Klage over behandling af 3-årig dreng med brækket lårben

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere de læger fra børneafdelingen, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. til den 16. maj 2001.Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til de pågældende læger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere oversygeplejerske for hendes behandling af og hans mor den 28. maj 2001 på børneafdelingen på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger fra ortopædkirurgisk afdeling på , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. maj til den 7. august 2001.

Sagsnummer:

0231505

Offentliggørelsesdato:

20. august 2002

Speciale:

Børnesygdomme (pædiatri), Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere de læger fra børneafdelingen, som var involveret i behandlingen af <****> på <****> i perioden fra den 13. til den 16. maj 2001.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til de pågældende læger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge <****> til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere oversygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> og hans mor den 28. maj 2001 på børneafdelingen på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger fra ortopædkirurgisk afdeling på <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 13. maj til den 7. august 2001.

Hændelsesforløb

var knap 3 år gammel, da han den 13. maj 2001 blev indlagt med brækket lårben på børneafdelingen på . På indlæggelsesdagen blev der anlagt plasterstræk, og mod smerter blev der givet noget smertestillende.

Den 16. maj 2001 blev den smertestillende behandling ændret, idet blev vurderet som smertepåvirket.

Lørdag den 19. maj 2001 bemærkede s mor, at drengens seng vippede, hvorfor hun ønskede at få sengen udskiftet. Sengen blev først udskiftet i forbindelse med omlægning af strækket den 22. maj 2001.

Den 28. maj 2001 havde s mor en samtale med oversygeplejerske , idet s mor i en skriftlige klage havde givet udtryk for, at familien ikke havde tillid til sygehuset. Oversygeplejerske foreslog som en mulighed, at blev overflyttet til en anden børneafdeling i stedet for.

blev udskrevet den 14. juni 2001. Der blev aftalt kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium til henholdsvis den 26. juni og 4. juli 2001.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at lodderne ikke gav et optimalt træk, idet sengen vippede, hvilket efter s mors opfattelse kan have været en medvirkende årsag til at der skete en skæv sammenvoksning af s lårknogle i en 20 graders vinkel.

2. at ikke fik tilstrækkelig smertebehandling i de første tre dage, hvilket efter moderens opfattelse kan have været en medvirkende årsag til at der skete en skæv sammenvoksning af s lårknogle i en 20 graders vinkel.

3. at sygeplejerske den 28. maj 2001 foreslog overflytning til et andet hospital, og at hun ikke som lovet tilkaldte en læge fra ortopædkirurgisk afdeling.

4. at man i efterforløbet frem til den 4. juli 2001 ikke foretog tilstrækkelig opfølgning med vejledning og genoptræning.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger fra ortopædkirurgisk afdeling, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. til den 22. maj 2001 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at s mor den 19. maj 2001 bemærkede, at s seng vippede, når hun lænede sig mod den. Moderen rettede henvendelse til plejepersonalet med anmodning om at få sengen repareret. Det viste sig ved eftersyn, at der var tale om en manglende gummidup på det ene ben, hvilket medførte, at det ene ben var cirka 1 cm kortere end de øvrige tre. Manglen blev afhjulpet ved at anbringe sammenfoldet papir under benet. s mor ønskede at få sengen udskiftet.

Det fremgår af afdelingssygeplejeske udtalelse til sagen, at sengen først blev udskiftet i forbindelse med omlægning af strækket den 22. maj 2001, idet en udskiftning med omlægning af stræk med videre ville være en urimelig belastning for .

Det fremgår af journalen, at den 13. maj 2001 pådrog sig et spiralbrud i skaftet af venstre lårben, hvilket blev behandlet med vertikalt, dobbeltsidigt plasterstræk med ca. 2 kg på hvert ben indtil sædet netop var løftet. En efterfølgende røntgenkontrol den 15. maj 2001 viste, at bruddet var let forkortet og sideforskudt, men uden tegn til betydende vinklings- eller rotations-fejlstilling. Det er nævnets opfattelse, at stillingen var acceptabel.

Det fremgår videre af journalen, at i den følgende periode jævnligt blev tilset af ortopædkirurgiske læger, som løbende vurderede strækket og korrigerede ophænget til korrekt rotationsstilling af benet samt "svævning" af sædet. Da strækket gled af, måtte det skiftes to gange.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke har haft nogen indvirkning på forløbet, at sengen har kunnet vippe grundet manglende plastik-prop under det en ben i perioden fra den 19. til den 22. maj 2001.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger fra børneafdelingen på , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. til den 16. maj 2001 har overtrådt lægelovens § 6. Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til de pågældende læger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at da den 13. maj 2001 blev indlagt med brækket lårben, behandlede man på skadestuen smertemæssigt med en petidin-stikpille, og ordinerede 150 mg acetylsalicylsyre 4 gange i døgnet, samt ordinerede, at den videre smertebehandling skulle ske ved børneafdelingen.

Det fremgår ikke af journalen, hvor mange - og hvilke læger - fra børneafdelingen, der har tilset i perioden fra den 13. maj og indtil den 16. maj 2001, hvor en 1. reservelæge fra børneafdelingen ordinerede en forstærkning af smertebehandlingen, som blev ændret fra acetylsalicylsyre til Panodil 500 mg 4 gange daglig og Diclon 25 + 2½ + 25 mg. Ændringen skyldtes ifølge journalen, at blev vurderet som smertepåvirket. Det er anført i journalen, at smertelindringen efter ændringen den 16. maj 2001 skønnedes tilstrækkelig effektiv.

