Klage over manglende behandling af forhøjet blodsukker hos patient med psykisk lidelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden den 28. og den 29. juli 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på psykiatrisk afdeling <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. juli til den 6. august 2001.

Hændelsesforløb

Den 28. juli 2001 blev akut indlagt på medicinsk afdeling, , med svære abstinenssymptomer efter ca. 10 dage forinden at være ophørt med et mangeårigt, stort alkoholmisbrug. Hun blev sat i Fenemalbehandling og endvidere i behandling med B-vitamin samt lidt beroligende medicin og antidepressiv medicin.

Den 29. juli 2001 forlod medicinsk afdeling, , men vendte senere på dagen tilbage til afdelingen ledsaget af sin ægtefælle. Hun var på det tidspunkt klart psykotisk, hvorfor hun umiddelbart blev overført til psykiatrisk afdeling.

Den 30. juli 2001 var ikke længere egentlig psykotisk, og hun blev herefter overflyttet fra lukket til åben afdeling. En rutineblodprøve viste et fasteblodsukker på 8,7 mmol/l.

Den 6. august 2001 blev udskrevet til en 5-ugers behandling på en behandlingsinstitution under Minnesota-modellen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1 At ikke modtog korrekt behandling i forbindelse med en alvorlig psykisk lidelse og ikke blev undersøgt og behandlet korrekt i forbindelse med en fremskreden sukkersyge.

Det er herved oplyst, at efter længere tids alkoholmisbrug havde fået abstinenser med kraftige hallucinationer, samt at der var konstateret et vægttab.

2 At ikke blev undersøgt og behandlet korrekt i forbindelse med en fremskreden sukkersyge.

Det er herved oplyst, at havde haft en kraftig tørst og hyppige vandladninger.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 28. og den 29. juli 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen og af sygeplejekardex den 28. juli 2001, at ved indlæggelsen kl. 18.10 var urolig, svedende og rystende. Hun var vågen og klar og reagerede rimeligt relevant. Ved den objektive undersøgelse blev hun fundet bleg og afmagret. Der blev bestilt akutte blodprøver i form af hæmoglobin, elektrolytter, levertal og stofskifteprøver. Der blev anlagt et lille kateter i blodåren (venflon) og ordineret behandling med Fenemal, tabl. B-combin Forte og tabl. Tiamin samt tabl. Nozinan à 5mg som beroligende medicin og tabl. Cipramil 40 mg som antidepressiv medicin.

Det fremgår videre af journalen den 29. juli 2001, at om aftenen og natten var så urolig og højrøstet, at hun fik sin seng placeret i en niche på gangen. Sidst på natten døsede hun lidt, men ca. kl. 9.00 forlod hun på egen hånd afdelingen i psykotisk tilstand. Hun blev senere bragt tilbage til afdelingen af ægtefællen.

Nævnet finder, at der på grundlag af s kendte alkoholmisbrug ved indlæggelsen blev foretaget en relevant klinisk undersøgelse og iværksat en relevant behandling for hendes absinenser.

Nævnet finder videre, at der ved den kliniske undersøgelse ikke blev fundet mistanke om en akut behandlingskrævende sukkersyge, og at der derfor ikke var indikation for at foretage en akut blodsukkerbestemmelse.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at ved sin tilbagevenden til afdelingen blev fundet psykotisk, hvorfor det var relevant, at hun straks blev henvist til psykiatrisk afdeling.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på psykiatrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 29. juli til den 6. august 2001 har ikke overtrådt lægeloven. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge inden udskrivelsen havde sikret sig, at der ville blive fulgt op på det forhøjede fasteblodsukker, for eksempel ved at gentage undersøgelsen før udskrivning, ved at henvise til relevant medicinsk afdeling eller ved i udskrivningsbrevet at anføre det pågældende laboratoriesvar, således at egen læge på et senere tidspunkt kunne gennemføre relevant opfølgning.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at der den 30. juli 2001 blev målt et fasteblodsukker på 8,7 mmol/l, men der er ikke noteret tegn på sukkersyge.

Nævnet kan oplyse, at normalværdien for blodsukker er mellem 3,1 – 5,6 mmol/l, og at et blodsukker på 8,7 mmol/l kun er en let forhøjelse, som ikke giver akutte symptomer.

Nævnet kan videre oplyse, at det ved en svær abstinenstilstand med psykotiske symptomer, forårsaget af forudgående langvarigt alkoholmisbrug ikke er usædvanligt, at der opstår forbigående forstyrrelser i blodets sammensætning, som kan ses i blodprøveresultater.

Det er nævnets opfattelse, at et fasteblodsukker på 8,7 mmol/l ikke nødvendigvis kræver udredning i den akutte fase i forbindelse med en alkoholabstinenstilstand. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om reservelæge inden udskrivelsen havde sikret sig, at der ville blive fulgt op på det forhøjede fasteblodsukker, for eksempel ved at gentage undersøgelsen før udskrivning, ved at henvise til relevant medicinsk afdeling eller ved i udskrivningsbrevet at anføre det pågældende laboratoriesvar, således at egen læge på et senere tidspunkt kunne gennemføre relevant opfølgning

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at de læger på , der var involveret i behandlingen af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.