Klage over, at underprotesen ikke passer til overprotesen og smerter i kæbeleddene

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hendes benyttelse af medhjælp ved journalføringen af behandlingen af <****> i perioden fra den 21. maj til den 3. december 2001, jf. tandteknikerlovens § 9, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 548 af 10. november 1981.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hendes behandling af <****> i perioden fra den 16. maj 2000 til den 3. april 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hendes benyttelse af medhjælp ved behandlingen af <****> i perioden fra den 21. maj til den 3. december 2001.

Hændelsesforløb

Den 16. maj 2000 påbegyndte klinisk tandtekniker behandling af med en helprotese til overkæben og en delprotese til underkæben, da hendes daværende proteser ikke fungerede. Proteserne blev indsat den 14. juni 2000.

Den 16. november 2000 blev der strammet bøjler på underprotesen, og den 13. december 2000 henvendte sig, da underprotesen ikke kunne komme på plads på de naturlige tænder. blev sendt til tandlæge for undersøgelse af, om de resterende tænder i underkæben havde flyttet sig, og derved hindrede, at protesen kom på plads.

Den 9. januar 2001 blev der lavet ny bund (rebasering) i underprotesen. Den 3. april 2001 henvendte sig på klinikken, da hun var utilfreds med rebaseringen og øm i hele munden.

I foråret 2001 mistede underprotesen på en ferie, og klinisk tandteknikerassistent , der var ansat på klinisk tandtekniker s klinik, påbegyndte behandling med en ny underprotese den 21. maj 2001. Den 9. juli 2001 blev underprotesen indsat.

Den 12. september 2001 blev overprotesen dublikeret (rebaseret). I forbindelse hermed blev protesen gjort højere i kindtandsområderne, idet kindtænderne på protesen blev stillet længere ned.
Dette blev gjort for at fjerne hårde kontakter fra fortandområdet.

Den 5. oktober 2001 klagede over tryk fra overprotesen, og at hun ofte måtte tage protesen ud for at lette trykket. Sammenbiddet (okklusionen) og bidhøjden blev kontrolleret.

Den 23. oktober 2001 klagede over ømhed i "gummerne", men der var intet at se.

Den 21. november 2001 henvendte sig på klinikken, da hun mente, at der var hvidlige blærer i ganen, men hun følte ikke at proteserne var for høje. Der var imidlertid ingen blærer at se.

Den 3. december 2001 henvendte sig, da anden klinisk tandtekniker havde undersøgt proteserne og udtalt, at der var noget galt med dem. Klinisk tandteknikerassistent tilbød at lave ny bund i overprotesen, da selv havde slebet på protesens bund (basis). Desuden var der nu efter s eget ønske slebet så meget på protesetændernes tyggeflader, at klinisk tandteknikerassistent nu ikke ville slibe mere.

I forbindelse med partshøringen har oplyst, at hun ikke selv sleb på overprotesens basis, men at hun fjernede et ?krat?, der generede. Det er nævnets opfattelse, at der her er tale om påstand mod påstand, som nævnet ikke kan tage stilling til.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At underprotesen ikke passer til overprotesen, og at proteserne giver smerter i kæbeleddene.

Nævnets afgørelse af klagen

Klinisk tandtekniker har ikke overtrådt tandteknikerloven ved sin behandling af i perioden fra den 16. maj 2000 til den 3. april 2001.

Klinisk tandtekniker har ikke overtrådt tandteknikerloven ved sin benyttelse af medhjælp ved behandlingen af i perioden fra den 21. maj til den 3. december 2001.

Klinisk tandtekniker har overtådt tandteknikerlovens § 6 ved sin benyttelse af medhjælp ved journalføringen af behandlingen af i perioden fra den 21. maj til den 3. december 2001.

Begrundelse

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at overprotesen ved syn og skøn den 15. april 2002 var i orden.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af med helprotese til overkæben.

Med hensyn til underprotesen havde den, ifølge syn og skøn, for kraftige kanter (overekstenderet) i venstre side ind mod tungen (oralt).

Nævnet har lagt vægt på, at der ifølge syn og skøn næsten ikke var nogen kæbekam (processus alveolaris) i venstre side af underkæben.

Nævnet kan oplyse, at kæbekammen slides som følge af brug af aftagelige proteser i mange år. I sådanne tilfælde kan det være svært at bestemme udstrækning og fylde af underprotesens kanter ind mod tungen.

Ifølge syn og skøn var protesernes bidhøjde for lav, idet der blev målt en afstand mellem proteserne på 6 mm, når underkæben varer i hvilestilling (frivejsmellemrummmet).

Nævnet kan oplyse, at frivejsmellemrummet almindeligvis skal kunne måles til to til tre mm. Er frivejsmellemrummet for stort og dermed proteserne for lave, vil patienten ofte klage over smerter i og omkring kæbeleddene.

Nævnet har lagt vægt på, at ifølge klageskrivelsen havde smerter i kæbeleddene

Det er derfor nævnets opfattelse, at protesernes bidhøjde var for lav.

Nævnet kan yderligere oplyse, at det ofte er forbundet med stor usikkerhed at fastlægge protesers bidhøjde, idet det kræves, at patienten kan slappe af og indtage afslappet hvilestilling af underkæben.

Det er nævnets opfattelse, udfra journalmaterialet, at var nervøs, og havde svært ved at vænne sig til de nye proteser. Nævnet finder det sandsynligt, at denne nervøsitet har belastet fastlæggelsen af protesernes bidhøjde.

Nævnet har lagt vægt på, at der blev slebet meget på protesernes tyggeflader (okklusalflader), efter at de var indsat. Dette fremgår både af journalmaterialet og udtalelsen fra klinisk tandteknikerassistent . En stor del af slibningerne blev udført efter ønske af . Desuden sleb selv på overprotesens bund (basis).

Nævnet har lagt vægt på, at klinisk tandteknikerasssitent til sidst i behandlingsforløbet ikke ville efterkomme s ønske om slibning af protesernes tyggeflader. I stedet tilbød han at lave en ny overprotese, men det ønskede ikke.

Det er nævnets opfattelse, at de mange slibninger på tændernes tyggeflader var medvirkende til, at protesernes bidhøjde blev for lav.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s benyttelse af klinisk tandteknikerasssitent som medhjælp ved behandlingen af med proteser.

Med hensyn til klinisk tandteknikers benyttelse af klinisk tandteknikerassistent som medhjælp ved journalføringen af behandlingen har nævnet lagt vægt på, at den er mangelfuld, idet de mange slibninger på proteserne, ifølge udtalelsen fra klinisk tandteknikerassistent ikke blev journalført alle sammen.