Klage over mangelfuld diagnostik, manglende indlæggelse og undladelse af sygebesøg

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans journalføring i forbindelse med <****>s telefoniske henvendelse den 17. januar 2000, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 25. august 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 16. januar 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 17. januar 2000.

Den 25. august 1999 henvendte sig til praktiserende læge , som konstaterede, at hun havde helvedesild på venstre side af halsen, hvorfor hun blev sat i behandling med Zovirtabletter.

I september 1999 henvendte sig på grund af smerter ved venstre skulder to gange til praktiserende læge s kompagnon, som startede behandling med smertestillende medicin og henviste til en speciallæge i gigtsygdomme.

I perioden fra den 8. november til den 22. december 1999 blev behandlet af en speciallæge i gigtsygdomme. I løbet af denne periode tiltog nakkegenerne, således at der først var smerter og spændinger i nakken, herefter bevægelsesindskrænkninger og senere ufrivillige bevægelser med tvangsdrejning af hovedet.

Speciallægen i gigtsygdomme henviste til træning hos en fysioterapeut, og ved den sidste konsultation hos speciallægen vurderede han, at smerterne havde aftaget, samt at der var en langsom men sikker fremgang. blev derefter henvist til en speciallæge i neurologi.

Den 12. januar 2000 blev undersøgt af en speciallæge i neurologi, som fandt, at tvangsdrejningen af halsen skyldtes sammentrækning af den skrå halsmuskulatur på venstre side af halsen (torticollis spastica). Hun blev på grund af nakkesmerterne sat i behandling med Tegretol Retard tabletter, og samtidig henvist til videre behandling på neurologisk afdeling, .

Den 16. januar 2000 henvendte sig på grund af diarré, svimmelhed og tørst til lægevagten. Hun anmodede om at blive indlagt, men vagtlæge vurderede, at symptomerne var forårsaget af bivirkninger efter behandlingen med Tegretol tabletter, og rådede til at ophøre med behandlingen, samt at opsøge egen læge den efterfølgende dag.

Den 17. januar 2000 blev praktiserende læge anmodet om at aflægge sygebesøg hos , men læge henviste hende til at komme i konsultationen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at praktiserende læge ved konsultationen den 25. august 1999 stillede diagnosen helvedesild.

2. at vagtlæge den 16. januar 2000 ikke foretog indlæggelse.

3. at praktiserende læge den 17. januar 2000 afviste at tage på sygebesøg.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med konsultationen den 25. august 1999.

Begrundelse
Det fremgår af journalen fra den 25. august 1999, at havde et udbrud af helvedesild på venstre side af halsen svarende til den 3. nakkeryghvirvel, og at praktiserende læge ordinerede Zovirtabletter.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at diagnosen blev stillet på baggrund af sygehistorien og en objektive undersøgelse, og at en karakteristisk rødme, hævelse og forekomst af blærer, støttede ham i diagnosticeringen.

Nævnet kan oplyse, at symptomer i form af halvsidigt udslet med rødmen og vandblærer er typiske symptomer på forekomst af helvedesild.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med behandlingen af den 16. januar 2000 i lægevagtskonsultationen, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen i forbindelse med s besøg i lægevagtskonsultationen, , den 16. januar 2000, at hun havde det dårligt efter at være blevet sat i behandling med Tegretoltabletter. Hun havde haft nakkegener, opkastninger og diarré, og i forbindelse med selve konsultationen havde hun voldsom opkastning.

Vagtlæge fandt ved en føleundersøgelse af maveregionen, at der var normale forhold. s nakke var meget spændt, og der var tvangsdrejning af nakken (torticollis).

Det fremgår endvidere af journalen, at ønskede at blive indlagt, men at vagtlæge ikke fandt grundlag herfor. Han foreslog, at hun skulle ophøre med at tage Tegretoltabletterne, og han gav hende en afslappende indsprøjning Stesolid i musklen, samt henviste hende til at kontakte egen læge dagen efter.

Vagtlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han ved undersøgelsen fandt, at havde det subjektivt dårligt, men at hun ikke var i en sådan objektiv dårlig tilstand, at akut indlæggelse på medicinsk afdeling skønnedes nødvendig eller tjenlig til at bringe hende lindring af tilstanden. Han havde en formodning om, at indsprøjtningen med Stesolid ville bedre hendes symptomer.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at vagtlæge ikke indlagde , da han på baggrund af sygehistorien og den objektive undersøgelse relevant skønnede, at s gener kunne henføres til behandlingen med Tegretol tabletter.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved ikke at have skrevet et notat i journalen vedrørende s henvendelse den 17. januar 2000.

Praktiserende læge har derimod ikke overtrådt lægeloven ved ikke at aflægge sygebesøg hos den 17. januar 2000.

Begrundelse
Praktiserende læge har i sin udtalelse til sagen anført, at der den 17. Januar 2000 efter telefontidens ophør overfor hans sekretær blev fremsat ønske om, at han skulle aflægge sygebesøg hos . Det blev oplyst, at havde kastet op og var utilpas. var velkendt i læge s praksis, og hun blev tilbudt at komme i konsultationen.

Læge har endvidere anført, at han fra december 1999 var vidende om, at havde fået taget blodprøver, der var normale for så vidt angår levertal, nyrefunktion mv. Han var ikke blevet orienteret om, at neurologen havde iværksat behandling med Tegretol tabletter, og han havde endnu ikke modtaget meddelelse fra lægevagten vedrørende besøget den forgående dag. Læge vurderede på denne baggrund, at som tilbudt af sekretæren var i stand til at komme i konsultationen, hvorfor han godkendte sekretærens aftale.

Patientklagenævnet finder det herefter ikke kritisabelt, at læge afslog at aflægge sygebesøg, idet relevant blev tilbudt en tid i konsultationen.

Nævnet finder derimod, at læge i overensstemmelse med lægelovens journalføringsregler burde have udfærdiget et journalnotat vedrørende baggrunden for den telefoniske henvendelse, samt hans vurdering heraf.