelingen i instruksen med hensyn til tilsyn fra anden afdeling blev præciseret. Således at den læge, der fører tilsyn fra anden afdeling, meddeler den visiterende læge, at behandlingen nu er overtaget af anden afdeling, og at den vagthavende læge ved undersøgelsens afslutning meddeler visiterende læge, hvilke fund og konklusioner der er foretaget ved tilsynet.

Begrundelse
Det fremgår af udtalelse fra reservelæge A, at han undersøgte den 21. december 2000 kl. 03.06.

Ifølge sygeplejerskernes observationsskema var ved ankomsten vågen, klar, varm og tør samt gusten bleg. Hun klagede over kvalme og opkastninger og sagde, at hun var svimmel.

Det fremgår endvidere af udtalelsen fra ansvarshavende sygeplejerske og afdelingssygeplejersken, at der ved modtagelsen blev målt blodtryk og puls, som blev noteret på en foreløbig skadesjournal, men disse data ikke blev overført til sygeplejerapporten. Det fremgår imidlertid af udtalelsen, at sygeplejersken ville have reageret, hvis disse værdier havde været unormale.

Det fremgår endvidere af klagen fra , at der i forbindelse med modtagelsen af blev foretaget måling af temperatur.

På denne baggrund har nævnet ikke grundlag for at antage, at reservelæge A ikke sikrede sig, at der var foretaget de nødvendige målinger af blodtryk, puls og temperatur.

Ifølge udtalelse fra reservelæge A oplyste , at hun de sidste 2-3 døgn havde følt sig utilpas og kastet noget op, samt at hun det sidste døgns tid havde haft uro i brystet med yderligere opkastninger. Desuden at smerterne og uroen var mest lokaliseret nedadtil i midtlinien.

Reservelæge A foretog en klinisk undersøgelse, hvor han fandt, at var klar og vågen, og at hun var varm og tør med pæne farver. Ved undersøgelse af lungerne (lungestetoskopi) fandt reservelæge A normale vejrtrækningslyde uden bilyde, og der var ingen dæmpning ved bankeundersøgelse (perkussion). Ved undersøgelse af bugen fandt reservelæge A denne blød med ømhed i den øverste/midterste del, hvor der endvidere var livlige lyde. Reservelæge A fandt lidt muskelværn, men han var ikke helt sikker på, om der var en egentlig reaktion fra bughinden (peritonal reaktion). Elektrokardiogrammet viste en hurtig hjerteaktion på 128 pr. min. (af typen regelmæssig sinus tarchycardi). I øvrigt var elektrokardiogrammet normalt.

Reservelæge A kontaktede herefter den medicinske mellemvagt, reservelæge B, og forelagde denne situationen og EKG'et. Reservelæge B fandt ikke, at der forelå en situation, som krævede yderligere medicinsk udredning.

På grund af sygehistorien og smerterne i den øverste del af maven samt den mulige bughindereaktion sammenholdt med den hurtige hjerterytme henviste reservelæge A, til nærmere undersøgelse af lægerne fra organkirurgisk afdeling. Reservelæge A blev ikke efterfølgende kontaktet af lægerne på abdominalkirurgisk afdeling.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ifølge udtalelse fra den ansvarlige overlæge for skadestuerne på og er det ifølge den gældende instruks den ortopædkirurgiske skadelæges pligt og kompetence til at viderevisitere indkomne patienter til andre specialers læger, og at det herefter påhviler disse læger at behandle og viderevisitere patienten ved hjælp af skadestuens plejepersonale.

Overlæge har endvidere oplyst, at det i den aktuelle situation var organkirurgisk afdeling, som havde overtaget behandlingen og uden yderligere konference undersøgt, behandlet, informeret og hjemsendt .

Patientklagenævnet finder herefter, at reservelæge A foretog en undersøgelse, som var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis. Der blev endvidere relevant taget kontakt til den medicinske mellemvagt, samt ordineret tilsyn ved organkirurgisk afdeling.

Det fremgår af udtalelse fra reservelæge B, at hun den 21. december 2000 blev bedt om, at vurdere s elektrokardiogram. Reservelæge B vurderede, at det viste en hurtig hjerteaktion (sinus tarchycardi med frekvens 128 pr. min.), men herudover var elektrokardiogrammet normalt. Reservelæge B fik af skadestuelægen oplyst, at ikke havde bryststsmerter, hjertesygdom eller anden form for kendt lidelse. Skadestuelægen kunne videre oplyse, at ikke var i nogen form for fast medicinsk behandling, og at kredsløbet ikke var påvirket.

På denne baggrund vurderede reservelæge B, at den hurtige hjerteaktion (sinus tarchycardien) ikke var udtryk for en hjertelidelse, men kunne være symptomatisk for en anden tilstand. Hun anbefalede derfor at søge årsagen til den hurtige hjertetryme og forespurgte, om der var behov for, at hun tilså . Det blev aftalt, at skadestuelægen ville tilkalde reservelæge B, hvis der senere ville blive behov for et medicinsk tilsyn.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at reservelæge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis. Hun henviste til yderligere undersøgelser og gav tilbud om medicinsk tilsyn ved behov.

