Klage over fødselsforløb, herunder at der ikke blev ordineret kejsersnit, og at mellemkødet ikke blev klippet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 26. november 1999 på <****>, jf. lov om jordemødre § 11, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 26. november 1999 på <****>.

på 22 år var førstegangsfødende og gravid i uge 42, da hun den 26. november 1999 kl. 9.30 henvendte sig med spontane og regelmæssige veer på fødegangen, . Graviditeten havde været ukompliceret.

Kl. 11.45 var der gode veer med to minutters mellemrum, livmoderhalsen var udslettet, og livmodermunden var 9 cm åben (fuldt åben er 10 cm). Der blev foretaget hindesprængning med udtømmelse af klart fostervand, og der var god hjertelyd. Kl. 12.45 blev der registreret let aftagende veer med 3-5 minutters mellemrum, og barnets hoved kunne skimtes. blev opfordret til at presse, hvorefter hovedet kom fint frem. Der var god hjertelyd i hele presseperioden.

Kl. 13.23 fødte en levende og velskabt pige. Det viste sig efter fødslen, at der var bristninger af mellemkødet og endetarmens lukkemuskel. For at mindske smerterne i forbindelse med undersøgelse af bristningernes omfang, anlagde jordemoder lokalbedøvelse. Efter fødslen syede en afdelingslæge rifterne. Der var tale om en såkaldt grad 4 ruptur af endetarmens lukkemuskel.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling i forbindelse med sin fødsel, herunder at mellemkødet ikke blev klippet, og at der ikke blev ordineret kejsersnit.

2. At efter fødslen fik fire bedøvelser.

har anført, at bedøvelserne var smertefulde og unødvendige, idet lægen ikke kunne sy hendes mellemkød sammen på det tidspunkt. har desuden anført, at hun efterfølgende fik en rygmarvsbedøvelse, hvorefter lægen syede bristningen.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt
Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre ved sin journalføring af undersøgelsen af efter fødslen den 26. november 1999 på fødeafdelingen, .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 26. november 1999 på fødeafdelingen, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 26. november 1999, at kl. 9.30 henvendte sig på fødeafdelingen, , på grund af spontane og regelmæssige veer, som var begyndt aftenen forinden. Af samme journalnotat fremgår det, at en jordemoder undersøgte og fandt, at barnets hoved stod ned i bækkenet, at hjertelyden var god, at livmoderhalsen var udslettet, og at livmodermunden var 5 cm åben (fuldt åben er 10 cm).

Det fremgår af journalen af den 26. november 1999, at jordemoder overtog fødselsforløbet kl. 10.15, og at der på dette tidspunkt var god hjertelyd.

Af journalen af den 26. november 1999 fremgår det, at kl. 11.15 havde tiltagende hyppige veer med et interval på 1-2 minutter, at livmodermunden nu var 7 cm åben, at der ikke var siven af fostervand, at hjertelyden var god, og at fik lattergas som smertelindring.

Ifølge journalen af den 26. november 1999 havde kl. 11.45 let pressetrang under veerne, livmodermunden var 9 cm åben, hjertelyden var god, og jordemoder foretog hindespræning, hvorefter der afgik en skylle klart fostervand.

Det fremgår videre af journalen af den 26. november 1999, at kl. 12.15 havde tiltagende pressetrang, at hun gispede under veerne, at hjertelyden var god, og at livmodermunden var fuldt åben.

Det fremgår endvidere af journalen af den 26. november 1999, at man kl. 12.45 kunne skimte barnets hoved, når pressede, og at jordemoder opfordrede hende til at presse aktivt, hvorved barnets hoved kom fint frem, og at hjertelyden var god under hele presseperioden.

Af journalen af den 26. november 1999 fremgår det, at fødte en levende pige kl. 13.23, som efter både et og fem minutter fik en Apgar Score på 10.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige kategorier, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Det fremgår af journalen af den 26. november 1999, at der efter fødslen var lidt rigelig blødning, hvorfor jordemoder gav et livmodersammentrækkende middel (Syntocinon).

Det er nævnets opfattelse, at der i dette tilfælde var tale om et helt normalt fødselsforløb, hvorfor der ikke på noget tidspunkt var indikation for at foretage kejsersnit.

Ifølge bristede hendes mellemkød under fødslen, og hun fik herefter anlagt fire bedøvelser af jordemoder .

Ifølge jordemoder s udtalelse til sagen lagde hun noget lokalbedøvelse for, at det ikke skulle gøre så ondt på , når hun undersøgte hende.

Det fremgår ikke af journalen, at s mellemkød bristede ved fødslen, hvorved ringmusklen i endetarmen blev revet over. Det fremgår heller ikke, at jordemoder anlagde bedøvelse for at undersøge bristningen.

Nævnet finder, at jordemoder burde have journalført, at s mellemkød bristede ved fødslen, samt at der blev anlagt bedøvelse.

Nævnet kan oplyse, at det er ikke rutine i at lægge klip i mellemkødet, med mindre der er mistanke om, at barnet er truet på grund af iltmangel. Nævnet kan desuden oplyse, at der er større risiko for at få revet ringmusklen over, såfremt der anlægges et klip i mellemkødet. Det er ikke muligt på forhånd at udpege, om den fødende kvinde vil briste under fødslen og i givet fald hvor meget.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt standard at anlægge lokalbedøvelse for at kunne vurdere bristningens omfang.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. november 1999 på .

Det fremgår af udtalelser til sagen, at en jordemoderelev var til stede under fødslen. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er jordemoderen, der har ansvaret for behandlingen og ikke jordemodereleven.