Ifølge medicinskemaet fik fra den 13. til den 16. maj 2001 mod smerter 150 mg acetylsalicylsyre 4 gange i døgnet. Efter anlæggelse af plasterstrækket blev der givet 5 mg Stesolid til natten.

Det fremgår af administrerende overlæge s udtalelse til sagen, at ud fra det foreliggende ikke har fået en insufficient smertestillende behandling fra indlæggelsen og til den 16. maj 2001.

Det er nævnets opfattelse, at den dosis af acetylsalicylsyre, som fik ordineret ved indlæggelsen var i underkanten, idet normal dosering er ca. 50 mg pr. kilo legemsvægt. vejede ifølge journalen 17 kg, og skulle derfor have haft minimum 850 mg i døgnet, men der blev kun ordineret 150 mg gange 4, hvilket er 600 mg i døgnet.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at der normalt vil være behov for kraftigere smertestillende medicin i forbindelse med frakturer og/eller operationer, og man kan i den forbindelse give morfin efter behov (p.n. medicin). Det er samtidig nævnets opfattelse, at centralt i al smertebehandling er evaluering af smerteintensitet og effekt af behandling, hvilket ikke fremgår af journalen i s tilfælde.

Da det klart fremgår af journalen, at den indlæggende ortopædkirurgiske læge ordinerede justering af smertebehandlingen ved børneafdelingen, finder nævnet det kritisabelt, at de læger fra børneafdelingen, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. til den 16. maj 2001 ikke justerede den medicinske behandling mod smerter. Da det ikke har været muligt at finde frem til de læger, som var involveret i behandlingen de første tre dage af indlæggelsen, sendes afgørelsen til administrerende overlæge til orientering.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Oversygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker i forbindelse med samtalen med s mor den 28. maj 2001 på børneafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at s mor skriftligt havde klaget til sygehuset over den behandling havde modtaget. I den forbindelse havde s mor en samtale med oversygeplejerske den 28. maj 2001.

Det fremgår af oversygeplejerske s udtalelse til sagen, at da s mor i sin skriftlige klage havde givet udtryk for, at familien ikke havde tillid til , foreslog oversygeplejerske som en mulighed, at blev overflyttet til en anden børneafdeling i stedet for. Såfremt det var ønsket, ville hun arbejde videre med denne mulighed.

Videre fremgår det af oversygeplejerske s udtalelse, at s mor under samtalens forløb gav udtryk for ønske om at få en samtale med en ortopædkirurgisk læge, hvorfor oversygeplejerske straks efter samtalen kontaktede ortopædkirurgisk afdeling for at give besked til den læge, der havde behandlingsansvaret for . De ortopædkirurgiske læger var optaget på operationsgangen og i ambulatoriet, hvorfor det blev aftalt, at lægen i løbet af den følgende dag skulle have en samtale med familien om behandlingsforløbet.

Det er nævnets opfattelse, at oversygeplejerske har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved samtalen med s mor den 28. maj 2001, idet hun tilbød flytning til et andet hospital, hvilket er almindelig praksis, når en patient er utryg ved behandlingen, samt idet hun efter samtalen ringede til oversygeplejersken på ortopædkirurgisk afdeling og lagde besked til lægen.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

De læger fra ortopædkirurgisk afdeling på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. juni til den 7. august 2001 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at en røntgenundersøgelse den 11. juni 2001 viste uforandret stilling af bruddet med yderligere knogleheling, og at man den 12. juni 2001 løsnede strækket, samt testede brudstedet og fandt stabilitet. Strækket blev derfor fjernet, og man tillod mobilisering efter evne.

Videre fremgår det af journalen, at blev udskrevet den 14. juni 2001, og at der blev aftalt kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium til henholdsvis den 26. juni og 4. juli 2001.

Det fremgår af administrerende overlæge udtalelse til sagen, at børn i s alder sædvanligvis hurtigt genoptager normal muskulær funktion og styrke, hvorfor decideret fysioterapi ud over daglige aktiviteter normalt ikke er nødvendig.

Ifølge journalen fra den ambulante kontrol den 26. juni 2001 gik med venstre ben udadroteret, og der var ikke udadrotation ved siddende stilling.

Det fremgår af journalen fra det ambulante besøg den 4. juli 2001, at kunne løbe, og den 7. august 2001 kunne ifølge journalen såvel gå som løbe uden tendens til udaddrejning af det venstre ben.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er almindelig praksis at iværksætte fysioterapi hos et 3-årigt barn i efterforløbet af et lårbensbrud. Når bruddet er tilfredsstillende helet, belaster barnet almindeligvis benet uden smerter, og udøver dermed almindeligvis selv den naturlige optræning af muskler og led.

På baggrund af ovennævnte er det samlet nævnets opfattelse, at de læger fra ortopædkirurgisk afdeling, som var involveret i efterbehandlingen af i perioden fra den 14. juni til den 7. august 2001, behandlede ham i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.