Det fremgår af udtalelse fra reservelæge C, abdominalkirurgisk afdeling, at hun foretog en undersøgelse af den 21. december 2000 kl. ca. 04.00 på skadestuen. var fuldt påklædt, og hun gik upåvirket omkring på undersøgelsesstuen, hvor hun gav udtryk for sin irritation over ventetiden og over at skulle undersøges af endnu en læge. oplyste, at de smerter i brystet, som havde været årsag til henvendelsen på skadestuen, nu var væk, og at hendes eneste klage var træthed og lidt halsbrand.

Reservelæge C foretog en klinisk undersøgelse. Ved undersøgelse med stetoskopi fandt hun normale forhold af lunge- og hjertefunktion og ved undersøgelse af bugen fandtes blot let ømhed dybt i toppen af bugen, men ingen udfyldninger. Der fandtes tillige normal puls i begge pulsårer til benene. ønskede ikke at medvirke til undersøgelse af endetarmen.

Ifølge udtalelse fra reservelæge C oplyste , at hun igennem en uge havde været sygemeldt på grund af træthed, svimmelhed og almindelig sygdomsfølelse, samt at hun de sidste døgn havde været forkvalmet med halsbrand, trykken i brystet og flere opkastninger. Ifølge faderen havde haft blod i den sidste opkastning, og han viste en pose med opkast indeholdende enkelte tegn på blodigt opkast (hæmatin korn). oplyste videre, at hun havde normal afføring uden spor af blod, og at der på intet tidspunkt havde været egentlige smerter i maven.

Reservelæge C har den 25. januar 2001 oplyst, at da hun tilså fandtes hun fortsat klinisk upåvirket, uden smerter, varm og tør med pæne farver. Der havde ikke været yderligere opkastninger eller svimmelhed, men hun klagede dog fortsat over kvalme.

På baggrund af sygehistorien og den objektive undersøgelse vurderede reservelæge C tilstanden som stammende fra mavesækken (syrerelateret gastrit, eventuelt maveinfektion). Hun informerede og hendes far om konklusionen. Da desuden var fuldstændig upåvirket uden tegn på blødning fra mave/kanalen, og der tilsyneladende ikke var grund til indlæggelse på medicinsk afdeling, fandt hun det forsvarligt ikke at indlægge til yderligere observation på abdominalkirurgisk afdeling, hvorfor kunne afsluttes fra skadestuen med recept på 14 dages behandling med syreneutraliserende lægemiddel (Pantoloc).

Reservelæge C har den 25. januar 2001 oplyst, at fik tilbud om at overnatte på afdelingen, men at dette tilbud blev afvist, efter at reservelæge C havde fortalt hende, at generne kunne være syrerelateret eller eventuelt en maveinfektion.

Afslutningsvis informerede hun og forældrene om, at såfremt der opstod flere symptomer, specialt i form af smerter, vejrtrækningsproblemer eller blod i opkast eller afføring, skulle de atter søge læge. Under afslutningen på samtalen gav faderen udtryk for angst for at symptomerne alligevel kunne stamme fra hjertet, hvilket reservelæge C gav udtryk for, at der ikke var mistanke om, men hun tilbød og forældrene, at de kunne vente på skadestuen og selv tale med den medicinske læge. Dette ønskede imidlertid ikke.

Patientklagenævnet finder herefter, at reservelæge C har foretaget en undersøgelse, som var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis.

Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om reservelæge C havde foretaget yderligere udredning med gentagne observationer af vitale parametre og notering af disse, inden der kunne træffes beslutning om udskrivning.

Reservelæge C havde oplysninger om, at det sidste døgn havde haft det tiltagende dårligt med smerter, at der havde været blodigt opkast, at hun ved indlæggelsen fremtrådte svimmel og gusten bleg, samt at indlæggende læge havde fundet puls med hjerteaktion på 128 og usikker defense (peritoneal reaktion). Endvidere havde reservelæge C et sparsomt observationsskema for indlæggelsens forløb.

Nævnet finder, at det var reservelæge Cs ansvar, idet hun havde overtaget ansvaret for den videre behandling af ifølge den instruks, der gælder på skadestuen.

Ifølge instruksen og overlæge kan den visiterende læge beslutte at få patienten tilset af et andet speciale, og det er herefter det aktuelle speciales vagthavende læge, der har ansvaret for at behandle og visitere patienten med hjælp fra skadestuens plejepersonale.

Patientklagenævnet finder, at instruksen for skadestuen er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis. Nævnet finder imidlertid, at det ville være hensigtsmæssigt, om ansvarsfordelingen i instruksen med hensyn til tilsyn fra anden afdeling blev præciseret. Således at den læge, der fører tilsyn fra anden afdeling, meddeler den visiterende læge, at behandlingen nu er overtaget af anden afdeling, og at den vagthavende læge ved undersøgelsens afslutning meddeler visiterende læge, hvilke fund og konklusioner der er foretaget ved tilsynet.