Indberetning vedrørende en praktiserende læge, som havde udstedt lægeerklæring, om at en patient ikke var istand til at møde i retten

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge i forbindelse med udfærdigelsen af en erklæring af 30. august 2001 til byret om , jf. lægelovens § 8, stk. 1.Det skal desuden indskærpes overfor praktiserende læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode politimesteren i om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod praktiserende læge for over-trædelse af lægelovens § 8, stk. 1.

Sagsnummer:

0231904

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2003

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af en erklæring af 30. august 2001 til <****> byret om <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1.

Det skal desuden indskærpes overfor praktiserende læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode politimesteren i <****> om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod praktiserende læge <****> for over-trædelse af lægelovens § 8, stk. 1.

Hændelsesforløb

Praktiserende læge arbejdede som lægevikar i kommune i Norge indtil den 30. april 2001, hvorefter han vendte tilbage til .

Under arbejdet som læge i kommune aflagde læge i begyndelsen af april 2001 hjemmebesøg hos , der havde fået pludseligt opståede rygsmerter. Læge behandlede rygsmerterne med smertestillende medicin og aflastning.

Efter en telefonisk henvendelse fra udfærdigede læge den 29. april 2001 en lægeerklæring, idet han på baggrund af hendes oplysninger og nærmere udspørgen fandt det godtgjort, at hendes rygsmerter forhindrede hende i at rejse til , hvor hun angiveligt skulle møde som vidne i retten den 2. maj 2001.

Den 30. august 2001 blev læge ringet op af på sin private bopæl i Danmark. Hun var angiveligt igen indkaldt til at afgive forklaring som vidne i byret den 31. august 200l og anmodede læge om at udstede en lægeerklæring, idet hun efter eget udsagn var for smerteplaget til at kunne rejse til .

Læge udfærdigede herefter den 30. august 2001 en erklæring til byret, hvori han oplyste, at på grund af sygdom fortsat var sygemeldt, og at hun ikke var i stand til at foretage en rejse af det omfang, som det ville kræve, hvis hun skulle møde i byret den 31. august 2001. Han henviste samtidig til et brev fra af 30. august 2001. Afsenderadressen angav han som en praksis i , Norge.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet læge for hans udfærdigelse af erklæringen af 30. august 2001 om .

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod praktiserende læge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 1.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Læge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, ved sin udfærdigelse af erklæring af 30. august 2001 om . Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

I erklæringen af 30. august 2001 angav læge afsenderadressen som praksis i , Norge, samt oplyste, at fortsat var sygemeldt på grund af sygdom, og at hun ikke var i stand til at foretage en rejse af det omfang, som det ville kræve, såfremt hun skulle møde i byret den 31. august 2001. Han henviste samtidig til et brev af 30. august 2001 fra .

Ifølge læge s udtalelse af 12. oktober 2001 til sagen, oplyste ved telefonsamtalen den 30. august 2001, at hun havde været indlagt på et sygehus i perioden fra den 22. til den 27. august 2001 på grund af problemer med ryggen, og at der fra sygehuset var blevet sendt en erklæring til byret, men at denne alene indeholdt oplysning om, hvilken diagnose hun havde fået stillet på sygehuset, og at dette ikke var tilstrækkeligt for retten. Ifølge læge s udtalelse oplyste hun yderligere, at hun havde forsøgt at få fat i lægerne på sygehuset, således at de kunne hjælpe hende med at afgive en fyldestgørende erklæring, men at det ikke havde været muligt at få fat i dem.

Læge har endvidere til sagen oplyst, at han under samtalen med fik indtryk af, at hun havde været på sygehus i august og ikke som det rettelig var tilfældet i juli 2001. Endvidere formodede læge , at befandt sig på sin bopæl i Norge. politidistrikt har i sin klage til Sundhedsstyrelsen over udstedelsen af lægeerklæringen oplyst, at den 31. august 2001 befandt sig i , USA, hvortil hun ifølge sine egne oplysninger til byret var rejst den 20. august 2001.

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. l, fremgår, at en læge ved udfærdigelse af erklæringer, som han afgiver i sin egenskab af læge, skal udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det i § 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 angående almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer præciseres, at en læge ved udfærdigelse af erklæringer, som han afgiver i sin egenskab af læge, skal erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning i offentlige såvel som i private retsforhold, og at han derfor nøje skal iagttage, at han ikke afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

Det er nævnets opfattelse, at læge ved udfærdigelsen af erklæringen af 30. august 2001 ikke har opfyldt de nævnte krav til udfærdigelse af lægeerklæringer, idet han alene på grundlag af telefoniske oplysninger fra en angiveligt i Norge bosiddende person har udfærdiget en erklæring om den pågældende, uagtet han ikke længere arbejdede på den i erklæringen nævnte klinik i Norge, og uagtet at han ikke havde undersøgt pågældende siden begyndelsen af april samme år.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at læge ved sin urigtige angivelse i erklæringen af, at erklæringen var afgivet fra praksis i , har overtrådt den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 2, hvorefter en læge i en lægeerklæring skal angive sin bopæl.

Endelig er det nævnets opfattelse, at læge ved sin undladelse af i erklæringen at anføre, hvorpå de i erklæringen givne oplysninger beroede, samt datoen for sin sidste personlige undersøgelse af har overtrådt bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3, hvorefter det af en lægeerklæring tydeligt skal fremgår, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse og iagttagelse, og hvilke der skyldes angivelser fra den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o.lign., og hvorefter dato for lægens sidste personlige undersøgelse af den pågældende skal anføres, eller, hvis ingen personlig undersøgelse er foretaget, dette udtrykkelig skal anføres.

Samlet finder nævnet, at læge har udvist manglende omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af erklæring af 30. august 2001. Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har sam-tidig besluttet at an-mode Politimesteren i om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod praktiserende læge for over-trædelse af lægelovens § 8, stk. 1.