Klage over lang ventetid efter henvisning til nærmere vurdering for blod i urinen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den behandling modtog vedrørende henvisning på kirurgisk afdeling, , i forbindelse med henvisning dertil den 25. november 1998, jf. lægelovens § 6.Da Patientklagenævnet ikke har kunnet få oplyst, hvem der er ansvarlig for behandlingen, sendes afgørelsen til orientering til administrerende overlæge .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge og praktiserende læge for deres behandling af i perioden fra den 20. oktober 1998 til den 2. februar 1999 på deres klinik.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. februar til den 31. marts 1999.

Sagsnummer:

0230809

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2002

Speciale:

Urinvejskirurgi (urologi), Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den behandling <****> modtog vedrørende henvisning på kirurgisk afdeling, <****>, i forbindelse med henvisning dertil den 25. november 1998, jf. lægelovens § 6.

Da Patientklagenævnet ikke har kunnet få oplyst, hvem der er ansvarlig for behandlingen, sendes afgørelsen til orientering til administrerende overlæge <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> og praktiserende læge <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 20. oktober 1998 til den 2. februar 1999 på deres klinik.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 2. februar til den 31. marts 1999.

I perioden fra den 20. oktober 1998 til den 2. februar 1999 henvendte sig adskillige gange til sin praktiserende læge og dennes kompagnon, læge , med smerter i venstre side af kroppen og blod i urinen. Lægerne sendte som følge heraf til en række forskellige undersøgelser for at få afklaret, hvorfra generne stammede. blev således undersøgt med ultralydsscanning, nyrenes udskillelse blev bedømt (i.v.-urografi), og der blev foretaget en røntgenundersøgelse af venstre hofte til afklaring af, om s smerter kunne skyldes slidgigt.

Den 25. november 1998 blev endvidere henvist til nærmere vurdering på kirurgisk afdeling, , idet han den 24. november 1998 havde fået påvist store mængder blod og protein i urinen.

Den 2. februar 1999 blev indlagt akut på af læge . Under indlæggelsen blev det planlagt at udføre en række undersøgelser i ambulant regi, og blev udskrevet igen den 3. februar 1999.

I den følgende periode iværksatte lægerne på kirurgisk afdeling, , undersøgelser til afklaring af venstre nyres funktion.

I marts 1999 blev der foretaget en ultralydsscanning og en CT-scanning af s mave, hvor der blev påvist en kræftsvulst i venstre nyre, forstørrede lymfekirtler i bagerste bugvæg og dattersvulster i leveren. blev herefter henvist til onkologisk afdeling, , hvor der dog ikke kunne tilbydes nogen behandling mod denne kræftsygdom.

Frem til sin død den 1. september 1999 havde en åben indlæggelse på kirurgisk afdeling, .

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. behandlingsforløbet hos læge og læge fra første henvendelse den 20. oktober 1998 til indlæggelse på den 2. februar 1999, herunder at lægerne ikke fik fremskyndet tidspunktet for røntgenundersøgelse af .

2. behandlingsforløbet fra den 2. februar 1999 til den 31. marts 1999 på kirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Praktiserende læge og praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 20. oktober 1998 til den 2. februar 1999.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 20. oktober 1998, at henvendte sig hos læge med blod i urinen, hvorfor han blev henvist til kontrastundersøgelse og ultralydsscanning af nyren på . Der blev ifølge ? journal taget laboratorieprøver, som blandt andet viste, at nyrefunktionen var normal. Ultralydsscanningen viste ikke nogen svulst, men der blev påvist en svag fortætning af venstre nyre, hvilket af radiologen ikke kunne udelukkes som værende en følge af en operation for nyresten i 1961.

Den 25. november 1998 kom der ifølge journalen svar på kontrastundersøgelsen (i.v.-urografien), som viste forandringer, hvorfor blev henvist til nærmere vurdering på kirurgisk afdeling, , hvor han dog først kunne få en tid den 26. februar 1999.

Det fremgår af journalen den 1. februar 1999, at røntgenundersøgelserne i januar ikke viste tegn på, at s smerter kunne stamme fra slidgigt i hoften. Der var således mistanke om, at smerterne måtte komme fra nyrerne, hvorfor læge forsøgte at fremskynde kikkertundersøgelsen på kirurgisk afdeling, hvilket ikke var muligt. Han tilbød herefter akut indlæggelse, som i første omgang blev afslået af . Den næste dag accepterede han imidlertid indlæggelse.

Nævnet finder herefter, at læge og læge har undersøgt i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder at de har viderehenvist, hvor dette var indikeret. Nævnet finder endvidere, at idet hverken kontrastundersøgelsen eller ultralydsscanningen viste tegn på svulstdannelsen, var det relevant at afvente ambulant kikkertundersøgelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Lægeloven er overtrådt ved den behandling har modtaget på kirurgisk afdeling, , i forbindelse med henvisningen dertil den 25. november 1998.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den ansvarlige læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

De læger på , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. februar til den 31. marts 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af henvisningssedlen den 25. november 1998, at blev henvist til en nærmere vurdering på grund af, at han havde haft blod i urinen siden den 28. oktober 1998. I følge det foreliggende materiale fik en tid til kikkertundersøgelse af blæren den 26. februar 1999, hvilket var 3 måneder senere.

