Klage over manglende information om risici forud for strålebehandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****>, der var involveret i informationen af <****> den 1. og den 20. august 1997.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 3. til den 23. september 1997.

Hændelsesforløb

Den 1. august 1997 blev undersøgt i <*****> med henblik på en vurdering og behandling af udsæd (metastaser) i hjernen fra en kræftsvulst, hvis udgangspunkt (primærtumor) ikke var fundet. Det blev besluttet, at der skulle tilbydes lindrende (pallierende) strålebehandling af hele hjernen.

Den 20. august 1997 blev i informeret om den forestående behandling, herunder om de umiddelbart forekommende bivirkninger.

Den 3. september 1997 påbegyndte strålebehandling i og behandlingen og kontrollen blev afsluttet den 23. september 1997.

Efterfølgende har udviklet grå stær (katarakt) på venstre øje, som er forsøgt opereret, men synet er tabt, og øjet skrumpet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog tilstrækkelig information om risici forud for strålebehandlingen.

2. At strålebehandlingen af hjernen ikke blev gennemført korrekt.

Det er herved anført, at lægerne ikke beskyttede s øjne tilstrækkeligt mod strålingen. Det er videre anført, at det venstre øje er blevet blindt, rødt og irriteret, og da synet på det højre øje til stadighed forværres, er det et stort tab, at det venstre øje ikke fungerer. Det er desuden anført, at ved samtale med en læge den 18. eller 28. oktober 2000 fik fortalt, at det dårlige syn nok skyldtes, at hans øjne ikke var blevet beskyttet under strålebehandlingen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på , der var involveret i informationen af den 1. og den 20. august 1997, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at havde 5 metastaser i hjernen og lillehjernen, og at det ved mikroskopisk undersøgelse af væv fra en af metastaserne havde vist sig, at der var tale om et såkaldt adenokarcinom, som mest sandsynligt var udgået fra lungerne, eller muligvis enten fra bugspytkirtelen eller galdevejene. Det var ved undersøgelse af disse organer ikke lykkedes at finde den primære svulst.

Det fremgår af sygeplejeoptegnelser den 20. august 1997, at blev mundtligt informeret og at han fik udleveret skriftligt informationsmateriale, hvoraf fremgår, at der kan forventes bivirkninger i form af hårtab i det bestrålede område, at der bør pudres med uparfumeret talkum, og at hovedet skal beskyttes mod direkte sol. Det fremgår ikke af den skriftlige information, at der kan være mulighed for at udvikle grå stær.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at sandsynligheden for, at ville udvikle grå stær, således var minimal.

Det fremgår af sagen, at man ved strålebehandlingen benyttede en teknik, som gjorde, at kanten af strålefeltet lå tæt ved s øjes linse, og at dosis til øjets linse lå mellem 1 og 3 Gy.

Nævnet har ved afgørelsen af, om risikoen for den pågældende behandlingskomplikation var af en sådan størrelsesorden, at der burde have været informeret herom, endvidere taget hensyn til komplikationens sværhedsgrad, herunder at grå stær er en tilstand, der i almindelighed kan opereres for, og som relativt sjældent giver anledning til alvorlige mén.

Herefter finder nævnet det ikke kritisabelt, at der ikke blev informeret om risikoen for udvikling af grå stær.

Nævnet finder således, at den information den 20. august 1997 modtog på var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. til den 23. september 1997 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen og overlæge s udtalelse til sagen, at der foreligger simulatorfilm og kontrolfilm, optaget i forbindelse med s første strålebehandling, og som viser, at strålefeltet var korrekt placeret, idet det inkluderede hele hjernen. Der var placeret såkaldte blyhagl svarende til øjenvinklerne til markering af feltets undergrænse ned mod øjnene. Det fremgår af filmen, at feltets underkant lå korrekt.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er muligt helt at undgå, at spredt stråling rammer øjnenes linser, selvom disse ligger udenfor strålefeltet. Der er ikke noget sted i Danmark, hvor der benyttes ekstra blyafdækning for at mindske den spredte stråling ved denne type behandlinger. Stråledosis regnes i almindelighed at være tilstrækkelig nøjagtigt afgrænset ved det afblokningsudstyr, der er indbygget i selve stråleudstyret, og som bestemmer kanten af strålefeltet. Man kan endvidere ikke beskytte øjnene med briller.

Nævnet kan videre oplyse, at maksimumdosis til øjet teoretisk kunne være reduceret med ca. 25%, hvis der havde været foretaget yderligere afblokning. Dette ville imidlertid ikke have haft nogen målbar effekt på risikoen for at udvikle grå stær. Der lægges derfor ved behandlingens gennemførelse og doseringen mere lagt vægt på at gennemføre behandlingen på kort tid med relativt høje doser per gang for at opnå så tidlig effekt som muligt og for at begrænse ulemperne.

Det er nævnets vurdering, at en sådan reduktion på ca. 25% ikke ville have væsentlig indflydelse på risikoen for udvikling af grå stær.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne i forbindelse med strålebehandlingen af , herunder afdækningen af hans øjne, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.