Klage over manglende behandling i forbindelse med blodprop i hjernen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 29. september til den 28. oktober 1999.

Sagsnummer:

0230609

Offentliggørelsesdato:

28. november 2005

Speciale:

Intern medicin

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. september til den 28. oktober 1999.

Den 29. september 1999 blev , som var i tabletbehandling for sukkersyge, indlagt akut på medicinsk afdeling, på grund af pludselig opstået hovedpine og kraftnedsættelse i venstre side, efter at have løftet tunge jernrør på sit arbejde. Lægerne fandt ved undersøgelse af ham næsten ophævet kraft af hans venstre arm og nedsat følesans samt styringsbesvær af venstre ben. På grund af mistanke om, at det kunne dreje sig om en hjerneblødning, foretog lægerne en akut CT- scanning samt udtømning af væske fra rygmarven. Undersøgelserne viste normale forhold.

De følgende dage blev smertebehandlingen justeret, og den 4. oktober 1999 blev der på ny foretaget en CT- scanning af hjernen, som nu viste et stort område i højre hjernehalvdel, som var gået tabt.

Den 21. oktober 1999 blev på grund af ustabilt blodsukker omstillet til insulinbehandling. En ultralydsundersøgelse af halskarrene viste, at den store interne hovedpulsåre var lukket til (90 %), men på grund af den store hjerneskade fandt lægerne ikke mulighed for kirurgisk behandling af dette.

Den 26. oktober 1999 blev overflyttet til med henblik på videre optræning.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at lægerne ikke foretog en korrekt behandling af i forbindelse med, at han havde fået en blodprop i hjernen, herunder at de ikke foretog en MR- scanning af ham.

2. at lægerne ikke behandlede med blodpropopløsende medicin og at behandlingen foregik på en almen medicinsk afdeling.

Nævnets afgørelse af klagepunkterne
De læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 29. september til den 28. oktober 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at ved indlæggelsen den 29. september 1999 oplyste, at han tidligere havde haft anfald med pludselig opstået hovedpine og svimmelhed, men at han ikke tidligere havde oplevet kraftnedsættelse. Der havde dog været synsnedsættelse i forbindelse med anfaldene, men synet var opstået igen. Lægerne fandt ved den objektive undersøgelse af ham, at han virkede sløv og faldt hen, men at han let kunne vækkes. De fandt endvidere næsten ophævet kraft af hans venstre arm med nedsat følesans, mens der var normal følesans i det venstre ben, som dog var med styringsbesvær. Reflekserne var normale på både arme og ben.

På grund af de pludseligt opståede smerter bag højre øje og venstresidig lammelse fik lægerne ifølge journalen mistanke om hjerneblødning, hvorfor de foretog en akut CT- scanning på , idet CT- scanneren på var ude af drift. Undersøgelsen viste normale forhold uden tegn på blødning.

Det fremgår endvidere af administrerende overlæge s og afdelingslæge s udtalelse til sagen, at lægerne, for endeligt at udelukke mistanke om hjerneblødning, foretog udtømning af lidt væske fra rygmarv (lumbalpunktur) den 30. september 1999. Undersøgelsen viste ikke tegn på blødning. Lægerne påbegyndte på denne baggrund behandling med Magnyl, som senere blev suppleret med Persantin Retard 200 mg x 2.

Det fremgår endvidere af journalen, at smertebehandlingen de følgende dage blev justeret. Den 4. oktober 1999 blev der på grund af s vedvarende hovedpine på ny foretaget en CT-scanning af hjernen, som nu viste et stort område i højre hjernehalvdel, som var gået tabt (infarkt).

Nævnet finder, at lægerne, på baggrund af s pludselig opståede symptomer i forbindelse med hårdt fysisk arbejde, på relevant vis mistænke hjerneblødning, hvorefter de foretog en CT- scanning. Nævnet finder endvidere, at lægerne på relevant vis undlod at foretage MR- scanning, da der allerede var foretaget CT- scanning, som viste et stort infarkt.

Det er nævnets opfattelse, at behandling med blodpropopløsende medicin ved mistanke om hjerneblødning er kontraindiceret, idet en sådan behandling er livstruende, hvis der er tale om en hjerneblødning.

På grund af ustabilt blodsukker ændrede lægerne ifølge journalen den 21. oktober 1999 behandlingen for sukkersyge fra tablet- til insulinbehandling. En ultralydsundersøgelse af halskarrene viste, at den store interne hovedpulsåre (arteria carotis interna dx.) var lukket til (90 %). Lægerne vurderede, at der, på grund af den store hjerneskade, ikke var mulighed for kirurgisk behandling af det lukkede kar. Den 26. oktober 1999 blev overflyttet til med henblik på genoptræning.

Vedrørende klagen over, at behandlingen foregik på en almen medicinsk afdeling, er der ikke i journalen bemærkninger vedrørende overflytning til specialafdeling, men det fremgår af afdelingslæge s og administrativ overlæge s udtalelse til sagen, at primært blev indlagt på almen medicinsk afdeling , men at han hurtigt blev overflyttet til apopleksiafsnittet .

På denne baggrund finder nævnet, at lægerne foretog en relevant behandling af i perioden fra den 29. september til den 28. oktober 1999.