Nævnet kan oplyse, at nyrebækkensvulster har et særdeles ondartet forløb, og at blod i urinen ofte er det eneste symptom på en svulstdannelse i urinvejene. Ultralydsscanning og kontrastundersøgelse af urinvejene (i.v. urografi) kan således ikke med sikkerhed udelukke en svulst i blæren.

Nævnet finder på denne baggrund, at der burde være blevet iværksat en kikkertundersøgelse samt en undersøgelse af urinen for unormale celler (urincytologisk undersøgelse) inden for en måned fra henvisningen den 25. november 1998, når særligt henses til, at allerede havde haft blod i urinen i én måned på dette tidspunkt.

Nævnet finder på denne baggrund, at den urologiske læge på kirurgisk afdeling, , som ved modtagelsen af henvisningen fra s praktiserende læge den 25. november 1998 vurderede, at en undersøgelse kunne vente til den 26. februar 1999, har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen sendes til afdelingens administrerende overlæge til orientering, da det ikke har været muligt at få oplyst navnet på den læge, der var ansvarlig for behandlingen.

For så vidt angår undersøgelserne og behandlingen på , fremgår det af journalen, at der den 17. februar 1999 blev foretaget en ultralydsscanning af venstre nyre, og den 19. februar 1999 blev der foretaget en røntgenundersøgelse med kontrast af nyrebækkenet (pyelografi). Disse undersøgelser viste ophævet funktion af venstre nyre, men der blev ikke påvist svulstdannelse i nyrebækkenet, ligesom der ikke var mistanke herom.

Det fremgår videre af journalen, at der ved en kikkertundersøgelse den 23. februar 1999, blev fundet en forsnævring på overgangen mellem urinleder og nyrebækken. Det blev vurderet, at forsnævringen kunne stamme fra en nyrestensoperation i 1961, og der blev herefter lagt et kateter (JJ-kateter) i urinlederen mellem nyrebækken og blæren, hvilket skete dels med henblik på at afhjælpe smerterne fra venstre nyre, dels med henblik på at bedre nyrens funktion. Endvidere blev der planlagt fornyet undersøgelse af nyrefunktionen efter 2 måneder samt hvis muligt en ballondialatation herefter.

Det er nævnets vurdering, at lægerne var af den opfattelse, at s sygdomshistorie, herunder afklemning af urinlederen, var en følge efter det tidligere foretagne indgreb på det venstre nyrebækken og urinleder.

Nævnet kan oplyse, at det er almindeligt i en situation med afkleming af urinlederen at foretage en afledning af urinen gennem et kateter indlagt igennem urinlederen fra nyrebækken til blære (JJ kateter) eller, såfremt dette ikke er muligt, gennem et kateter indført i nyrebækkenet gennem huden (percutan nefrostomi). Man vil i disse tilfælde efter nogen tid vurdere nyrefunktionen med henblik på den endelige behandling, idet det tager et par måneder, inden nyrefunktionen har nået sit endelige niveau.

Det fremgår af journalen den 25. februar 1999, at blev udskrevet, idet lægerne på kirurgisk afdeling, , regnede med, at generne drejede sig om følger efter en tidligere operation på nyrebækkenet, og lægerne planlagde derfor en operativ korrektion af denne følgetilstand.

Nævnet kan oplyse, at der ikke er akut behandlingskrav ved en forsnævring på overgangen mellem nyrebækken og urinleder.

Nævnet finder herefter, at det ikke på baggrund af de foretagne undersøgelser op til udskrivelsen den 25. februar 1999 var muligt for lægerne på kirurgisk afdeling, , på et tidligere tidspunkt at stille diagnosen nyrebækkensvulst. Nævnet finder videre, at det ikke var kritisabelt, at blev udskrevet, idet der blev iværksat yderligere undersøgelse af nyrefunktionen.

Administrerende overlæge har til sagen udtalt, at lægerne, da det den 18. marts 1999 viste sig, at der var tale om en svulst i nyrebækkenet uden behandlingsmuligheder, valgte at lade røret i urinlederen ligge for at undgå, at fik smerter ved svulstens hindring af urinafløbet fra nyren.

Det fremgår af journalen, at den 31. marts 1999 blev informeret om, at han havde kræft i nyren med spredning ind i knoglerne, og at det ikke var muligt at operere herfor, men at lægerne på onkologisk afdeling muligvis ville kunne give kemoterapi eller strålebehandling.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på kirurgisk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 2. februar til den 31. marts 1999.