Klage over manglende vagtlægebesøg til patient med mavesmerter og som var gravid i 2. måned

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de vagtlæger, der var involveret i behandlingen af <****> den 9. oktober 2001.

Hændelsesforløb

Den 9. oktober 2001 kl. 17.44 kontaktede s mand telefonisk vagtlægen, fordi havde mavesmerter og var svimmel. Hun var gravid i 2. måned. Vagtlægen ordinerede besøg i hjemmet af den kørende vagtlæge.

Den 9. oktober 2001 kl. 20.11 kontaktede s mand telefonisk vagtlægen, fordi s tilstand var forværret. På grund af sprogvanskeligheder fik vagtlægen ikke tilstrækkelige informationer, og telefonforbindelsen blev pludselig afbrudt.

Den 9. oktober 2001 kl. 21.29 kontaktede vagtlægen, der på grundlag af hendes oplysninger kontaktede 112 og sygehuset for akut indlæggelse.

Den 9. oktober 2001 kl. 22.05 blev indlagt på sygehuset og opereret for en sprængt graviditet uden for livmoderen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den visiterende læge ikke foranledigede undersøgt af en læge, eller foranledigede at hun blev indlagt akut ved hendes henvendelser den 9. oktober 2001 i tidsrummet fra klokken cirka 17.00 til 23.00.
  

Det er herved anført, at og hendes mand henvendte sig 4 gange i denne periode, uden at der blev sendt en læge. Det er videre anført, at havde fået kraftige mavesmerter med opkastning og diarré, og at hun var gravid i 2. måned. Det er desuden anført, at hun i det pågældende tidsrum fik tiltagende smerter, ind imellem mistede bevidstheden, fik vejrtrækningsbesvær og fortsat havde opkastninger.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. oktober 2001.

Vagtlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. oktober 2001, men nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om han ved 1. telefonkontakt havde forsøgt at genoptage telefonkontakten til hende, da forbindelsen blev afbrudt.

Begrundelse

Det fremgår af vagtjournalen og af vagtlæge As udtalelse til sagen, at s ægtefælle oplyste, at hun var gravid i 8. uge og havde mavesmerter opadtil i maven samt svimmelhed. Vagtlæge A vurderede, at der sandsynligvis var tale om mavesmerter, som ikke havde gynækologisk årsag. Han fandt, at symptomerne ikke lød alarmerende og aftalte, at en af de kørende vagtlæger ville aflægge sygebesøg i hjemmet.

Nævnet finder, at det var en relevant vurdering, at skulle tilses af en læge, men at symptomerne var vage, og at der ikke forelå oplysninger, der tydede på, at der var behov for en akut undersøgelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af vagtjournalen, at s ægtefælle kl. 20.11 kontaktede vagtlægen telefonisk. Det fremgår af vagtlæge Bs udtalelse til sagen, at det på grund af råb og skrig samt uforståeligt dansk ikke var ham muligt at få en sammenhængende information om sagen, udover at ægtefællen anmodede om sygebesøg. Telefonkontakten forsvandt pludselig. Vagtlæge B søgte kontakt med den kørende læge, men det fremgår ikke af det foreliggende materiale, hvad denne kontakt mundede ud i.

Det fremgår videre af vagtjournalen og af vagtlæge Bs udtalelse, at kl. 21.29 kontaktede lægevagten telefonisk og gjorde rede for sine symptomer og den akutte situation, samt at vagtlæge B herefter rekvirerede en ambulance via 112 og foranledigede hende indlagt.

Nævnet kan oplyse, at graviditet udenfor livmoderen opstår ved, at et befrugtet æg sætter sig fast i æggelederen på vejen fra æggestokken ned i livmoderen. Graviditeten kan udvikle sig i få uger, hvorefter æggelederen sprænges, medførende smerter og livstruende blødning ud i bughulen.

Nævnet kan videre oplyse, at der kan forløbe ganske få timer fra de første lette smerter, til der opstår blødningsshock, samt at tilstanden kræver akut operation.

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at vagtlæge B har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Da imidlertid hendes mand ved henvendelsen kl. 20.11 gennem sin adfærd i telefonen efter nævnets opfattelse gav udtryk for panik, og da s telefonnummer fremgik af den første henvendelse kl 17.44, finder nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlæge B havde forsøgt at genoptage telefonkontakten.